Danmarks Breve

BREV TIL: Johan Diderik Nicolai Blicher Grundtvig FRA: Elisabeth Kristine Margrete Grundtvig (1849-05-09)

Fra Lise Grundtvig til Sønnerne.
Onsdag den 9de Mai 1849.

Kjære Børn!

Igaar sændte jeg ingen Blade, her følger nu disse fra i Dag, I har maaskee alt hørt at Fjenden har besat Snoghøi, vi længes nu efter s. 257 nærmere Efterretning herom, at det er sikkert seer vi da og hvorfor Kanonbaadene ikke kunde udrette noget, siges, var af den Grund, at deres Batterier var lagt saa lavt at de kunde beskyde dem, Gud give dog nu at Frederits maae kunde udholde sin Prøve. — Det var netop den 8de Mai at der ifior blev skudt over til Strip hvor Niels Sp: da stod Vagt, sagde hans Moder nu som gik herfra og bad Eder hilset.

Tak for dit Brev Johan fra d. 6te, det kan jeg rigtignok mærke min Søn, du er blevet forvændt og forkjælet i Sønderborg, det var jo blot nogle faae Dage Du maatte udholde det knebne Quarteer og jo ikke meget meer end om Natten, naar de fleeste Andre vel har maatted nøjes dermed i fleere Maaneder, er det dog ikke sandt? du veed nok jeg under dig det saa godt som mueligt, men det er jo saa slemt for dig selv, som da føler saa stort et Savn ; det er ikke Moder der har forkjælet sine Børn det veed i da nok selv, men det er nu alligevel saa, det maae vistnok være de gode Carstensens som har været for gode ved Jer, endskjøndt jeg jo i mit Hjerte takker dem herfor; Pst: Bøggild kom da igaar, jeg fik da Eders Skudsmaal som jo var meget godt, det tvivlede I vel heller ikke paa, han lovede at komme igjen da det kun var kort han var her, og meget var der jo naturlig jeg gjærne ville vide om mine kjære Sønner.

Fader er nu igjen i Rigsforsng: han er saa kjed af den og jeg vist Ligesaameget, han er ikke tilfreds, imellem os at sige i nogen Henseende; Gud gjøre en god Ende paa al den Nød og Elendighed i alle Verdensriger og Lande men nærmest vores elskede Fædreneland. —

Med Meta er det nu ret godt, hun var her lidt i Formiddag, har I ikke seet Brev fra Møllen tænker jeg det sker ret snart. — Fader hilser Eder altiid kjærlig ligesaa bad Tante J : som nu gik lidt ud. — Gud være med Eder mine kjære Børn i Sin og i indbyrdes Kjærlighed saa beder

Eders trofaste Moder
E: Grundtvig

i Mørke. —

hils saameget Spang og hans Kone jeg husker dem godt.