Grundtvig, Svend Hersleb BREV TIL: Grundtvig, Elisabeth Kristine Margrete FRA: Grundtvig, Svend Hersleb (1849-05-31)

Fra Svend Grundtvig til moderen.
Sundsmark d. 31te Maj 1849.

Kjære Moder!

Dine Sønner vare da ikke, som Du formodede, samlede i Sønderborg 1ste Pindsedag. Vi rykkede paa denne Dag Kl. 3 Eftermiddag af Vagt i Brohovederne lige ud hver til sit paa Landet: Johan til Klintinge, jeg til Sundsmark, hvor jeg endnu befinder mig, og befinder mig efter Omstændighederne meget vel. Jeg boer sammen med Ltnterne Holck og Svendsen hos en Familie udenfor Bondestanden, en gl. Ltnt. Jessen, der i sin Tid stod ved det under forrige Krig oprettede og efter den opløste »Louise Augustas Leibjägercorps«, eller — som det efter Slaget ved Sehestedt blev omdøbt til »Laufjägercorps«. Vi beboe der en smuk Havestue, lige ved Skoven, hvorfra Nattergalsangen lyder ind til os, men rigtignok ogsaa Myggene mylre os paa Halsen. Som sædvanlig er denne vor Landtour kun af 6 Dages Varighed, medens Bylivet hver Gang staaer paa i 8 Dage. Vort Landliv er alt- saa til Ende med imorgen ; iovermorgen tidlig rykke vi atter til Sønderborg og formodenlig ogsaa i Brohovederne, da vor Bataillon denne Gang ligger nærmest Byen af de 4 Batailloner, hvoraf Brigaden bestaaer. Igaar Aftes var jeg med Johan inde i Besøg hos Karstensens;s. 273ellers har jeg opholdt mig ganske rolig paa mit Landsted, der nu, i denne varme Sommertid er langt behageligere end den Ravnekrog, hvor jeg nu har tilbragt det meste af 5 Maaneder og maaskee faaer at tilbringe endnu 5, om ikke 15. Vi vente nu hver Dag paa at faae Besøg af Russen, der jo skal være i Farvandet; men idetmindste jeg holder mig dog fri for de sangvinske Forhaabninger, om en snar Ende paa Krigen ved russisk Bistand. Tyskerne trække sig maaskee ud af Jylland ligesom sidste Aar og derpaa parlamenteres der videre i det Uendelige om »en foreløbig Vedtagelse af en foreløbig Basis for Freds- præliminarierne«, som det hedder i det diplomatiske Sprog. Under denne Parlamentering kan der endda godt skee Forsøg paa at faae Als fat; idetmindste er der intet Spor til, at Tyskerne skulde have opgivet denne Erobring. For faa Dage siden opkastedes en ny tysk Skandse 600 Alen nærmere vore end nogen af de tidligere, og den er nu ogsaa monteret med 3 Kanoner, rimeligviis 84 eller 60 & dige Bombekanoner. Dette synes en Begyndelse til en formelig Belejring af Als, thi om lidt see vi vel et nyt Værk endnu lidt nærmere og saaledes videre fort, indtil Fjenden troer sig nær nok til at kunne vove en Storm. Med Guds Hjælp skal det da blive Løgn med Alses Erobring; men det vil dog komme til at koste meget Krudt og Blod at forbyde ham det. Jeg var tilfreds det maatte komme dertil heller idag end imorgen, naar det dog skal være — thi ellers vilde jeg ikke ønske at fremskynde det, skjøndt jeg veed det vilde være efter Kjøbenhav- nernes Smag, der aldrig kunne faae Slag og Blodsudgydelse nok, (NB. naar de selv ere udenfor Faren) om det saa aldeles ikke fører eller kan føre til andet, end at de faae noget nyt at snakke om. — Nu vil jeg, inden jeg glemmer det, vende mig fra de store politiske til de smaa personlige Spørgsmaal. For det første har jeg været saa uheldig at knække et Glas i min Kikkert, saa jeg aldeles ikke kan see saa meget som en Haand for mig i den; denne vil jeg nu ved privat Godhed af vor Regnskabsfører Abel, der imorgen afgaaer til Kbhn. see at faae Dig tilstillet og da bede Dig at lade den istandsætte af Thiele eller en anden dygtig Mand. For det Andet er her ingen Hansker at faae her paa Øen, hvorfor jeg beder Dig at lade mig faae 4 Par hvide Vadskeskinds Hansker fra Larsen, store 8½, samt 2 Par hvide Glacée do. fra Taagerup. — De hertil fornødne Pengemidler beder jeg Dig hæve ved den tidligere omtalte 10 R. store Reserve eller synkende Fond. Endnu vil jeg bede Dig skikke mig en Fløjte af den samme Slags som jeg engang tidligere har faaet sendende, ɔ: til 1 &. hos Creemers. Vil Du ellers vide, hvad jeg —s. 274og sagtens ogsaa Johan — nu begynder at trænge til, saa er det — reverenter talt — Uldsokker, i Særdeleshed ikke altfor vinterlige. — Hermed vil jeg standse for denne Gang. Hils saa mange Gange alle de Kjære derhjemme fra Din inderlig hengivne Søn:

Svend.