Danmarks Breve

BREV TIL: Svend Hersleb Grundtvig FRA: Elisabeth Kristine Margrete Grundtvig (1849-04-21)

Fra Lise Grundtvig til Sønnen Svend.
Løverdag d. 21de April 1849.

Min kjære Svend!

Det er ikke for at kunde sige noget videre Nyt end sidst da jeg i Mandags skrev dig til, veed vi egentlig Inted [Andet] end hvad de tydske Blade giver med endeel Løgne som da kan sees, men vistnok indeholdes der vel ogsaa Sandhed i hvad der sees om de uhyre Tilberedelser for ret paa alle Maader at kunde storme mod Als som du veed jeg kalder min Øjesteen og ængster mig for, Gud lade alle den Ondes Anslag gaae til Grunde! Det var i Onsdags den 18de min kjære Søn, et Aar siden da du forlod os ifjor, jeg læste nu dit Brev til mig, skrevet den 20de fra Flensborg og siden Et, ottende Dagen derefter; naar jeg seer tilbage hvad Sorg og Savn med dyb Bekymring og Ængstelse det Aar har ført med sig paa saamange forskjællige Maader, kan jeg ikke nægte jeg gruer ved at tænke herpaa og beder Gud i Naade gjøre en god Udgang paa det Alt!

Nu er I jo flytted ud paa Landet skrev Joh: i sit Brev til Peter var bestemt nordpaa mente han? I er jo blevet flytted til Krbs: 1) s. 246 Brigade fra Schrs: 1) er I fornøjet dermed? |: ja det maae der jo ties med :| og du har misted din Capitain Falskld:, det var vistnok ikke hvad der var dig kjært min Søn, det kan jeg godt vide, Docter van Deurs er jo nu ogsaa borte jeg haaber nu i Morgen at see Brev fra Eder, dette er nu det andet til dig og ligesaa til Johan, siden jeg saae Noget igien det er iøvrigt slet ikke for at klage over Eder begge mine kjære og kjærlige Sønner! thi jeg veed nok der var kommet en uforsvarlig utilgivelig Stilstand over mig, eller egentlig over mine Breve, jeg veed jo at I imellem kan længes efter at høre lidt herfra, men dog ikke som Moder, jeg giver Eder ogsaa den Berømmelse I har været gode imod mig! jeg synes saa ofte hvad jeg har at meddeele er der jo inted Interressant ved, men, det er jo dog fra Eders Hjem og fra hvem der elsker Eder som Ingen.

Fra Peter og Meta kan jeg da hilse, i Formiddag var jeg der, nu er Tante Ja: der, hun er enten i Sængen og paa Sophaen liggende, dog troer jeg vistnok det er bedre og haaber snart det skulle gaae rigtig fremad naar Veiret nu ogsaa blev noget mildere, det er vistnok hvad I kjære Børn og da Alle med Eder har fundet, uhyre koldt, jeg har ofte havt i mine Tanker hvordan det dog gaaer Eder Alle. — Fra Venner der altiid kjærlig spørge hilses, Skovgaard var her igaar han har været en Tour paa Landet, Fader hilser kjærligen, han har været paa Rigsdagen den er da vedblivende endnu. —

Gud være med Eder! mine kjære Børn!