Grundtvig, Meta Cathrine Marie Bang BREV TIL: Grundtvig, Svend Hersleb FRA: Grundtvig, Meta Cathrine Marie Bang (1848-10-26)

Fra Meta Boisen til Broderen Svend
den 26de Octbr. 1848

Kjære Svend!

Da Peter har ladet denne Plads staa aaben i sit Brev, kan jeg skjøndt jeg endnu ei har faaet Svar paa mit Brev af 16 dennes til dig, ei lade være at tilføie et par Ord. Peter skriver til dig, at jeg er Fyr, og Flamme, i denne Tid, og deri har han Ret, men hvor kan ogsaa en dansk Qvinde og til disse vilde jeg dog gjerne høre, med Rolighed see, hvordan vi overlader vore danske Brødre og Søstre i Slesvig, til det gruligste tydske Tyrani; ja Svend; jeg veed du vil ikke gjøre Nar ad mig naar jeg siger dig, at jeg ofte i denne Tid faar Taarer i Øinene, naar jeg kommer til ret levende, at tænke paa hvor usselt vi maa staa ei blot s. 166i Andres, men selv i vore egne Øine, naar de engang bliver ret opladte for Danskheden; jeg har aldrig før ønsket at være en Mand, men i denne Tid ønsker jeg det sandelig, thi som Qvinde kan jeg jo desværre intet udrette for Øieblikket, nei jeg skal sidde stille og see Danmark forgaa uden knap, at have Lov til at udtale, den Kjærlighed, og den Varme, jeg føler for mit Fædrelands Ære, og som jeg føler at kunde bringe ethvert Offer for at frelse; men Ord er jo dog kun en tom Lyd; naar Gjerningen ei følger med, og det piner mig at jeg ei i Gjerning kan vise, det er mit Alvor. Hvad Faders Valg angaar da sørger jeg ei saaledes derov[er], at dersom blot Een vil træde frem med Kraft og frelse Danmark, saa er jeg ei saa forfængelig kun at synes det gaar godt, naar det er ham, men desværre af kraftige danske Mænd har vi kun Faae eller Ingen, men med Guds Hjelp kommer de vel frem. nu maa jeg slutte

din Meta.