Danmarks Breve

BREV TIL: Elisabeth Kristine Margrete Grundtvig FRA: Johan Diderik Nicolai Blicher Grundtvig (1848-10-28)

Fra Johan Grundtvig til moderen *
Mørkholt28 Oct. 1848.
Kl. 10 Aften.

Kjære Moder!

Du maae ikke troe, mit Brevs Overskrift er en Vits, siden jeg for kort siden var i Lysholt; jeg er virkelig i Mørkholt nu i 5 Timer. — — — Fra Kl. 7 igaar Morges og til Kl. 4 Eftermiddag marscherede vi uafbrudt, og da jeg endelig kom i mit anviiste Qvarteer i Bredballe (i samme Gaard, hvor Carlo laae i nogle Maaneder i Sommer) og glædede mig til at nyde lidt Hvile ovenpaa Dagens Anstrængelser, fandt jeg — vel meget venlige Folk, men et raat og koldt Værelse uden Kakkelovn, hvor jeg aldeles ikke kunde opholde mig. Jeg forlangte Kaffe, fik en Drik, som vi almindelig kalde Kaffegift, ɔ : fuldkommen udrikkelig. — — — Jeg tog da og stoppede min Pibe, min eneste Trøst, og gjennemvadede det Morads, der her i Jylland beæres med Navn af Bygade — — — op til den anden Ende af Byen til min Capitain for at see at nære mig der til Sengetid. Jeg traf ham paa Springet til at gaae op til mig for dog at faae Selskab. — — — Jeg fik da imidlertid en Kop drikkeligt Thevand og vi sad da der og udgød vor Fortvivlelse for hinanden, indtil Parolen kom fra vor Major. — — —Jeg vadede da hjem igjen — — — og gik i Seng. Den saae daarlig ud, Lagnerne vare hullede og korte, men jeg var træt og trængende, s. 168 saa jeg krøb dog i den. Det varede imidlertid ikke mange Stunder, thi den var bogstavelig en Alen for kort, hvad ikke var til at udholde, mindst naar man trænger til at strække sig efter en lang Marsch. Jeg redte paa Gulvet, men Dynen var saa tynd, at jeg ligesaagodt kunde ligge paa det blotte Gulv, og Halmen havde jeg Mistanke til og turde derfor ikke tage med. Min Mistanke var kun altfor grundet, thi næppe havde jeg lagt mig, før de bekjendte sorte Ryttere begyndte deres Evolutioner i alle Ender og Kanter. Jeg maatte jo imidlertid holde Pinen ud — — — og blev meget glad, da Fisker om Morgenen Kl. henved 6 kom ind med Lys og sagde mig, at vi skulde marschere Kl. 7 sydpaa. Vi marscherede da hertil gjennem Vejle og kom her i Mørkningen. — — —

din hengivne Søn
Joh. Grundtvig