Grundtvig, Elisabeth Kristine Margrete BREV TIL: Grundtvig, Svend Hersleb FRA: Grundtvig, Elisabeth Kristine Margrete (1849-02-20)

Fra Lise Grundtvig til Sønnen Svend.
20de Febri 1849.

Kjære Svend!

Det kan jeg godt begribe maae have undret dig, ikke i den lange Tid der var gaaet siden I tog herfra egentlig at have seet noget Brev førend mit forrige da endelig kom som havde krydset dit; Tak min Søn for dit sidste Brev fra 12te Fb: som de øvrige du kjærlig tænkte s. 212paa mig med, skulle det imellem hændes at I ikke saae Breve fra mig saa veed jeg dog, I vil derfor alligevel lade mig see noget fra Eder, i Tankerne og i Hjerted der er I mine kjære Sønner stadig, det er jeg ogsaa vis paa I ikke noget Øjeblik kan tvivle om. Der blev da nu i forrige Uge skrevet endeel til Eder fra Pt: og Mt: som jo gav Underretning om adskilligt I ønskede at vide. — Hvad du i dit sidste Brev bad om at bestille hos Skræder M: er punktlig efterkommet, jeg havde ham heroppe og oplæste din heele nøjagtige beskrivelse om hvordan det skulle være, færdig lovede han det skulle blive og jeg skal besørge det indpakket og bortsændt paa bedste muelige Maade. —

Du havde misforstaaet mig i mit sidste Brev da du troer det var Soldaterne jeg meente der blev piint og plaget, jeg meente egentlig Alle uden undtagelse som har nogen Følelse for den heele store Sag der kjæmpes og strides om og virkelig ligger paa Hjerte ikke som et tomt Ord. — Nu paa Søndag er da Opsigelsen af denne Vaabenstilstand udløbet, som ganske bestemt synes det nu ogsaa, at det skal skee, Gud give Held, Lykke og Sejer! Hvordan er det egentlig tilgaaet med den Jæger som saaledes blev skudt det var en styg Maade, vi har været bange det skulle være nogle af vore Soldater dermed. —

De »Danskere« der er kommet i dette Aar; skal komme med naar Eders Klæder sændes. —

At Lindberg havde holdt Afskeedspræken og var reist over for at reise en Landstorm havde vi hørt her, jeg skal ikke nægte jeg gruede ved at tænke, om han kom over og gjorde Slesvigerne forstyrrede saa de kom til at lide endnu meer end alt var skeet.

Kjærlig hilser Fader, I skriver jo nu snart til ham? Gud velsigne dig min Søn!

Din trofaste Moder
E: Gr.

Tante hilser venlig, ligesaa Fru Højen og Hanne V : som var her nu.