Danmarks Breve

BREV TIL: Svend Hersleb Grundtvig FRA: Meta Cathrine Marie Bang Grundtvig (1848-10-19)

Fra Meta Boisen til BroderenSvend.
den 19de Octbr. 1848

Kjære Svend!

Skjøndt jeg iaften er gruelig forkjølet, og man da, som du vist af egen Erfaring kjender, ei er synderlig oplagt til at skrive, vil jeg dog nu ei lade Dig vente længere paa Svar, men hellere bede dig tage til Takke, med et kjedeligt, og søvnigt Brev, som ligner Brevskriverinden iaften.

Nu vil jeg da svare dig paa dit Spørgsmaal, om det er sandt, at »Nyboders Folk kom op til Fader efter Valget og, at han da lovede dem at ansøge om Kongevalg« ; dette forholder sig ganske rigtig, det vil sige, de kom op til ham og forlangte Omvalg paa Grund af, at de sagde, det var gaaet galt og ulovligt til, og hertil svarede Fader dem da, at Omvalg var ei at tænke paa, men dersom de ønskede ham Kongevalgt, saa kunde de underskrive nogle Petitioner som i denne Tid var i Gang, for at ansøge om at faa ham Kongevalgt; de vilde nemlig at han skulde gaa til Kongen med dem strax, for de vilde da der protestere imod Valgets Gyldighed ; disse Petitioner har de ogsaa underskrevet og de er, tilligemed de Andre efter Kongens Ordre, overrækket Bardenfleth, Justitsministeren, Dagen før Kongevalget fandt Sted; men vi see jo nu, hvor lidt Vægt Regjeringen lægger paa, s. 152 at vælge hvad de selv siger de vil, de betydelige Minoriteter, thi til disse kan de dog ikke nægte Fader hørte. Monrad skal have været for Faders Valg, men kunde ikke sætte det igjennem, nu skal der nok foretages enkelte Omvalg af Regjeringen da adskillige af de Valgte ei har villet modtage Valget, om de nu vælger ham, er jo et stort Spørgsmaal, Fædrelandet for i Mandags har haft et Stykke, hvori de forundrer sig storlig over at Grundtvig ei blev Kongevalgt, thi nu er Ploug kommet hjem, det Forrige om hans Valg havde Gjödwad skrevet i Plougs Fraværelse. Forresten har Ministeriet nok gjort sig større Skade ved ei at vælge Fader end ved at vælge ham da Mange som langtfra elsker Fader, dog mener Ministeriet maa staa paa svage Fødder, naar de ei tør vove at faa ham derind, men de staa sandelig ogsaa paa svage Fødder thi Folk som før har holdt forfærdelig fast paa Ministeriet siger nu reentud »der er ikke andet for end at styrte Ministrene thi ellers forgaar jo Danmark reent; især imod Krigsministeren er Forbitrelsen stor da han aabenlyst erklærer at han har slet ingen Tro paa at Danmark skal bestaa han udtrykte sig forleden til Laurits Skou paa den Maade: »ja nu indøver vi rigtignok Tropper til at slaaes til Foraaret, men det kan jo igrunden ikke nytte stort thi vil Tydskerne besætte Slesvig og Jylland saa maa vi lade dem gjøre det, det kommer saa kun an paa om vi kan holde Øerne«. Det er dog sørgeligt at høre Krigsministeren tale saaledes; man taler da nu ogsaa om at han vil tage sin Afskeed inden han faar den thi Folk venter da nu kun paa Rigsdagens Aabning paa Mandag for at høre hvordan Ministrene vil klare for sig og kan de ikke det da varer det vist ikke mange Dage inden i hører om et nyt Ministerium.

Nu vil jeg da gaa over til en mere fredelig Sag i Anledning af et Brev som jeg modtog i Søndags fra Elise nemlig om nogle Kæmpeviser. For det Første om hun maatte laane Sysettes og hendes egne Kæmpeviser ud til Nysø paa en kort Tid, dette kan [jeg] nok begribe ei lader sig gjøre men jeg kan dog ei lade være at spørge dig herom da hun udtrykkelig har forlangt det af mig, det Andet Spørgsmaal fra hende er om du kan bruge den Vise som hun har sendt mig et Vers af som jeg skal afskrive herunderneden

»Min Fader var en Ridder fiin
Over Slot og Fæstning med Ære;
»En Adelsfru det var Moder min
»de havde hinanden saa kjære
»Men Lykken vender sig ofte om.

s. 153 »Den er om Tistran [Tristan] og vel er der nogle trykte Blade af den men de ere saa sorte og gamle at det maaskee kunde være muligt han intet andet Exemplar har da den er saa umaadelig gammel; det som ikke er trykt kan Konen huske; jeg vilde vide det for den er saa grulig lang at jeg nødig vilde skrive den af til ingen Nytte; det er den længste Kæmpevise jeg nogensinde har seet; den er vel i Kæmpevisetone men det er maaskee dog ikke fra deres bedste Tid.« Dette er hendes egne Ord udskrevet af hendes Brev og vil du nu svare snart paa det thi Elise holder ei af at vente længe paa Svar eller om du hellere vil det saa skriv til hende selv herom du kan vist bedre forklare hende din Mening end jeg. Nu vil jeg da slutte for dennegang, Peter beder mig hilse dig meget og beder dig sige til Johan at han snart skal faa Svar men da han skal præke paa Søndag har han jo lidt travlt i denne Uge. Moder bad mig ogsaa at hilse dig kjærligt fra hende hun skriver snart. Paa Søndag otte Dage er det min Bryllupsdag og I vilde da fornøie mig meget ved at sende mig et lille Brev, jeg glemmer aldrig Eders kjerlige Farvel til mig ifjor det lyder bestandig saa deilig i mine Øren, jeg veed ikke selv hvor det Aar er blevet af. Det er sandt een Ting har jeg glemt at spørge dig om nemlig om du har noget imod at jeg i denne Tid bruger din Paraply da jeg ingen har selv, jeg behandler den meget godt den staar altid i mit Skab naar jeg ei bruger den bliv nu ikke vred paa mig for denne min dristighed men jeg tænkte at mellem Venner regnedes det ikke saa nøie.

Din eneste Søster Meta.

Harald og Caroline beder mig ofte hilse Eder men hidintil har jeg nok glemt det men modtag da nu en venlig Hilsen fra dem Begge.