Grundtvig, Elisabeth Kristine Margrete BREV TIL: Grundtvig, Johan Diderik Nicolai Blicher; Grundtvig, Svend Hersleb FRA: Grundtvig, Elisabeth Kristine Margrete (1848-12-08)

Fra Lise Grundtvig til Sønnerne.*
8de Decbr. 1848.

Kjære Børn. Begge mine Sønner!

Da jeg ret længselsfuld stod og hørte efter hvergang der ringedes paa Klokken om det ikke kunde være et lille Brev fra Eder der kom, skeete det ogsaa rigtig, at Høxbro stod for mig med Brevet fra dig Johan, Tak herfor min Søn ! i dag otte dage da jeg sændte Bogpakken, var det jeg modtog Convoluten fra dig Svend, med indlagte Breve som er lbesørget, jeg fordrer nu altsaa min Ret mit Barn til hvad jeg skule have, imidlertid, Tak for hvad den indeholdt; nu er du da jo rask igjen efter den Varme de Nelder gav dig, hvad Høxbro havde seet fra dig, var Udskriften paa Brevet sagde han.

Det glæder mig for Eder Børn, at I nu ere komne til Faaborg hvor det i henseende til Omgangen jo vil være en stor Forandring, Nicolai og Line som I da jevnligen eller dagligen kunde see og der skal i den Bye være en rar omgængelig Tone, i det heele, endeel vakre Familier, men først og fremmest! passer godt paa Als |: det er min Øjesteen :| og det er nu sikkert for Øjeblikket hvor Ørnene allerhelst gjærne ville flokkes, jeg tænker derpaa med Gru, om det var mueligt det kunde skee, dog, jeg vil ikke tænke herpaa men haabe at Alt foreener sig der med samlet Styrke og bede Gud han vil forbyde dette med saameget meget Andet der trækker op over vore Hoveder. - - - s. 190Her sænder jeg de sidste to Rigstidender der er kommet, da her i denne Uge slet ikke har været Samling, uden i Afdelinger og Commiteer; det gaaer en ynkelig Sneglegang; Fader er meget ilde fornøjet, den Sag, der ligger ham saa nær paa Hjerted og som han nu stadigen i en 30 Aar har fulgt og seet det vilde gaae galt, det smerter ham dybt at see den bestandig synker dybere, og hans Ord siger han, har egentlig heele Strømmen imod sig paa Rigsdagen, det er jo hvad der virker og gnaver stærkt paa den kjære Fader! han taaler det ikke godt, han er nu gammel og det gaaer langt dybere end i de yngre Dage da Kraften var tilligemed, det er ham saa haardt at Ingen kan føle eller deele, hvad der saa dybt gjennemgriber ham, nu i sine gamle Dage, han føler sig at staae saa Eene det er en Følelse der smerter dybt, Gud give ham Kraft til at kunde gjennemgaae hvad der skal møde! i Aftes da vi talte alvorlig sammen iblandt andet da Talen var derom sagde han, »mine Sønner er jo ogsaa høist forskjællige i deres Anskuelser fra mig, det har saa ofte gaaet mig nær ja ret dybt til Hjerte, mit Liv har været en stadig Kamp, men med mine Nærmeste har den været mig haardest«. Alt hvad jeg nu her har skrevet er Noget som ganske bliver imellem os. - - - Fader spørger altiid naar der kommer Brev fra Eder og jeg læser dem for ham »det er dog besynderligt de har aldrig talt om det Brev, jeg sændte« det var et lille som laae inden i et af mine omtrent vel 4 Uger siden, lad nu Fader snart høre fra Eder. - - - Hils nu kjærlig Nicolai og Line! Fader som nu gik ud sænder Eder en Hjertelig Hilsen, Tante J : ligesaa og liden Am: som altiid lytter om der ikke er en Hilsen til hende fra Eder. Nu Farvel kjære Børn! i Kjærlighed

12*

Eders trofaste Moder.