Danmarks Breve

BREV TIL: Elisabeth Kristine Margrete Grundtvig FRA: Svend Hersleb Grundtvig (1849-04-02)

Fra Svend Grundtvig til moderen.
Sønderborgd. 2den April 1849.

Kjære Moder!

Noget langt og indholdsrigt Brev har jeg idag ingen Tid til at skrive; men da Du dog vistnok kalder Noget bedre end Intet, saa modtag da et Par Linier fra mig inden jeg forlader Sønderborg, som jeg da vil haabe skeer imorgen. Jeg har paa den sidste Tid haft meget travlt med Forberedelserne til at sættes paa Feltfod for ramme Alvor. Min blaa Kappe er bleven mørkegrøn og min lyseblaa Vest ligesaa o. s. v. — saa jeg er nu meget vel tilfreds med min Udrustning. — Sønderborg og hele Als ligner nu næsten en Lejr, da der er flere Soldater end faste Indbyggere, selv naar man tæller hver Sjæl, baade smaa og store. Saa at sige hele Armeen bliver eller er bleven i disse Dage overført hertil; kun 5 Batailloner og det meste Cavalieri rykker ned nordfra under General Rye. General Krogh — som kom iforgaars tilligemed Krigsministeren og General Favier — fører nu den fra Als fremrykkende Hovedstyrke, hvoraf Schleppegreils Brigade, hvortil 10de lette Bataillon har den Ære at høre, danner Avantgarden. 10de Bat. vil da komme til at skiftes med 3die Jægercorps om at være allerforrest. Brigaden bestaaer af 3die, 4de og 5te Liniebat., 10de lette Bat. og 3die Jægerc. Vi have altsaa gamle Blom med i Følge. Han kom her til Byen i Fredags med sin Bataillon; har i de sidste Dage været noget forkjølet, men befinder sig ellers i det Hele meget vel. Hos ham traf jeg igaar Chr. Lütken, en af Ulykkesfællerne fra 3die Bat :, der nu er kommen herover (til 3die Reserve Jægercorps) som Officeer.

Ligesom jeg vil haabe, at vi her i Felten ville have nogen Nytte af Erfaringerne fra forrige Aars Felttog, saaledes ønsker jeg det samme med Hensyn til Dig og alle dem i Kbhn. og rundt om i Landet der baade have almindelig og personlig Interesse i Krigens Gang herovre — saa I have lært, hvor mange falske Rygter, der under slige Omstændigheder opstaae og forplante sig med Lynets Hurtighed, og derfor lade haant om alle slige Efterretninger, hvis Hjemmel ikke er aldeles utvivlsom. Hvor piinlig en Spænding Du desuagtet — selv om Du mægter at holde Dig urørt af alle de løse Rygter — maa være i, det indseer jeg kun altfor vel, og beder Gud give Dig Kraft til med Ro og Tillid at skue Fremtiden imøde.

Jeg vilde endnu gjærne see at faae skrevet et Par Ord til Fader og ogsaa lidt til Meta, derfor maa jeg slutte for dennesinde med venlige Hilsener til alle gode Venner og først og sidst da til Dig selv fra Din hengivne Søn:

Svend.

s. 235 P. S. Jeg haaber da, at Du har faaet Pakken med Prof. Petersens Manuscript og Fru Møllers Tørklæde og Brev, som jeg sendte i Fredags.