Danmarks Breve

BREV TIL: Meta Cathrine Marie Bang Grundtvig FRA: Svend Hersleb Grundtvig (1849-03-12)

Fra Svend Grundtvig til Søsteren.
Sønderborgd. 12te Marts 49.

Kjære Meta!

Jeg er i Aften ikke fri for at være træt og søvnig, føle lidt Hovedpine, samt, at her ikke er synderlig varmt i min Stue, saa stort maa Du ikke vente Dig fra mig; men ganske kunde jeg dog ikke vel lade være at skrive Dig til, da Du er den ældste af mine mange Creditorer. Dit Brev er af 17de, Moders af 20de Febr. og Peters af 2den Marts. Siig Peter, at jeg om et Par Dage skriver til ham og til Moder, nu skriver jeg til Dig og til Fader. Tak ham meget for hans Brev, ihvor sørgeligt Bud det end bar. Gud være lovet : han har siden sendt bedre Nyt.

Naa! er Du nu fornøjet? for nu skal vi da snart ud og slaaes ihjel, eller da ialfald at slaae ihjel det bedste vi har lært. Det skulde ret være morsomt at faae Carlo her til Bataillonen inden den Sviir begynder. Kunde jeg faae Ridder Niels med, saa vilde det være herligt. Jeg har tænkt paa at skrive ham til i den Anledning; men da jeg, som Du af Erfaring veed, ikke rider den Dag jeg sadler, saa dersom og naar Du seer ham, saa siig endelig, at 10de Bataillon venter at have den Ære at see ham i sine Rækker og jeg antager da, at det vil være ham en let Sag at komme til hvilken Afdeling han ønsker. Dog, maaskee vil han blive Dragon ; det er han maaskee ogsaa bedst skabt til.

s. 225 Vil Du vide, hvordan jeg lever, saa svarer jeg: »jo Tak, for saavidt meget godt«; det svarer jeg, fordi saa har jeg igrunden Ingenting svaret. Forresten forberede vi os her daglig ved at gaae i Skidt op over Støvlerne og tappert at storme Grøfter og Gjærder og kaste den »supponerede« Fjende tilbage, — til det forestaaende Felttog. Ogsaa har jeg Tanken henvendt, ligesom Krigsministeren, paa (for eget Vedkommende) at forbedre Armeens Materiel, nemlig ved at forøge mit Bohave med en Theekjedel, samt en Theeskee, hvilke Dele jeg endnu manglede i min Madkurv, der jo for mig er hvad det hele Train er for Armeen. Fra 15de Marts ansættes en ny Traincommandeur ved bemældte min Madkurv, nemlig en af de saakaldte »Trankuske«, som jeg var saa heldig at være den første til at pille ud af alle de til Bataillonen bestemte Væsner af denne Klasse, hvorfor jeg videre er saa heldig at faae en Traincommandeur med 2 Øjne, 2 Arme og 2 Been, men derimod uden 2, ja endogsaa uden 1 Pukkel, hvorpaa jeg havde gjort sikker Regning. Han er heller ikke af de mindste, for han er nærved at naae heelt op til under min Arm, naar jeg strækker den ud. Alle Officeersoppassere faae nu leverede hver en hvid Trøje og et Par hvide Buxer og naar man saa blot giver dem en rød Hue til, som jeg bestemt skal gjøre, saa vil Fjenden, hvis han ikke er meget vantroe, bestemt blive bange ved at see en saadan Skare Nisser følge vor Hær. — Ja, lad nu denne »Sludder for en Sladder« være god, og være nok for dennesinde. Levvel. Hils Peter og alle Venner, navnlig det hele Dalgas’ske Huus fra Din hengivne Broder

Svend.