Danmarks Breve

BREV TIL: Elisabeth Kristine Margrete Grundtvig FRA: Svend Hersleb Grundtvig (1849-03-26)

Fra Svend Grundtvig til moderen.
Sønderborgd. 26de Marts 1849.

Kjære Moder!

Tak for Dit lille Brev af 22de, som Carl Busck bragte mig Dagen efter. Det er altid en stor Fornøjelse at høre fra Dig, men især er det fornøjeligt saaledes at faae Bud og Brev, der viser, hvordan alt stod til Dagen iforvejen; man føler sig derved saa nær ved sine Kjære. Vil Du ogsaa ret takke Fader fordi han, uagtet hans Tid og Tanker jo nu er mere optagne end nogensinde, dog gav sig Stunder til at glæde mig med et Brev, det jeg tænker at besvare endnu her fra Sønderborg, om vi — som jeg da venter — blive her til den 3die April. — I Peters Brev, hvori dette indesluttes har jeg fortalt om min Hastværksindpakning i Dag, og i den Anledning maa jeg berette, at ved en for nylig udstedt Befaling er den Bagage en Officeer kan medføre følelig bleven indskrænket, for en Lieutenant til 30 &, saa jeg maa lade min ene Tornyster i Stikken med hvad jeg bedst kan undvære. Min brave Vært, Kjøbmand Asmus Behn, har lovet at have det i Forvaring til jeg giver ham nærmere Bestemmelse dermed, sagtens s. 233 den, at det med Skibslejlighed føres til Kbhn. Med første Pakkepost som afgaaer paa Fredag-Morgen sendes Dig en Pakke til Prof. Petersen og Tørklædet med medfølgende Brev, hvorom Du skrev. Jeg fik dem med fra Kbhn. til en Ltnt. Møller fra hans Moder. Jeg kjender hverken ham eller hende (der er en Søster til Provstinden i Gauerslunde og en Cousine til Fru Muus). Han var rejst til Kbhn. samme Dag som jeg kom hertil og siden erfarede jeg, at han ikke mere kom her tilbage, da han er forsat til Cavalleriet. Fru Møllers Adresse var mig ubekjendt og der var derfor intet andet for mig at gjøre end at lade det ligge rolig til jeg fik Underretning derom eller det blev mig affordret. Vil Du ved Afleveringen gjøre eller lade gjøre fornøden Undskyldning understøttet af disse Oplysninger. Gudskeelov at det nu er bedre med Maria Winther. Sysettes Sygdom eller rettere Følgerne af Curen hører jeg af Carlo vil ikke saa snart forvindes; et Fjerdingaar vil nok hengaae, inden hun er ganske helbredet. Hvordan gaaer det saa med de smaa Dannekvinder? —

Een god Ting var der ved, at Stilstanden blev forlænget, nemlig den, at vi nu hæve vor Gage for April inden vi forlade Als, hvorved jeg bliver sat i Stand til at blive ordentlig udstyret ɔ: at kjøbe mig hos Intendanturen en Jægermundering, for min gl. blaa er kun kummerlig. Rigtignok kommer jeg saa til at gaae omtrent pengeløs ind i Slesvig, men saa maa jeg redelig nære mig af Rov. De Sokker, Du sendte ere modtagne med Taknemmelighed; jeg var just i Begreb med at kjøbe nogle her i Byen, men som bekjendt ere slige Kjøbesokker langt slettere end de frivillige Sokker, saa jeg er meget glad ved Byttet. —

Da Johan i denne Tid bliver rykket af Eibe, saa vil jeg give Dig i Commission, dersom nogen, f. Ex. Bogtrykker Luno, skulde være uforskammede nok til at ville insinuere Dig nogen Regning paa mig, da at svare, at Lieutenanten er ikke tilstede og har desuden ingen Penge per Casse. Vil de mig noget, saa kan de skrive mig til og blive da nødte til at betale alle Postpengene og desuden dem for de Breve, som jeg maaskee af særdeles Naade vilde skikke dem for at skamme dem ud for deres upassende Opførsel. For Resten har det vel ingen Nød. Reitzel betalte jeg ved Nyaar, Skomager og Skrædder fik da ogsaa noget at stoppe Munden med og Luno har jeg engang svaret, at han maa vente til bedre Tider. Og andre Bjørne har jeg Gud skee Lov ikke. Lev nu vel, kjære Moder! Snart hører Du atter fra

Din hengivne Søn
Svend.