Danmarks Breve

BREV TIL: Nikolai Frederik Severin Grundtvig FRA: Johan Diderik Nicolai Blicher Grundtvig (1849-05-22)

Fra Johan Grundtvig til faderen.
Sønderborg22 Maj 1849
Form: Kl. 11.

Kjære Fader!

Jeg troer ikke endnu jeg har faaet takket Dig for Din faderlige Lykønskning i Anledning af min sidste Fødselsdag, men skjøndt Maaned og Dag ere forgangne siden, vil jeg dog ikke forsømme at sende Dig min inderlige Tak for det som for saameget Andet. Hvad Danmarks Skjæbne angaaer, saa tyde de sidste Efterretninger, vi her have paa Udsigten til en Separatfred med de tydske Konger, saa at vi kun have Churfyrster eller Storhertuger og Hertuger imod os, og maaskee vi da ville kunne hjelpe os selv. Jeg vil dog haabe, at vi ere blevne kloge af Skade og ikke troe nogen Tydsker mere over en Dørtærskel, men fordre paalidelige Folks Garanti for Fredens Vedligeholdelse; thi at faae Fred idag og Krig imorgen igjen, vil aabenbar være os til mere Skade end Gavn. Det maatte vel nærmest blive Ruslands Garanti, der blev Tale om, thi England og Sverrig forekommer mig ikke meget mere paalidelige end Tydskland. Vel sandt: Rusland har narret os før mere end en Gang, men Noget er dog immer bedre end Intet. Den Frygt, Nogle, f. Ex: Høxbro, nærer for at faae Leuch- tenberg til Arving til Danmark deler jeg ikke, jeg vilde Intet have derimod, dersom han blot ikke var en Tydsker, thi vor Afhængighed af Rusland grunder sig paa noget helt Andet end Svogerskab og Frændskab, paa dette Lands Magt, som det kan ligegodt gjøre gjæl- dende mod os enten saa Kongen er russisk Maag eller ikke, saasnart det er i dets Interesse, og saalænge et nordisk Forbund, som nu, kun er Skyggebillede uden Kjød og Blod. Jeg har tabt al Tillid til vore nordiske Frænder i dette sidste Aar, thi det nytter ikke i vor Tid, som de Svenskere og Nordmænd have gjort, som jeg har talt med, at skyde Skylden paa Kongen og Regeringen, den Snak den gjælder s. 263 ikke mere; hvad et Folk (ɔ: den tænkende Deel af det) vil, det vil Regeringen ogsaa.

Vor Krigsførelse iaar antager jeg at Du har været mere tilfreds med end det var muligt forrige Aar, vi have efter min Overbeviisning gjort Alt hvad vi kunde; maaskee snarere forsøgt endnu mere; Ryes Tilbagetog, saalangt som vi her kjende det, med faa tusinde Mand, mod en saadan Overmagt og dog med et saadant Resultat, er et sandt Mesterstykke i militær Henseende og har jo ogsaa i politisk Henseende sin store Betydning, idet vi forsvare Landet Fod for Fod. Fredericias Tilstand er jo frygtelig, frygtelig som en bombarderet Byes, men i Fare er den da hidtil ingenlunde som Fæstning, og Byen selv var ikke mange Penge værd. Vor Bye her fik Christi Himmelfarts- Dag en ganske lille Forsmag paa det Samme, men man skal lede meget nøje efter for at opdage den Skade, der er skeet, 6 Tagsteen hist og 2 her og 1 Par Mursteen et tredie Sted og ikke et Menneske beskadiget, men ikke destomindre gaae de gode Sonderburgere omkring med Livet i Hænderne. General Meza sendte strax Dagen efter en Parlamentair over med et Brev til General Prittwitz for at spørge om Meningen med det Bombardement, thi var det blot Spøg, som man maatte antage efter dets ringe Virkning, saa vilde han ikke engang have besvaret det, men blot frabedt sig sligt en anden Gang, og var det Alvor (at ville nedskyde Byen), da skulde han vide at tage det som saadant, men dog gjøre Generalen opmærksom paa almindelig Krigsbrug blandt civiliserede Nationer. Siden er der ikke skudt og bliver heller neppe; og lad dem endog skyde Sønderborg i Gruus, som er det letteste af Verden, dersom de blot skyde halv saa godt som paa Fredericia, da har de dermed hverken faaet Als eller gjort vor Armee betydelig Skade. Kan de demontere vore Batterier paa Kysten, ja da er der nogen Sandsynlighed for, at de kan faae Øen, og endda vilde det være tvivlsomt, om de kunde komme over. Helgenæs er jo nu besat af 9de Bataillon, og Rye er gaaet vesten om Aarhuus, for at skaane Byen, og rimeligviis snart over Limfjorden. Planen for Tilbagetoget skal være Læssøes, som jo commanderer en Bataillon (12te) under Rye og egenlig er den, de[r] styrer dette Corps. Hvorvidt det er Andet end Rygte veed jeg ikke, men jeg veed, at Rye har en ubegrændset Tillid til L. og ønskede ham forrige Aar allerede til Overgeneral.

En comisk Historie, der gaaer her, vil jeg dog fortælle Dig ved denne Lejlighed, skøndt Du maaskee kjender den. Da General Krogh kom til Kbhn., mødte han en af sine Bekjendte og denne spurgte s. 264 ham: »Hvad vil nu egenlig [De] tage Dem for«. Krogh svarede: »Jo? Jeg vil gaae ud i Castellet og faae Hedemann ud med og spadsere omkring Hesten paa Kongens Nytorv til Bülow kommer; saa skal vi have os en trekantet Whist«. Jeg venter endnu, at En eller anden af vore gode Venner skulde komme herover i Pindsen; naar man har Pengene, er Besværligheden saagodt som ingen; nu er vel Rigsdagen snart færdig, saa at Interesse for den ikke længer holder Folk bundne. Kunde Du ikke opmuntre Nogen af dem til det, thi selv har Du sagtens ikke Mod paa en saadan Rejse, selv om Du kunde faae Tid dertil. Hils nu Moder og alle Venner meget fra mig og Levvel !det beder og ønsker

Din Søn
Joh. Grundtvig.