Danmarks Breve

BREV TIL: Elisabeth Kristine Margrete Grundtvig FRA: Svend Hersleb Grundtvig (1849-01-20)

Fra Svend Grundtvig til moderen.
Sønderborg, d. 20de Januar 1849.

Kjære Moder!

Da jeg sidst skrev Dig til — det var i Mandags — var jeg i Faaborg, og ventede allerede næste Dag at kunne være her paa mit Bestemmelsessted; men det slog fejl. Først igaar Aftes kom vi hertil Byen; men dette maa dog ikke forstaaes, som om vi havde ligget paa Vandet i alle de 4 Dage, hvad næsten vilde have været mere end et almindeligt Menneske kunde taale, nej, Overfarten fra Bøjden (1 1/2 Miil fra Faaborg) s. 196 til Fynshaf (2 Miil herfra) var efter Omstændighederne aldeles upaaklagelig, skjøndt selv ikke mere end 4 Timer i en aaben Baad med Vandet over Hovedet i eet væk ikke paa denne Aarstid hører til de største Behageligheder. Vi vare i Tirsdags ude i Bøjden for at see paa Lejligheden, men Færgemanden erklærede det for umuligt at komme over den Dag og da Huset var fuldt af Rejsende, der ligesom vi ventede paa et gunstigt Øjeblik til at slippe over til Als, saa var der intet Andet for os at gjøre, end at vende Næsen hjem — til Faaborg, hvilket jo i og for sig ogsaa var behageligere end at ligge der ude i Færgegaarden. Vi flyttede da ind til Nikolajs, hvor vi bleve til Fredag Morgen Kl. 5, da vi atter droge til Bøjden og nu havde bedre Held, da vi som sagt den Dag slap herover. Et uskatteerligt Gode var det under disse Omstændigheder at vi havde Blichers at tye til, deels fordi det ellers vilde have været saare kjedsommeligt at ligge 4 Dage og drive i en ubekjendt Kjøbstad og deels fordi vore Lommer da, ved at vi maatte blive paa Gjestgivergaarden, vilde være blevne endnu tommere end de nu bleve og vi endda ikke vilde haft nogen nem Udvej til atter at faae dem reparerede. Hvor billigt det er at ligge paa Gjestgivergaard i Faaborg vil Du kunne slutte deraf, at vi to, Johan og jeg for 2 Nætters Leje og 2 Morgeners Theevand betalte 3 R. 3 &. 8 β foruden 1 R. i Drikkepenge. Naar hertil kommer, at vi fra Odense til Faaborg (5 Miil) maatte være kun 2 om Extraposten, samt at Venderejsen til Bøjden i Mandags kostede os 4 R. — saa vil Du vel kunne skjønne, at vi just ikke ere komne hertil med meget Sølv og Guld i Pungene. Vi vare endog nødte til at laane 15 R. hos Nikolaj. — Oberstlieutenanten havde før vi kom været meget vred og lovet os en lille Pønitense i Cachotten, men da vi kom og forklarede ham, at det var Vorherres eller Færgemandens, men ialfald ikke vores Skyld, at vi kom 4 Dage for silde, saa var han særdeles naadig og venlig. I Torsdags vare vi ude med Nikolaj og gjorde en Visite hos den gamle Exellence Bille-Brahe paa Hvedholm ( 3/4 Miil fra Faaborg) som indbød os til, om vi til den Tid endnu var i Fyns Land, imorgen (Søndag) at spise til Middag hos sig; og paa Mandag skulde der være stort Bal i Faaborg; men det gik nu vore Næser forbi. — Det var da ganske rigtigt, som vi talte om i Kbhn., at vi skulle farves grønne, dog skulle vi, som alle Jægere herefter, ikke have grønne, men graa Buxer, hvilket i mine Øjne, eller rettere i mine Tanker — thi jeg har jo ikke seet det endnu — er meget stygt. For den Fornøjelse faaer enhver af os 30 R., og Terminen er 1ste Marts, dog skal det endnu efter den Tid være os tilladt til den daglige s. 197 Tjeneste at bære de blaa Uniformer, saa Bekostningen ved denne Forandring endda ikke er saa stor, især da vi fra 1ste Januar have 40 R. maanedlig (istedenfor 32).

Har jeg nu i en Maaned haft det mageligt, saa vil jeg nu ialfald for det første faae det des strængere. Fra paa Mandag har jeg 8 Timers Tjeneste daglig: Exercits Kl. 8—12 og 2—4, og Læsning Kl. 5—7, altsammen med Rekrutterne fra Als og Ærø. Et stort Gode er det imidlertid at jeg saa faaer Lov at blive her i Sønderborg og ikke, som de fleste af de andre Batailloner herovre, kommer til at ligge ude i en Bondegaard. Mit gamle Kvarteer hos Reimuths var optaget, men jeg har faaet et andet 2 Huse derfra, hvormed jeg kan være tilfreds. For Resten er der Værelser ledige paa Slottet baade til Johan og mig, men da der ingen Meubler er og Intendanturen ingen flere vil give, saa er det et Spørgsmaal om vi komme ind i denne vor Embedsbolig, der vel ikke er af de bekvemmeste (Sophaer kjendes kun af Navn paa bemældte Caserne), men dog har den Fordeel at være den billigste, der her kan haves. —

Med disse Linier vil jeg da bede Dig for denne Gang at tage tiltakke. Hils nu Alle derhjemme og paa Møllen venligst fra mig og skriv snart et Par Ord til mig, addresserede ikke mere til 10de Linie-Infanterie-Bataillon, men til »10de lette Infanterie-Bataillon«, som vi nu hedder.

Din »lette« men sindige, mon ikke letsindige,

hengivne Søn
Svend.

P. S. Paa Torsdag skriver jeg til Peter med Pakkeposten.

Jeg faaer ikke Tid denne Gang til Andet end sende Dig og Eder alle min hjertelige Hilsen.

Din heng. Søn
Joh. Grundtvig.