Grundtvig, Elisabeth Kristine Margrete BREV TIL: Grundtvig, Svend Hersleb FRA: Grundtvig, Elisabeth Kristine Margrete (1849-05-19)

Fra Lise Grundtvig til Sønnen Svend.
Eftermiddag Løverdag d. 19de Mai 1849. —

Kjære Svend!

Nu Tak da for Brevet fra 15de! du er nu ogsaa ofte i denne Uge husked paa at indfri løfted du havde givet mig og som jeg syntes varede saalænge, at jeg imellem bliver utaalmodig kjænder du jo nok og Længselen gjør Tiden saa ofte endeel lang, Johan skulle dog aldrig have isinde at følge sin yngre Broders Exempel i dette stykke og som jeg synes hans sidste Brev kunde tyde paa, sig ham kun, det sidste var fra den 8de; — ja kjærlig Tak mine Børn for hvers. 261Linie i glæder Eders Moder med, saa lad det nu ikke gaae over de otte dage som du saa smukt har betænkt

Det var en smuk Beskrivelse du gav over den vakre pæne Bondefamilie du havde faaet Qvarteer hos, Johan har nok ikke været saa heldig ude paa Landet, hvor langt har I nu omtrent til de Stæder i ligger paa? saa gjør I vel ikke Vagt saalænge I ikke er i Sønderborg? jeg fik ikke sændt Blade til Eder igaar de kom for sildig. Nu maae da Frederitz staae en haard Prøve Gud lade dem ikke bukke under i denne Kamp det er hvad der maae kaldes en gruelig en forfærdelig Tid, alle de onde Magter er Løsladte synes det og ville opsluge Jorden; vores Haab ville vi sætte til den Højestes Magt baade i Himlen og paa Jorden! Han vil ikke prøve os over vore Kræfter men gjøre en seierig Udgang, saa ville vi prise Ham for Sin Naade!

Fader er nu igjen i Rigsdagen og er yderlig misfornøjet over den, og inderlig bekymret saa ofte.

Nu Gud velsigne Eder mine kjære Børn!

Eders trofaste Moder
E: Grundtvig

Tante hilser kjærlig, Fader naturlig ogsaa, det veed I da, men er jo ude nu

Af mine Breve og Lapper maae mine Børn ofte tro jeg er reent forstyrret det kan jeg godt Begribe