Danmarks Breve

BREV TIL: Nikolai Frederik Severin Grundtvig FRA: Svend Hersleb Grundtvig (1848-10-18)

* Fra Svend Grundtvig til faderen.
Assens Præstegaard, d. 18de October 1848.

Kjære Fader!

For Dit Brev af 9de dennes modtage Du min sønlige Tak. Jeg vidste, alt forinden jeg modtog det, Valgets Udfald, men satte dog dengang endnu mit Haab til de forestaaende Kongevalg. Ogsaa dette Haab er nu skuffet; og ej uden Græmmelse kan jeg tænke paa, at Din Stemme altsaa ikke kommer til at lyde paa den første danske Rigsdag. Ikke for Din, men for Danmarks Skyld gjør dette mig inderlig ondt. Paa Mandag skal altsaa Folkethinget sættes; Gud give Lykke til dets Gjerning! Med spændt Forventning imødeseer jeg dets Aabning, thi endnu kan man jo aldeles ingen bestemt Forestilling gjøre sig om dets Sammensætning, da Medlemmerne jo for største Delen ere aldeles ubekjendte udenfor deres snævre Kreds. Der blev da ikke taget saa meget Hensyn til Slesvigernes Begjæring, at blot een Mand (som Flor), der kunde betragtes som deres særegne Talsmand, kom mellem de Kongevalgte. Dit Forslag med Hensyn til Hæren blev da ogsaa upaaagtet. Vilde man end ikke give Stemmeretten den Udstrækning, som Du foreslaaer, saa synes mig dog, at de, der ellers efter Valgloven ere stemmeberettigede, ikke burde have været denne deres Borgerret berøvet, fordi de stode blandt Landets Forsvarere. Det synes mig at være baade uret og uklogt. Man kan ikke herimod indvende, at Kongen har jo udnævnt adskillige Militære; thi det er ikke Soldaterstanden der skal repræsenteres ; men Soldaten skal meget mere, ved at udøve den almindelige Borgerpligt og Borgerret, mærke, at han er Borger og ikke blot Soldat i dette Ords gamle Bemærkelse. — Hvad der imidlertid gaaer mig langt nærmere end Valgene, hvad der er nærved ganske at have forvandlet mit Taalmod til Mismod, det er Tilstanden i Slesvig, der nu er utaaleligere og uhyggeligere end nogensinde.

Slesvigholstenernes oprørske og oprørende Fremfærd efter Vaabenstilstandens Afslutning er rigtignok mere end jeg havde troet muligt, og mere end jeg havde troet det danske Folk skulde taale. Om Slesvig have vi kæmpet ; for at skaffe Slesvig Ro have vi sluttet en Vaabenstilstand, og nu under denne trykkes og mishandles de dansksindede Slesvigere værre end midt under Krigen. Optrinnene i Haderslev 1) paa Kongens Fødselsdag vise tilfulde, hvorledes det seer ud dernede. Ved rolig at see paa sligt maa Danmark tabe Slesvigs Hjærte og Tillid, og det er mere, end vi kunde tabe paa Valpladsen. Ogsaa med Hensyn s. 151 hertil venter jeg med Længsel Rigsforsamlingens Fødsel. For den maa da Ministeriet fremlægge alle Acter og fremstille Sagernes Stilling; ved den Lejlighed faae vi andre da ogsaa lidt at vide. Forsamlingen vil sagtens ogsaa faae en afgjørende Indflydelse paa det Spørgsmaal, om Danmark nu skal lade Slesvig i Stikken eller gjøre hvad det kan for at beskytte Danskheden der. Vaabenstilstanden bliver jo fra den anden Side traadt under Fødder; den kan altsaa ikke være bindende for os heller. Det bedste der kunde hende, var vel i Grunden om Bønderne i Nordslesvig slog deres tyske Plagere for Panden. Saa maatte vi da rykke derned for at holde Orden. Dog, det er kun min Følelse, der taler her; den finder den nuværende Tilstand saa utaalelig, at den ønsker Knuden overhugget. Min Forstand derimod — den staaer stille; thi vi ere indviklede i et Net af saa utallige Traade, at jeg med min ufuldstændige Kundskab til disse Traades egenlige Gang vel skal lade være at hitte Rede deri. Gud skee Lov jeg ikke er Rigsdagsmand, men kun Soldat, der slaaer til, naar jeg faaer Vinket, men har Intet at gjøre med at give det. Lev vel, kjære Fader! Hils Moder og de Andre der hjemme og vær selv hjærtelig hilset af

Din Søn
Svend.