Danmarks Breve

BREV TIL: Svend Hersleb Grundtvig FRA: Nikolai Frederik Severin Grundtvig (1848-10-09)

*Fra N. F. S. Grundtvig til Sønnen Svend.
Khvn.9de Octbr. 1848.

Kiære Svenn!

Den sidste Tid har været saa travl og Tankegangen havt saa enkelt en Retning, at jeg ikke før har kunnet komme tilbage til dit Brev af 19de Septbr, og selv iaften kan jeg ikke mere end takke dig for det og sige dig, hvad mine Sønner sagtens længes efter at vide: hvordan jeg betragter og bærer mit Nederlag i Nyboder.

Det var igrunden et Vovestykke at være en Søofficiers Medbeiler til de fleste Stemmer i en Kreds, som i det hele endnu beherskes med et Jernspir, og hvor især Værkstederne staae under Tuxen og er, under de egenlige Sømænds Fraværelse, Brændpunkten for det hele; men Kaldet fra denne Side var saa usøgt, saa klart og ordenlig saa rørende, at alle Betænkeligheder strax maatte bortfalde, og intet uden Feighed kunde bragt mig til at undvige Kampen.

At jeg nu ikke alene vandt de fleste Stemmer paa nogle Dage, men at 313 blev mig troe, trods alt hvad der fristede til det modsatte, det betragter jeg som en Erobring, der ikke paa mindste Maade trues men befæstedes netop ved det langt mere tilsyneladende end virkelige Nederlag.

Hvorledes T. for Resten ved Afstemningen til Protokols fik henved 60 Stemmer flere end jeg, da dog selv Valgbestyrelsen maatte bekiende at Haandsoprækningen vaklede mellem os, det er endnu en Gaade, som min Del af Holmens Folk løser paa en Maade, jeg vel ikke tør følge, men som jeg dog maa tilstaae den ganske besynderlige Protokollering med det meget urimelige Udfald virkelig taler for. Mine utaalmodige Vælgere, som vilde strax revet T. af Pinden og revet mig med sig til Kongen, raadte jeg til at begiære Protokollerne udlagt, hvorved de da selv kunde see, om Misligheden var umiskiendelig, og selv har jeg klaget til Justitsministeriet over Afstemningens mange Uregelmæssigheder og een klar Lovstridighed nemlig Medtagelsen af Fraværendes Stemmer. Derved staaer det, jeg venter intet glimrende Udfald, og ventelig vil jeg være udelukt fra den første Rigsdag, men det var mig ogsaa langt mere om at giøre, intet lovligt Middel at forsømme, end at indtrænge mig, hvor det er meget mueligt, jeg dog intet kunde udrettet, der var Kampen, Anstrængelserne og Tiden værd. Den faste Fod, Danskheden og jeg ved denne Leilighed har vundet i Nyboder, skal man derimod vel nødes til at lade os beholde, og den er i mine Øine langt mere værd end den har kostet.

9*

s. 142 Det glæder mig, at Du befæstes i Overbeviisningen om den folkelige Oplysnings paatrængende Nødvendighed, men giør mig ondt, at Du, ligesom Ministrene er bange for Tydskland og alt det Fremmede, som jeg er vis paa, vi kunde holde Stand imod, naar vi blot turde!

Lev nu vel og hils Johan kiærligst med dig selv fra Moder og os alle!

Din Fader og Ven
N. F. S. Grundtvig.