Danmarks Breve

BREV TIL: Svend Hersleb Grundtvig FRA: Elisabeth Kristine Margrete Grundtvig (1849-04-16)

Fra Lise Grundtvig til Sønnen Svend.
d. 16de April 1849. —

Kjære Svend!

Det var kjærligt betænkt af dig min Søn strax at Lade os høre fra Eder; da vi kom hjem af Kirke var Brevet kommet og strax efter fik vi Efterretningen om Fægtningen som jo ville foruroliget naar vi inted hørte fra Eder, Gud skee Lov som reddede Eder og gav et hæderligt Udfald! Hvordan vi egentlig har det, er nu slet ikke værd at nævne, tilvisse er det en i alle Henseender sørgelig Tid, du bad mig mit Barn ikke høre efter alle de Rygter som sværmer om, det s. 241 gjør jeg ikke heller, destoværre, det virkelige er meer end nok til ret at være bekymret, mine Tanker gaaer vidt omkring, hvor findes et Lysglimt? Gud holde sin Beskjærmende Haand over vort elskede Fædreneland! og jeg lægger til, over mine elskede trofaste Sønner! Du klager over min kjære Svend ! det er Længe siden I hørte herfra, det er vistnok sandt, du troer ikke hvor ofte jeg siger mig det selv men jeg har jo slet inted godt at kunde fortælle og høre mine Klager er jo ingen Opmuntring, tilgiv din forknytte Moder mit Barn jeg skulle ikke være saadan og allermindst til mine kjære Børn nu, men du veed jo nok Moder er en Kryster imellem, thi altiid vil jeg nu ikke hedde det. — Med Meta er det endnu i Sængen dog troer jeg disse sidste dage det er noget bedre, jeg var hos hende i Formiddag, som hver Dag, nu er Tante J:der, hun bad at hilse Brødrene kjærlig, Tante ogsaa, Fader som nu er i Rigsdagen, er saa træt deraf, hilser Børnene saa Faderlig!

jeg havde tænkt at skrive til Johan lidt ogsaa i dag men nu er det forsildig i Morgen kommer jeg igjen, sig ham det med kjærlig Tak for hans Brev, her følger nu disse Blade om I bryder Jer om dem, det er hvad I egentlig selv veed, men saa sees da hvordan det meldes i Løverdags kom endeel med J : Compas i Gaar sændte Høxbro, her er de øvrige, Gud være med Eder mine kjære elskede Sønner saa beder inderlig

Eders trofaste Moder
E. G. —