Danmarks Breve

BREV TIL: Elisabeth Kristine Margrete Grundtvig FRA: Svend Hersleb Grundtvig (1849-04-13)

Fra Svend Grundtvig til moderen.
Sønderborgd. 13de April 1849.
Kl. 1 Efterm

Kjære Moder!

Baade Johan og jeg have i den sidste Tid længe forgjæves ventet at høre fra Eder der hjemme; vi maae da nøjes med Haabet om, at Alt staaer vel til hos Eder, — saa vel som det under de for det hele Land tunge Tider, vi nu opleve, kan være Tilfældet.

Jeg iler med at sende Dig disse Linier, for at Du og de Andre der hjemme ikke skulle ængste Eder ved at høre om 10de Bataillons Fægtning idag, uden med det samme at høre fra os. Jeg vil ikke videre omtale Kampen der var hæderlig for vore Vaaben, da dette vel vil komme Eder for Øje i Blade lige saa tidlig, om ikke tidligere end disse Linier. Vi laae i Sundsmark og Klintinge ¼ à ¾ [Miil] fra Sønderborg, da vi i den tidlige Morgen Kl. 5 bleve vækkede ved Kanoners og Musketters Dundren. Bataillonen skulde netop paa Forpost imorges Kl. 6, men i dets Sted marcherede den lige lukt gjennem Byen, over Broen og kastedes lige ind i Ilden mod Tyskerne der i Dagbrækningen vare trængte frem og havde kastet 3die Jægercorps, der stod paa Forpost, tilbage til Brohovedet. De kom disse vore Forskandsninger saa nær, at der endog vexledes Geværskud med dem. Allerede inden vi kom havde de imidlertid trukket Næsen lidt til sig, da vore faste Batterier paa Als begyndte at smøre rask løs paa dem med Granater og Kardescher. Det blev 10de Bataillons hæderlige Hværv at fortsætte Kampen. Fjenden kastedes tilbage til bag Dybbøl-Mølle, som han saa stak i Brand for at dække Retraiten. Desuden brændte Surlykkegaards Ladebygninger, skudte i Brand af os med Brandraketter, da Tyskerne benyttede den som Stilling og skøde ud ad Vinduerne paa os. Vi erobrede 2 Kanoner der i Triumf bragtes til Sønderborg. Vor Bataillon har 2 Døde og 38 Saarede, deriblandt 1 Officier Ltnt Dorschæus af 2det Comp., der nylig er avanceret, s. 240 og før stod som Underoff. ved 4de Comp. Han er Student og har gjort hele forrige Aars Felttog med. Han fik et meget farligt, om end ikke absolut dødeligt, Skudsaar. Vor lille Doctor Rudelbach var flink; han gik med midt i Kugleregnen og passede sin Dont. — Generalen (Bülow) var særdeles tilfreds med Fægtningens Gang og Udfald og roste 10de Bataillons Forhold. Dobbelt glædeligt er det, da det just var denne for Tyskhed mistænkte Afdeling, der hævdede sit alt i forrige Felttog vundne hæderlige Navn. Oberstlieutenanten havde aldeles intet at bestille idag. Han havde kun at see til, thi hvert Compagni agerede særskilt.

Jeg skulde snart troe, at Johan ogsaa skriver hjem, hvis ikke saa sender han herved sin hjærtelige Hilsen til Eder alle. Han var dygtig med i Dag og Carlo ligeledes. Jeg var længere tilbage med mit Compagni, men dog ikke længere end at ogsaa jeg kunde begynde at vænne mig til den løjerlige Sang af Kuglerne, naar de pibe forbi Ørene og slaae i Jorden rundt om En. Min Captain blev pikket ganske sagtelig paa Ryggen af en mat Kugle, men uden at tage mindste Skade.

Nu maa Du nøjes hermed for idag. Skriv nu snart, hvis Du ikke alt har gjort det eller da alligevel. Dette er, som Du seer, skrevet i Hast, inden jeg har faaet noget i Livet. Jeg skal nu ind at spise til Middag. Lev vel og hils alle Venner venligst fra

Din hengivne Søn
Svend.

P.S. Fra Vilhelm Blom kan jeg hilse; han var med ude i Ilden efter de fjendtlige Kanoner. Jeg saae ham igjen i Sønderborg efter Affairen, ligesom jeg ogsaa da traf hans Fader.