Danmarks Breve

BREV TIL: Nikolai Frederik Severin Grundtvig FRA: Svend Hersleb Grundtvig (1849-04-02)

Fra Svend Grundtvig til faderen.
Sønderborgd. 2den April 1849.

Kjære Fader!

Inderlig Tak for Dit Brev til mig af 22de Marts. Din deri udtalte Frygt for en ny Vaabenstilstand viste sig da grundet. Jeg veed, hvor haardt det gik Dig til Hjærte, og ogsaa paa os herovre gjorde det et uhyggeligt Indtryk, især da vi forudsaae, hvad jo ogsaa har viist sig, at det var kun et Skalkeskjul for Tyskerne til at faae Alt lavet som de vilde have det. Imidlertid er der maaskee i Virkeligheden intet tabt derved; thi Vejret har i de 5 Dage 26—30te f. M. været saa slet, at vi maaskee derved vilde være blevne mere svækkede end ved et tabt Slag, saa mange Syge vilde det have givet; Vejene vare ufremkommelige for Skytset, og det var i det Hele som Vinterens sidste Suk, som vi nu ville haabe er ude. De sidste 3 Dage have været mildere og tørre, saa der alt er foregaaet en stor Forandring med Vejene, som er en saare vigtig Ting for Troppebevægelser.

Imorgen tidlig tænker jeg atter at betræde Slesvigs Jordbund, det Land, hvorfor vi have liidt og stridt, og hvorfor vi ville lide og stride, indtil det er vort. Lad mig da, forinden jeg gaaer ud at stride for Fædrelandet, under Eet takke Dig, fordi Du har lært mig at kjende og elske dette Fædreland med alle de Minder og hvert det Haab som dertil knytter sig. Gid kun nu Sønnerne maae vise sig Faderen værdige; maae kæmpe saa godt med Haandens Sværd, som Du med Aandens Sværd har kæmpet og kæmper for Danmark.

Inderlig tilegnende mig de Ord, hvormed Du netop Palmesøndag 1848 bød mig Farvel:

»Hvor Du gaaer i Kampens Dage,
Hvor som Dannemand Du staaer,
Min Velsignelse ledsage
Dig, som Blomsterduft i Vaar;
Ja, som Danmarks Engel lille,
Blidt veemodig, livlig, stille;« — l) )

er og forbliver jeg Din hengivne Søn:

Svend.

Grundtvig og hans Slægt.

15