Danmarks Breve

BREV TIL: Svend Hersleb Grundtvig FRA: Peter Outzen Boisen (1848-10-14)

Fra Peter O. Boisen til Svogeren Svend.
Møllen14/10 48. —

Kjære Svend!

Jeg har nu modtaget 4 Breve fra Din Haand, jeg har atter læst dem igjennem, de var mig kjære Breve. Det sidste er dateret Assens Præstegrd. d. 25/9. Jeg blev underlig tilmode ved at vide Dig i den Egn, hvor jeg har tilbragt saamange fornøielige Dage 1) . Nu er saameget forandret der, saa jeg giver Dig Ret i Din Beskrivelse af Præstegaarden som meget kjedelig (det vil sige, dens Indhold) og om Palsgaard som en Aristokrat-Rede, det har oprørt mig at læse Johans Beviser derpaa i hans Brev. Stedet, Egnen er mig alligevel dyrebar, men som ethvert Minde om en forbigangen Tid — om Noget, som er ikke mere, har noget Dobbelt i sig, saaledes ogsaa denne Egn, som jeg kun kan tænke paa med Vemod, der er et Udtryk for Noget Dobbelt; kom jeg der, vilde jeg neppe opsøge noget levende Væsen, men jeg vilde give meget til at jeg kunde dvæle nogle Øieblikke blandt de Døde der paa Assens Kirkegaard. — Skovgaard gik nu fra os, efter at [have] siddet her et Par Timer, han kommer gjerne hver Søndag-Eftermiddag, han bad at hilse Eder venligst. Han kom netop fra Lundbyes Værelse, hvor han har beskjæftiget sig med at ordne hans Sager, som ikke var noget let Arbeide for ham. Alle hans efterladte Malerier skal nok op paa Galleriet. Hver en Stump skal gjemmes vel — af ham faae vi ikke mere, men have ogsaa faaet Meget! —

Nu ere da alle Rigsdagsmændene udkaarne, der blev da ingen Plads for Grundtvig; for hans egen Skyld kan man næsten være glad ved det, men jeg kan ikke for Danmarks, thi det varsler ikke godt! Man sige om ham, hvad man vil — der gives ingen Mand, hvis Hjerte slaaer saa oprigtigt og varmt for Danmark, og dets Pulsslag slaaer s. 147 stærkt, slaaer kraftigt som i hans Ungdom (det har jeg været Vidne til i disse Dage) og det vilde gjerne høre op at slaae, naar Danmark derved kunde vækkes. — Men det veed Du jo ligesaagodt og vel endnu bedre end jeg. — Han har taget sig det meget roligt, han har gjort, hvad han har kunnet, for at hans Røst kunde blive hørt paa Rigsdagen. At Ministeriet ønskede ham der, har han aldrig ventet. Petitionen med Underskrifter kun fra Sjælland (1000) blev indleveret et Par Dage før Kongevalget faldt naturligviis med den Bemærkning, at der kom mange flere rundt omkring fra. Kongen svarede de 4, som kom med en fra deres District : at dersom Gr : virkelig var baade Kongens og Folkets Mand, burde han ikke savnes der; var meget venlig, men talte forresten om ham, som han ikke kjendte ham. Deputationen herfra Kbh. blev henviist til justitsministeren, til hvem Algreen, der var En af dem gik allene og overbragte Petitionen. Jeg vilde have skrevet strax til Eder efter Valgdagen, men da Høxbro lovede at skrive, opsatte jeg det, men har nu rigtignok opsat det saa længe, at jeg skammer mig. — Her yttrer sig ellers meer og meer Misfornøielse med Ministeriet, navnlig med Tscherning. Denne skal være aldeles forknyt, har intet Haab for Danmarks Redning, han skal være blevet heelt hvidhaaret, siger Skovgaard. Især skal der være megen Misfornøielse i Hæren. Er det sandt? Det er jo ogsaa frygteligt at see, hvorledes det gaaer til i Slesvig. Flor og L. Skau er uhyre forbittret, over at Ingen bliver kaldt fra Slesvig til Rigsdagen, og at der Intet bliver gjort for Slesvig. — Og saa i Tydskland. Oprøret i Wien ! Man fortæller iaften at Keiseren er flygtet til Jellachitz 1) og at de begge med hele Hæren staae for Wiens Port — og bombarderer Hovedstaden. Hvad skal Enden blive? I Frankrig tales der om, at man vil have en Konge? Hvad vil Folk?? Endnu engang Tak for Dit sidste Brev. Det har glædet mig, hvad Du har skrevet baade paa den første og sidste Side, dersom Du kan huske det. Din Betragtning af det »danske Selskab« læste jeg for Din Fader, som syntes godt derom. Flor og Dr. Paulsen har bereist Jylland i den Retning. Din Fader har et godt Haab i den Henseende. Vi haaber, at Gr. Clausen og Flor vil sætte sig i Spidsen derfor. Vil Du nu hilse og takke Johan mange Gange for hans Brev, som jeg modtog idag. Meta har skrevet til ham, jeg skal gjøre det en anden Gang.

Din hengivne Ven
P. Boisen.

s. 148 Det undrer mig, at Du ikke har været hos min Svoger paa Rugaard, hvor Oberstl. Blom er. Tag derhen og hils fra mig. Vil Du hilse Vilh. Blom, naar Du skriver.