Danmarks Breve

BREV TIL: Elisabeth Kristine Margrete Grundtvig FRA: Johan Diderik Nicolai Blicher Grundtvig (1848-12-11)

Fra Johan Grundtvig til moderen.*
Faaborg11 Dec. 1848.

Kjære Moder!

Inderlig Tak for dit Brev af 8de December, som jeg fik idag. Jeg kunde igaar ikke faae Tid til mere end nogle Linier til Fader og et Par til Meta. - - -

Den 12te Dec.

Jeg sidder nu i Faaborg hos Nicolai og har det saa godt som et Menneske kan have det, da de gjøre Alt for at gjøre os Livet behageligt. Vi kom her i Fredags d. 8de og bleve meget overraskede ved at modtage en Indqvarteringsseddel paa Cand. Blicher; han er ikke pligtig til Indqvartering, men har næsten hele Sommeren frivillig taget 1 Off. eller 2 i Qvart. og havde nu specielt udbedet sig os. Baade Mand og Kone ere ganske, som da vi saae dem sidst ude paa Tuborg s. 193 i Sommeren 1844; deres lille 3 Aars Dreng er fortræffelig, en sjelden opvakt Dreng, som jeg imidlertid, dersom han var min, vilde beværte med lidt Riis engang imellem, thi han er allerede kommet i Vane med at commandere den lille Charlotte ganske som en følgelig Sag, og det burde han læres af med. Om Søndagen fulgte Nic. os hen til Agent Voigt og præsenterede os der og vi bleve tilligemed Familien beedt der til om Aftenen; - - - baade Agenten og Sønnerne ere meget flinke Folk og hele Familien meget vakker. Du formaner os til at passe godt paa Als, vi have derfor fundet det hensigtsmæssigst, strax at lade Bataillonen afgaae derover, og skulle imorgen afgaae derhen med et Dampskib, som just nu er ankommet, for at hente os. Da vor Styrke var temmelig svækket, have vi forsynet os med 150 nye Recruter fra 3die Res.-Bataillon, saa vi nu ere 400 Mand stærke. Vi skulle have Bal her iaften ɔ : Off. give et for Borgerne til Tak for deres mageløse Omhu og Opoffrelse for os. - - - Det gjør mig inderlig ondt, at Fader befinder sig saa ilde, jeg har skrevet ham til og haaber da, han nu ikke længere er misfornøjet med mig af den Grund. At han maa være ilde ved Sagernes Gang paa Rigsdagen, kan jeg godt begribe, men det kan jo ikke være anderledes; det kan jo ikke hjelpe de jasker Sagerne af, og i Afdelingerne haaber jeg de bestille Noget. Hvad vi skulle paa Als, vide vi ikke, kun hedder det sig, at vi skulle 7 Batailloner derover; idetmindste har 3die Jægercorps indkaldt sit permitterede Mandskab til idag i Nyborg.

Din hengivne Søn
Joh. Grundtvig.

Kjære Moder!

Jeg skammer mig som en vaad Hund over at see, at Johan nu sender det 2det Brev herfra, uden at jeg har skrevet. - - - Denne Bekjendelse af min Synd er det Eneste, jeg i Aften kan sende Dig, da jeg skal paa Bal om en Time og saa at sige lige derfra ombord paa Vejen til Als. Undskyld mig derfor saa godt Du kan hos Dig selv og hos de Andre, hvem jeg skylder Brev: Fader, Peter, Skovgaard og Høxbro. Saa snart jeg kan, skal jeg gjøre min Skyldighed i saa Henseende. Lev nu vel Allesammen og bær kjærligen over med

Din hengivne Søn:
Svend.