Grundtvig, Elisabeth Kristine Margrete BREV TIL: Grundtvig, Johan Diderik Nicolai Blicher FRA: Grundtvig, Elisabeth Kristine Margrete (1848-11-23)

Fra Lise Grundtvig til Sønnen Johan *
Torsdag 23de Novbr: 1848

Kjære Johan!

Hvad egentlig Grunden har været til at jeg først nu efter næsten otte Dage siden jeg skrev til Svend, ikke har ladet see Brev fra mig kan jeg slet ikke forklare Eder uden det skulle være disse korte mørke Dage i alle Henseender; at Portoen skulle være Aarsag heri er saa s. 188langtfra for mig at jeg blot ville bede mine Børn lade Brevene til mig være ufrankerede, jeg skal da med Glæde betale hvor ofte det end skulle være, saa den Grund vil jeg nu slet ikke høre noget om, skriv blot. - - - Du meener at det ville give en Forandring Tscherning er kommet fra Roret; i Rigsforsamlingen veed du da nok han nu er og der kan du tro han arbeider af alle Kræfter efter sit Hoved, |: hvad der siges:| han veed saaledes at føre Mange med sig og faae Herredømmet imellem dem; at heele Forsamlingen er inddeelt i 5 Afdeelinger veed du da nok og i den Fader var, er nu ogsaa Tchr: kommet ind, der skal jo alting nu drøftes og gjennemgaaes hvad der skal frem i heele Forsamlingen der er jo da bestandig sammenstød, der er nu netop Værnepligtssagen for i disse Dage som jo er hans Kjæphest og som Fader har saameget imod, du husker maaskee for fleere Aar siden engang Talen var derom i et Selskab paa Skydebanen med Fader og ham. Moder skulle nu ikke tale herom, da det er Noget jeg ikke forstaaer veed jeg jo nok mine Sønner siger, jeg veed det er hvad jeg altiid har fundet saa aldeles galt, paa den Maade at ville gjøre Alle lige, Almeen-Væbning det er der rimelighed i efter mit dumme Hoved, du leer nu vist høit min Søn over mig som saaledes kommer frem med alt dette, men det er hvad der altiid har oprørt mig naar Talen har været herom; fordum kunde det jo tænkes det var Frygten for mine egne Sønner det saa ogsaa ville gaae ud over, men nu er det bortfaldet og dog finder jeg det netop nu saa skrækkeligt, Fader kom derfra i Aftes og havde fundet det en Gru at høre tale om Mennesker som de ussleste Trælle, med skulle de Alle paa den Maade, duede de saa ikke til andet om det saa kun var til Trainkuske, du kan nok tænke min Søn det gjør ikke godt paa Fader, det er ikke den Frihed og Lighed han strider for; han kommer tit Hjem og er saa kjed af alt det Vrøvl, imellem os at sige, det siges sagte.

Grundtvig og hans Slægt.

12

Fra Møllen kan jeg hilse, der er det godt begge de unge Møllerkoner var her i Aftes Fader er nu ude bad Eder kjærligst hilset og spurgde om I læste Rigsdagstidenden? - - -