Danmarks Breve

BREV TIL: Elisabeth Kristine Margrete Grundtvig FRA: Svend Hersleb Grundtvig (1848-11-21)

Fra Svend Grundtvig til moderen.
Pjedstedd. 21de Nov. 1848.

Kjære Moder!

I dette Øjeblik fik jeg Brev fra Dig af 17de dennes. Dagen før skrev jeg Dig til fra Fredericia, saa jeg mener dog ikke saa ganske at fortjene Din Klage over min Forsømmelighed. Jeg vil imidlertid ikke beklage mig over denne Din Klage, thi dens Grund kan jo ikke andet end være mig inderlig kjær, da den jo er Din moderlige Kjærlighed til og Omhu for Dine Børn. Og naar jeg takker Gud for den kjærlige Moder, for de kjærlige Forældre, da maa det Ønske jo ogsaa blive levende hos mig: at fortjene denne Kjærlighed, der ene kan fortjenes ved at gjengjældes. Gud give derfor, at jeg bestandig ikke blot maa være, men ogsaa vise mig som en god og kjærlig Søn, hvad jeg i Grunden troer, at jeg altid har været, men hvad jeg veed, at jeg ikke altid har viist.

Du mælder mig Ministerforandringen; den fik jeg just et Øjeblik iforvejen at see i Berl. Tid. f. 17de. Om det er bedre end det forrige, derom har jeg endnu slet ingen Mening, Madvig som Cultusminister er lige saa lidt efter mit, som jeg vel kan vide han er efter Faders Hoved.

Mig finder Du da igjen i mit gamle Kvarteer, efter at jeg i Løverdags vendte tilbage fra Fredericia. Johan er derimod flyttet. Jeg traf ham ved min Hjemkomst i Lørdags i mit Kvarteer, som han først forlod igaar Efterm. for at opslaae sin Bolig paa Gammelby Mølle, der vel kun ligger 1 Fjerdingvej herfra, men som dog, naar s. 187 det ikke er Frostvejr ligger mig temmelig fjærnt, paa Grund af Vejens utilgivelige, ubeskrivelige og ubegribelige Slethed. Jeg fulgte ham derhen og saae Lejligheden, som er overordenlig fiin, men som sagt har den Fejl at ligge saa fjærnt fra mig og dermed fra alle de andre Officerer, thi jeg er ham nærmest af dem Alle. Du taler om at see os engang i Vinter. Det haaber jeg da ogsaa nok Du skal, men et Spørgsmaal er det endnu, om det vil lykkes os at slippe over til Eder i Julen, som vi jo helst vilde. Dog tænker jeg nok det skal lade sig gjøre. Herligt var det da, om det ogsaa kunde lykkes Vilhelm Blom at komme til Kbhn. til samme Tid; det speculerer vi ogsaa paa.

For Øjeblikket har jeg intet at bestille, men een af Dagene begynder Vinterøvelserne, der for mit Vedkommende bestaaer i 2 Timers Exercits og 2 Timers Læsning daglig. Capitajnen har nu søgt om Permission til Kjøbenhavn, hvor han har Kone og Børn, som han ikke har seet siden Krigens Udbrud. I hans Fraværelse faaer jeg jo noget mere at tage Vare paa, da jeg, som eneste Lieutenant ved Compagniet, da maa overtage Compagnicommandeursposten. Inden Midten af December kommer imidlertid Compagniets første Lieutenant tilbage og overtager Posten. Saa maaskee jeg kan faae en 14 Dages Permission. Johans Capitain bliver nok rolig ved Compagniet, saa vel som 1ste Ltnt., saa for ham er der vist mindre Vanskelighed. Jeg vilde gjærne komme til Kjøbenhavn, medens Rigsdagen er samlet; og vil den blive saaledes ved, som den har begyndt, saa vil det ogsaa give gode Stunder, inden den bliver færdig med, ja, inden den faaer begyndt paa sit egentlige Hværv. Jeg sender nu Dit Brev hen til Johan, for om han med det samme vil skrive Dig eller Andre i Kbhn. til. Imorgen Kl. 10 gaaer Posten herfra. Maaskee jeg da forinden tilføjer nogle Ord. Idag kun et kjærligt Levvel til Dig, Fader, Tante Jane, Amalia, Meta og Peter og hvem Andre der bryder sig om en Hilsen fra

Din hengivne Søn
Svend.