Grundtvig, Svend Hersleb BREV TIL: Grundtvig, Elisabeth Kristine Margrete FRA: Grundtvig, Svend Hersleb (1849-02-12)

Fra Svend Grundtvig til moderen.
Sønderborg d. 12te Febr. 1849.

Kjære Moder!

Du er dog den Eneste, det er værd at skrive til, for de Andre faaer man ingen Svar fra. Tak for Dit Brev, som [jeg] modtog i Fredags, samme Dag, som mine Breve til Dig og Meta vare afgaaede (for skjøndt de blev skrevne og indleverede om Tirsdagen kom de først afsted Fredag).

Ogsaa i Dit sidste Brev findes Udtryk af Din kjærlige, men ængstelige Deeltagelse for hele Landets Skjæbne og da navnlig for »de stakkels Slesvigere«, der jo vel kunne fortjene ikke blot vor oprigtige Medfølelse, men ogsaa — hvad jeg haaber snart vil skee — vor kraftige Bistand. Vore permitterede Slesvigere indfinde sig nu efterhaanden som det stunder mod den almindelige Mødetid : 1ste Marts og jeg er overbeviist om, at de nok alle ville være ved deres Fane igjen. Du spørger, om man ogsaa her ret har Tanken henvendt paa, »hvad det Hele er til«, og om hvad Folk her og da navnlig de høje Officerer sige og mene om Krig og Fred. Derpaa vil jeg da ogsaa svare Dig efter mit bedste Vidende, men kan dog ikke lade være først at give et lille Kvæk af mig i Anledning af et Ord, Du ved samme Lejlighed lader falde. Det er om, at ellers (ɔ: om man ikke mindedes, hvad det Hele er til) var det dog alt for galt saaledes at pine og plage Folk. Det er nemlig virkelig en urigtig forudfattet Mening, at Soldaterne blive »piinte«. I Førstningen, naar de som Rekrutter komme fra Fader og Moder s. 205og »det store Sulefad« til den tilvisse fuldkommen tilstrækkelige og sunde, men ensformige »Naturalforplejning« og istedenfor at synke til Halsen i Fjærdyner komme til at ligge paa Madratser med Tæpper over sig, og naar de istedenfor at slentre bag Ploven maa rette deres Ryg og bruge deres Lemmer og deres Øjne med en Hurtighed og Bestemthed, der er dem uvant, — naar de først komme ind i denne heel forandrede Levemaade, — da ere de vistnok noget klejne tilmode; men see paa vore gamle Karle, blot paa dem, der have været et Par Maaneder i Tjenesten: de ere glade og fornøjede, synge og dandse og gjøre deres Tjeneste med Raskhed og frisk Mod, og siig saa, at de ere forpiinte! — Nu til Svaret paa Dit Spørgsmaal, og det er da kortelig dette, at der maaskee ikke da det forrige Aars Felttog begyndte var en modigere og mere krigslysten Stemning i Armeen, baade oppe og nede, end der nu er; Enhver har nu den Følelse, at det ikke blot som dengang er et Oprør der skal kues, men at vi nu have Skade at hævne paa vore meensvorne Fjender og de trofaste Slesvigeres Blodsugere. Med Jubel vil det Bud blive modtaget, der sender os over det smalle Sund ned i Sønderjylland. Jeg kunde næsten fristes til at kalde Stemningen altfor sangvinsk, fordi den tildeels næres ved den Tro, at vi dennegang ikke ville faae med Andre at gjøre, end med vor Konges oprørske Undersaatter, noget som der vel kan være nogen Rimelighed for, men som vi dog ikke bør sætte os for fast i Hovedet, for at ikke den Efterretning skal nedslaae os, at vi atter dennegang have »det store tyske Fædreland« imod os. Men naar der spørges, om man da er saa hidsig paa at komme til at slaaes, at man ønsker eller rettere, at man vilde gjøre det Mindste til om det var muligt at fremskynde Felttogets Aabning inden Stilstanden er udløben, da maa jeg svare nej; dette er den Termin, man tænker sig som den retfærdige og fordeelagtige for Kampens Fornyelse. En anden Sag var det, om Regeringen kun ikke vilde ud over det Tidspunkt lade Slesvigs danske Befolkning i Stikken; thi derimod yttrer der sig i alle Kredse den bestemteste Uvillie. Skal Vaabenstilstanden fornyes, saa stoler man her paa, at det kun bliver paa den Betingelse, at Slesvig da besættes af vore Tropper.

Jeg vil nu kortelig tage Hensyn til nogle andre Punkter i Dit Brev: der er først Spørgsmaalet, om jeg ikke har en Samling af Faders Lejlighedsdigte, og dertil svares jo: ovenpaa Kvarterne i den 2den Afdeling af den store Boghylde (regnet fra Vinduet) ligge de i en Avis, ordnede efter Tidsfølgen. Jeg haaber, at Du vil passe paa at forøge Samlingen med de muligviis tilkommende. Du nævner Faders s. 206historiske Theecirkler: lad mig faae en Liste over Tilhørerne, det vil interessere mig. Danskerens 5 sidste Nr. for 1848 har jeg med mig, men af de følgende have vi her intet seet. Det er de eneste Blade, vi bryde os om at see, som vi ellers ikke faae og som jeg derfor vil bede Dig engang imellem at sende os en Slump af. — Jeg saae da igaar for første Gang Oberstlieutenant Blom herinde, det var paa Kellermanns første Concert, som fandt Sted igaar. Nu til en Commission, der er mig af Vigtighed. Foraarets Nærmelse kjendes her ikke blot paa den milde Luft og paa Vintergjækkene, der nu staae i Flor, men ogsaa Menneskene grønnes nu stærkt her paa Øen, nemlig de lettede Batailloner, hvortil Du veed at jeg hører. Vil Du altsaa bestille for mig hos Skrædder Møller: 1) en mørkegrøn Vaabenkjole af middelfiint Klæde, saadan at den kan bruges til Galla (thi til daglig Tjeneste har jeg jo de blaa); 2) et Par mørkegraa Beenklæder af Buckskin; Farven kan Møller jo let faae at see, da alle Jægere nu skulle anlægge saadanne. — Ved Frakken vil jeg kun bede bemærket, 1) at der intet Kaardeskaar skal være, da vi altid skulle bære Sabel, 2) at Skulderdistinctionerne fodres med rødt Klæde, og ere bevægelige foroven. — Ved Buxerne maa bemærkes, at de ingen Paspoil eller rød Stribe skulle have. — I øvrigt meddeles, at jeg nu er aldeles rask igjen og alt i flere Dage har passet min Tjeneste. Jeg tænker, at Johan skriver ogsaa til Dig idag og han vil sagtens ogsaa have Klæder. Vil Du lægge Møller paa Hjærtet, at han maa gjøre dem saa betids færdige, at de kunne være her inden 1ste Marts, thi ellers faaer jeg Grovheder. Nu beder jeg Dig hilse saa meget i Vimmelskaftet (paa Møllen skal Du ikke hilse, før de skriver mig til. Naar Meta skriver, vil jeg vide noget om Stampes Bal, som Du omtaler) og selv at leve vel, kjærlig erindrende og kjærlig erindret af

13*

Din hengivne Søn
Svend.

NB. Jeg har endnu slet ikke hørt, om de 30 R. ere komne Boisen tilhænde.

P. S. Jeg maa dog endnu meddele Dig, at jeg i Søndags hørte Carl Boisen prædike i Sønderborg-Kirke, og at jeg igaar talte med Magister Lindberg, der et Par Dage er her i Byen og derpaa vil over at rejse en Landstorm i Jylland. — Jeg sagde ham da paa en pæn Maade, at jeg troede han var gal.

Svend.

s. 207Kjære Moder!

Jeg faaer iaften ikke Tid, som jeg havde haabet, at skrive dig til, men beder dig blot at bestille hos Møller en Uniform ligesom Svends. Møller indestaar for de rigtige Farver og at Tøjet passer og at det er her til 1ste Marts. Hils Fader og Alle hjemme og lev vel ! Hils ogsaa mine Venner naar du seer dem fra

din Søn
Joh. Grundtvig.

12 Febr. Aften Kl. 12. 1849.