Danmarks Breve

BREV TIL: Svend Hersleb Grundtvig FRA: Nikolai Frederik Severin Grundtvig (1849-03-22)

*Fra N. F. S. Grundtvig til Sønnen Svend.
Khvn.1849. Marts 22.

Kiære Svenn!

Tak for dit Brev, som jeg gierne giengiælder, naar Du kan nøies med hvad jeg i en Hast kan sætte paa Papiret, thi skiøndt jeg ikke skal rose mig af hvad jeg kiendelig udretter, saa har min Tid dog aldrig været saa optaget, som den er nu.

s. 230 At Slesvigerne kun kom daarlig tilbage, var jo sørgeligt, men ikke mig uventet, thi man har jo ikke tænkt paa andet end at lade al Danskhed bortdampe eller hendøe, og jeg seer af dit Brev, at man da heller slet ikke fristed at tage de Forførte eller Besnakkede eller Indslumrede paa Dansk, men kun paa Tydsk, høi eller plat. Jeg havde dog næsten tænkt, at han, som havde ført 10de Bataillon i Ilden, i det smaa kunde tiltalt dem som Cæsar sin 10de Legion 1) , der paa Timen fik Hjemlov og blev fortvivlet; men vi veed jo ikke engang saa godt som Romerne hvad Dansken dog skulde vide tusindgange bedre, at Frivillighed er Krigshærens Styrke!

Gud maa vide, hvad der nu staaer nærmest for Døren hos os, thi man siger vel Kamp paa Liv og Død, og gid det var sandt, saavidt som jeg troer, det er Danmarks eneste Redning og vilde med Guds Hjelp baade redde og reise Danmark vidunderlig; men det tegner jo til det modsatte, til en Forlængelse eller Fornyelse af Vaabenstilstanden, falsk Krig eller falsk Fred, saa snart og saa længe som mueligt.

Dog, min Tankegang synes endnu at være mit Folk for gammel eller for ny, eller begge Dele, saa det nytter ikke at beskrive den, og jeg nødes da til at nøies med af mit inderste Hjerte at dele det sikkre Folke-Ønske, at det baade i Krig og Fred maa gaae Danmark saa godt, og dets Gaade løse sig saa læmpelig som mueligt.

Hvad jeg ønsker mit Folk i det hele, ønsker jeg naturligviis mine egne Sønner som mit eget Kiød og Blod især, glæder mig ved, at deres Stilling er for Øieblikket, efter eget Valg, saa folkelig som mueligt, og haaber, I vil bidrage hvad Gud indvortes og udvortes sætter i eders Magt til Fædernelandets Værn, Folkets Oplivelse og Frihedens, den virkelige, menneskelige, folkelige Friheds Seier!

Nu i alle Maader, Gud befalet! tænk, saa godt Du kan, med Tillid paa Ham og med Kiærlighed paa os, som elsker dig, altsaa nærmest paa Moder og Fader

Grundtvig.