Grundtvig, Elisabeth Kristine Margrete BREV TIL: Grundtvig, Svend Hersleb FRA: Grundtvig, Elisabeth Kristine Margrete (1848-11-17)

Fra Lise Grundtvig til Sønnen Svend.
Fredag 17de Novbr. 1848.

Kjære Svend!

Hvordan det egentlig er gaaet til at jeg ikke har skrevet til mine Sønner siden den 5te og 7de Novbr. kan jeg egentlig slet ikke forklare dig mit Barn saa lidt som mig selv, saameget er vist, at mine Tanker stadig sysler om Eder; det var et stort skaar i Eders |: ikke glade Liv |: som jeg deeler med, at Als ikke blev Opholdet i Vinter for Eder, det var ogsaa et Savn som Vilhelm B: nu ogsaa maae føle, du hører vel jevnlig fra ham, hils ham fra mig. — Netop samme Dage jeg fik Breve fra Eder Begge havde jeg skrevet, saa de har krydset hinanden, det er nu saalænge siden og ikke det mindste har jeg siden hørt fra Eder eller veed hvor mine kjære Børn dog er og hvordan de har det, saa slemme har dog ingen af Eder før været imod mig og er der Nogen der trænger til et venligt kjærligt Ord da er det Eders forknytte beklemte Moder som jeg veed I vil glæde naar I kan og som I ikke forlader. —

Det sidste Brev jeg sændte var da jeg meldte Faders udnævnelse til Rigsdagen, som nu seenere er kommet til Eder, saavel af Aviser som Rigsdtdn :, saa hvad der udrettes har I seet, det har i mine Tanker kun været grumme lidt hidentil af saamange kloge Mænd det skulle være, men det kommer vel, skulle Man tænke, i Dag var der bestemt en Interpellation af Fader om den Slesvigskesag, men i Anleedning af de nye Ministre som i Dag skulle tiltræde fandt Forsamlingen det Bedst at opsætte det lidt endnu; da jeg tænker mig dig i Veile |: da du sidst meente at komme der :| saa har jeg ikke talt om denne store Begivenhed, da Aviser og øvrige Blade vel har fortalt det heele Bedre end jeg vist kan, Fader er nu deroppe, hvad jeg da faaer naar han kommer, skal jeg melde ; i den sidste Tid har jeg nu ikke sændt :| som I da har mærket |: Blade eller Bøger, da jeg slet ikke har vidst om I ville have det sændt, eller hvad? hvert Minut paa Dagen gaaer jeg og vænter Brev og naar det ringer løber jeg derefter. Det heele Ministerium er nu, Grev Moltke, Bardenfleth, Zartmann, General Hansen, Sponeck, Bang, Madvig og Clausen uden Portefeulie, nu kan du selv sætte dem til hvad du vil. — jeg tænker nu ikke du er saa langt fra Johan at du kan lade ham høre lidt herfra, en af de følgende Dage faaer han selv Brev imidlertid tænker og haaber jeg da at høre fra Eder mine Børn nu vil jeg dog ønske at Eders Quarterer maae komme lidt nær hinanden maaske er det allerede bestemt. —

s. 186Paa Møllen er det nu Gud skee Lov godt igjen, Peter og Meta var her igaar tilligemed Rørdam og hans Sognefoged Lars Larssen som kjændte dig godt sagde han. Venner som vi see spørge altiid kjærlig til Eder og hilse det var smukkere om de selv skrev siger du vel; Homan er nu kommet til Als; Henrik Stampe ligger i Præstøe eller rettere Nysøe, Holger er paa sin Gaard, engang i Vinter haaber jeg da at see mine kjære Sønner, Gud give det med Glæde!

Nu Farvel min kjære Sven! hils kjærligen Johan som dig selv fra Fader og din trofaste Moder

E: Grundtvig.

Tante J. hilser ogsaa hjertelig

Tænk nu ikke meer paa at Moder siger hun er forknyt du kjænder mig jo nok.