Danmarks Breve

BREV TIL: Svend Hersleb Grundtvig FRA: Peter Outzen Boisen (1848-10-25)

Fra Peter O. Boisen til Svogeren Svend.
Møllend. 25/10 48. —

Kjære Svend!

Dit Brev af 21de modtog jeg først idag Onsdag, ikke som Du meente igaar Tirsdag. Jeg bliver saa fornøiet hver Gang, jeg faaer Brev fra Dig, saa jeg beslutter altid — som det er min Lyst — strax at sætte mig ned for at svare. Dennegang skal det skee, haaber jeg — mere tør jeg ikke sige — thi Afbrydelse! — jeg gider ikke klaget derover, for det er kun kjedeligt at høre paa, og det kan nu ikke blive anderledes for mig, idetmindste her i Mlh. 1) . En forunderlig Forskjel paa mit og Eders nuværende Liv i den Henseende! — Din »Monolog« at den er bleven saa høi, at jeg har kunnet høre den, skal Du ret have Tak for. Den har interesseret mig meget. Jeg er i det Hele taget kommet til at kjende Dig endnu bedre ved Dine Breve, jeg er kommet til at see langt dybere ind i Dig — og det har ikke fortrudt mig. Jeg troer Du har Ret Svend ! Du har godt af denne Venten af denne Taalmodighedsprøve en liden Stund, hvad Dig selv angaaer, det viser sig klarlig — synes mig — af den Maade, hvorpaa Du tager det. Et andet Spørgsmaal er, om vi Andre, om Danmark har godt af det baade i udvortes og indvortes Henseende, at Du ikke kan røre Dig hverken med Sværdet eller med Pennen. Det kan Du ikke gjøre ved, nu Du er kaldet til at staae, hvor Du staaer. Men »biende Mand fanger Bør«. Dit Billede af Danmarks Tilstand er træffende. Kun er det min, som næsten Alles Mening her, at den ene Styrmand Du omtaler som den dygtigste, duer ikke mere, thi han er uden Haab. Han har erklæret det mange Gange og mange Steder, at han fast intet Haab har for Danmark. Her er stærk Tale om, at han gaaer af. Han skal være meget melancholsk. Uhyre Penge skal han have brugt 1,300,000 r maanedlig, uden nu at kunne fremlægge et Budget eller Regnskab. Men som sagt Sløret maa vel nu blive borttaget fra alt det Hemmelighedsfulde! Garantier og Offentlighed var det, vore Ministre allermest raabte paa, da de vare i Oppositionen, og intet Ministerium har gjort sig saa skyldigt heri, som dette; det har afsluttet en Vaabenstilstand uden at have mindste Garantie for, at den blev overholdt. — Men nok derom. Du skal nu høre lidt om Rigsdagen, hvorom jeg gerne vilde have skrevet til Johan igaar, men naaede ikke mere, end med et Par Ord at sende ham et lille maadeligt Omrids af Salen og den nye Grund- og Valg-Lov, som vil interessere Eder. Jeg vil nu skrive yderligere til Dig derom. Men først maa jeg nu afbryde, da jeg skal s. 163 hen paa en General-Forsamling, hvor de vil slaae den gamle Asylskole ihjel, for at kæmpe lidt for den endnu engang. —

Kl. 12¼ Aften. Nu kom jeg først til Sæde, efterat Theologicum (snarere Politicum) (Onsdag) — er gaaet, og de Andre, Meta og min Broder Lars ere gangne tilsengs — og efterat have havt en lille politisk Kamp med Meta, som er Fyr og Flamme i denne Tid; at det gaaer hende nær til Hjerte, at den »Gamles« Røst ikke bliver hørt paa Rigsdagen, kan Du nok forstaae. — Det gaaer forresten Din Fader selv alvorligt og kjendeligt til Hjerte i disse Dage, han tager sig det grueligt nær, som det gaaer til i Slesvig. Han holdt en mageløs Krafttale derom i D. S. iaftes, hvor der var propfuldt, ogsaa en Deel Rigsdagsmænd. Han begyndte med at skildre sig selv i disse Dage — i denne Morgenstund, da han var nær ved at græde; men saa kom han til at tænke paa, da han var lille, at hans Moder sagde til ham: Naa Du græder nok med det ene Øie, og leer med det andet — Saaledes var det i Grunden endnu med ham paa de gamle Dage. Derpaa skildrede han, hvad Grund der var til at sørge; men ogsaa til Haab, hvorigjennem han dog endnu kunde smile med det ene Øie, for han havde ikke opgivet Haabet for Danmark ! En ret kraftig Adresse indgaaer i disse Dage fra Kbhavnerne til Rigsdagsmændene. Mig synes, Hæren absolut maa indkomme med en Adresse med Ønske om at komme til at kæmpe for vore Brødre i Slesvig, der lide som ingensinde før. En paalidelig Mand fra Slesvig har i disse Dage her i Kbhavn skildret Stemningen blandt sine Landsmænd saaledes, at hvis der ikke kommer Hjælp fra Danmark inden 3 Uger, vil de aldeles give sig Tydskerne i Vold, nu da Danmark rolig seer paa, at en ny oprørsk Regjering bliver indsat af Reedtz i Gottorp, medens vore Egne ere blevne forkastede. Tænk paa en saadan Adresse, uagtet Hæren har været udelukt fra Rigsdagen — derved kunde dens Røst dog blive hørt paa Rigsdagen ! ! —

Idag har Adresse[n] været for. Ivrig Debat om der skulde røres ved Slesvig deri — om den blot skulde være til Kongen, eller Ministeriet skulde tages med. — Monrad og Tscherning og Lehmann og Knuth talte. Monrad forlangte ligefrem, at Folket skulde udtale sin Tillid til Ministrene i en lang Tale; hvorpaa H. P. Hansen svarede meget hæftigt, »da maatte Ministrene først afsløre alt det Hemmelige, kun naar M. viste Tillid og Aabenhed mod Folket, kunde dette have Tillid til M., hvilket fremkaldte et stormende Bravo fra Publicum uden for Skranken, som da fik en alvorlig Tiltale af Formanden Schouw: »hvis de ikke forholdt sig rolige uden Bifalds- og Mishags s. 164 Yttringer, maatte han lade Salen rømme med Magt«. Man mærkede tydeligt, det gjorde et uhyggeligt Indtryk paa Ministrene.

Ministrene erklærede, at Alt hvad der kunde gives Oplysning om, skulde være til Eftersyn, ligesom Alt, hvad der kunde været offenliggjort, hidtil var blevet det gjennem Pressen. Der blev intet afgjørende Resultat idag, fortsættes imorgen, hvor der skal vælges et Udskud 1) til at affatte den. Jeg antager, at I have subscriberet paa Rigsdags-Tidenden fra Horsens, hvor I da kan læse det langt bedre. Derfor ikke mere derom! — Derimod lidt om »udenfor Salen«. — Der har nemlig dannet sig forskjellige »Klubber« »Bondevennernes« med Balthazar i Spidsen hos Vincent paa Kongens Nytorv paa 2den Sal — og »Schouw-Clausens« samme Sted paa 1ste Sal. Rimeligviis ogsaa en Do. Ørsted-Ussing, som jeg dog ikke har hørt om. Begge de første søger min Broder stadig om Aftenen hvor der da i Grunden hersker langt mere Liv end paa selve Rigsdagen, hvor de ere temmelig tamme. Han bragte den første Aften Krigs- el. Slesvig-Spørgsmaalet frem i en lille Tale i Bondevennernes Klub; det blev heftigt modsagt af Balthazar, Egede Schach, Prof. Vestergaard, Glerup o. s. v. som noget, man ikke turde røre ved. Det blev forsvaret af Barfod, der ogsaa bragte »Danskhed« paa Bane, at tale reent Dansk: »Formand« i Stedet for Præsident, »Skriver« for Secretær o. s. v. men af en saadan Stræben blev der grint, skjøndt man tilsyneladende vilde vise sin Interesse derfor, ligesom der i det Hele taget kun var liden fædrelandsksindet Stemning. Balthazar har ligefrem fortalt Wegener i Halsted, at Ministeriet skulde falde, at han havde talt med Tscherning og Monrad derom, hvem der vilde blive tilbage med ham, hvem han vilde have og ikke have. Nu troer jeg rigtignok, at han har faaet et saadant Slag paa Panden (ved Præstøe-Valget o. s. v.) at han tumler lidt endnu, og ei ret har genvundet Ballancen ; hidtil har han været meget spag ; han sidder mellem Hansen og Glerup og en heel Deel Bønder i det yderste Høire, og holdt idag stærkt paa, at der slet ikke skulde røres ved Slesvig eller nogen Regjerings-Foranstaltning i Adressen — men blot en Hilsen til Kongen som den Mageløse, den eneste Fyrste, der havde holdt sit Ord i denne Tid. — Men det er nok luunt ! —

Schouw.-Cl-Klub. Der gik min Broder næste Aften tilligemed nogle flinke Bønder fra Jylland og Fyen og nogle flere, han har samlet om sig og vinder Indflydelse paa eller de paa ham — gjensidig. Her var ivrig Kamp! Krigs-Spørgsmaalet atter paa Bane, forebragt af Oliemøller Skjødt fra Horsens, forsvaret kjækt og dygtigt af Paludan s. 165 Møller fra Odense (Stakkel han har det ondt i Salen, thi han kan ei høre, han sidder ved Siden af Fritz, og spørger da ideligt ham — uhældigviis endda vendt med det daarlige Øre til ham, skjøndt han har søgt at hjælpe paa det med et Sølv-Øre) ligesom Danskheden i det Hele. Item af Schiern, Hall smaat, Hammerick midt imellem. — Ivrig modbestridt af Kriger og Prof Madvig og lidt af Clausen. Bang puster til og lægger sin Uvilje mod Ministeriet kjendeligt for Dagen. Debatten saa hæftig, saa man raabte engang til Paludan Møller, om han da vilde paatage sig at være Cultus-Minister. Vilde man rive det nuværende ned, maatte man vide at stille et bedre o. s. v. —

Nu Godnat! Det er sildigt. Faar jeg Tid imorgen, skal Du faae mere. Meta vil nok fortsætte lidt. — Din Ven og Svoger

P. Boisen

Der findes et gammelt Bibliothek oppe paa Loftet paa Palsgaard med gamle Haandskr., som du bør undersøge. Siig den gamle Fru Reedtz fra mig, at hun skal lade Dig gjøre ved det, hvad Du vil. Hun kjender mig godt — og Jens Carl Reedtz kan Du bruge til at bære Bøgerne ned for Dig. Andet er han ikke til. Kunde Du finde noget eller fortælle noget om Fru Reedtzes Ahner, saa gjør du hende frydefuld. Hils Jens Carl fra mig, han er forresten en skikkelig Fyr. Gaae blot paa Jagt med ham engang, saa gjør Du ham glad. Lad ham give Dig den Bøsse, jeg pleiede at bruge, dersom de[n] er der endnu i det gamle Rustkammer.

P. S. Der bliver ei Tid til mere idag, da vi kjøre til Søllerød. Hils Johan ! Det var kun lidt, han fik fra mig sidst.