Danmarks Breve

BREV TIL: Svend Hersleb Grundtvig FRA: Elisabeth Kristine Margrete Grundtvig (1848-11-06)

Fra Lise Grundtvig til Sønnen Svend.
Mandag 6te Novbr.

Kjære Svend!

I Fredags modtog jeg dit Brev fra 29de da var du i Pjedsted, men om du nu siden er vandred videre veed jeg slet ikke, det sidste jeg modtog fra Joh: den 31 te var fra Gauerslund, det gaaer ham som dig mit Barn, Quarteeret er fuldkomment godt men alle de øvrige Udsigter er jo ikke til at glæde sig over, men netop det modsatte, jeg siger ofte ved mig selv, hvad skal dog dette blive til? hvorlænge skal de Stratenrøvere have Lov at regjære dernede? det koster mig ofte Taarer for de Stakkels Slesvigere der skal holde det ud og dem der skal see derpaa uden at maatte hjelpe; Johan taler ogsaa saameget herom i sit Brev, jeg kan godt tænke mig Eder kjære Børn det maae gaae Eder nær til Hjerte for dem, I gjør da vel alt Eders til at holde dem tilbage naar de ikke godvillig faaer Lov at gaae Hjem, som [jeg] jo rigtignok hvad du siger, finder at være det retteste, det var da uhyre sørgeligt om de selv Løb saa er de jo tabt, forman dem ret i Kjærlighed at blive, længe vil det sikkert ikke saaledes kunde vedvare, Jh: skriver, de sige: havde vi endda været i Fyen eller Sjælland; Majoren havde jo gjordt Indstilling derom, hvad er det blevet til? jeg kan ikke nægte, herom, som den heele Slesvigskesag Beskjæftiger uophørlig mine Tanker og nedslaaer reent Modet paa slig en Kryster som jeg, jeg skulle ikke her begyndt min Politik med dig min Søn, som har meer end nok af det rundt omkring Eder men jeg kunde ikke andet end udtale mig for dig om hvad der jo ligger mig som enhver Dansk dybt paa Hjerte, Gud hjelpe ud af denne Labyrint!

Som du da veed min Søn, tog Fader ud til Prøvevalg, som var i Fredags i Præstø og i Dag er den endelige Afgjørelse da skeet, jeg er uhyre længselsfuld efter at vide Udfaldet, og du vel ikke mindre, jeg faaer nu inted at høre før i Morgenaften, da jeg haaber med Guds Hjelp at see ham; du kan vist mit Barn forestille dig Moders Beklemmelse herover, dog nei, det kan du ei; ligefra Begyndelsen Talen var om Fader i Rigsforsamlingen har det ængsted mig, hvad for en ærgrelse og meget meere han der ville faae at udholde og nu da den er begyndt, synes mig ret levende at kunde forestille mig hvad Kamp der vil blive. Fader stikker rigtignok inted under Stolen, og allermindst nu, da det angaaer Rigets og Landets heele Tilværelse saae at sige ja vi maae Bede Gud styre Alt efter sin Viisdom og Barmhjertighed ! jeg troer ikke mit Barn jeg kjærlig har sagt Tak for dit Brev, min Længsel efter at høre fra Eder er uophørlig; du er jo imellem endeel s. 176 knap ved mig, fra Johan er mine Breve No 28 og fra dig mit Barn No 18.

Hvor langt er der nu imellem Eder? eller meene I at komme til Frederits? ja det var Eder tungt ei at komme over til Vilhelm og ham vist ligesaa, det kan jeg begribe, jeg vil nu paa Onsdag skrive til Jh: for at melde Udfaldet med Fader, tag saa til ham han føler sig saa eene kan jeg mærke og trænger sikkert til dig. I to har dog deelt saameget sammen i Livet, enheeldeel Aviser tænker jeg han nu efterhaanden vel har faaet, thi Eders Flytning har vel gjordt ophold heri stadigen har jeg afsændt Av: til Eder somme Dage endogsaa to Breve, siden 2den Novbr. har jeg ingen sændt, jeg ville først ret vide om I kom til Fred: eller hvor I var? om I Brød Eder om dem? unyttige Spørgsmaal siger du vel ! jeg sænder nu i Morgen en Pakke med dem der er kommet siden og Peter faaer da nærmere at høre om Rigsdagstidenden om I vil have den, men maaskee er det nu ei saa let for Eder at samles.

Tante L: reiste da til Falster i Fredags, Docter J : havde da villet følge sin Moder Hjem, men fik imidlertid Brev om sin nødvændige Nærværelse i Ringkjøb : og maatte saae samme Aften tage der tilbage igjen, han havde ikke Roe paa sig ved at være derfra, det er vel ikke tænkeligt at I saa ham paa Touren.

Kan du nu læse hvad jeg her har krasset op, lad mig nu snart høre lidt fra dig igjen jeg synes jeg har tilgode, lad mig ogsaa vide om alle de Breve med smaae Sedler jeg har sændt, stilet til Eder Begge rigtig er ankommet. —

Nu Farvel mit kjære Barn, Gud være med Eder! saa beder i Kjær-

din trofaste Moder
E: Grundtvig

Tante Jane er lidt paa Møllen iaften, jeg-vi-vare der i Gaar Middags. Høxbro og Skovgaard skal jeg hilse fra. Tante Marie sidder her og hilser meget.