Grundtvig, Elisabeth Kristine Margrete; Grundtvig, Nikolai Frederik Severin BREV TIL: Grundtvig, Johan Diderik Nicolai Blicher FRA: Grundtvig, Elisabeth Kristine Margrete; Grundtvig, Nikolai Frederik Severin (1849-04-18)

Fra Lise og N. F. S. Grundtvig til Sønnen Johan.*
A.
d. 18de April 1849.

Min kjære Søn Johan!

— — — vistnok min kjære Johan! har det jo været for dig som vi var syge eller døde, det havde ret gjordt mig saa ondt ikke at kunde faae skrevet saa det kunde naae dig den 14de, men nu da jeg modtog dit Brev, kan jeg sige det dobbelt gik mig til Hjerte, at du ikke saae et Ord fra din gamle Moder, eller Nogen her, som jeg dog veed ville have været dig kjært, jeg kan med Sandhed sige du ikke var af mine Tanker den Dag, ja jeg kan sige hvert Øjeblik af Dagene er mine kjære Børn der, Nætterne med.— — — Det var da ret paa sin Militair med Lykønskningen til din Fødselsdag — ikke Geburtsdag — i Brohoved; vi drak naturligviis din Skaal her i vor Eenlighed, jeg vils. 242jo ikke nægte, jeg med et beklemt Hjerte.— — — Gud være med Eder kjære Børn paa alle Eders Veje saa beder Eders trofaste Moder

E: Grundtvig.

B.

Kiære Søn!

Til Lykke med Aaret, som du fuldendte i hæderlig Kamp for Fædernelandet ! Gid det være et godt Varsel for det ny i alle Maader.

Iaften ender vel paa Rigsdagen den foreløbige Behandling af Grundloven, saa Udsigten til at blive færdig er nu ikke fjern, men at det bliver daarligt Gode kan jeg ikke betvivle, dog Gudskeelov! jeg har holdt ud, intet stukket under Stol og dog beholdt Ørenlyd og indjaget en Smule Skræk for grove Synder mod Modersmaalet og sund Menneskeforstand, og det var jo alt hvad jeg med nogen Rimelighed kunde vente, hvor de Fleste ikke vide Forskiel paa Høire og Venstre, og hvor Tscherning og jeg synes at være de eneste, som, hver med sine Øine, tager det virkelige Liv i Betragtning. Hils Svenn kiærligst, ogsaa V. Blom og hans Fader, naar du seer dem. Herren være med jer!

Fader Grundtvig