Danmarks Breve

BREV TIL: Svend Hersleb Grundtvig FRA: Peter Outzen Boisen (1849-06-04)

Fra Peter O. Boisen til Svogeren Svend.

Kjære Svend!

Mit sidste Brev have I vist faaet Eder en god Latter over, men lad det nu ikke være gjemt (for det er vistnok ikke noget godt Vidnesbyrd om mig, der er værd at gjemme) men glemt, jeg troer dog vist, I maa have læst imellem Linierne min Hjertens Mening, at det har gjort mig meget ondt, at jeg har været saaledes tilsinds at jeg ikke har kunnet skrive til Eder, hvori I tilvisse ere aldeles uskyldige, men saaledes er jeg nu, at jeg naar jeg er vreed paa mig selv, lader det altid gaa ud over andre. Er jeg nu end kommen til at staae ringere i Eders Øjne end før (som jeg dog ellers meget nødig vil), saa erkjend dog min Oprigtighed, at jeg saa ærligt har skriftet for Eder, og det maatte jeg, før jeg kunde skrive til Eder igjen paa gammel Viis. Nu nok derom! Jeg har dennegang en Nyhed, som jeg iler med at bringe Eder — den er ikke om Krigen, skjøndt maaskee en underlig ligesaa vemodig som glædelig Følge af Krigen, og hvad den har bragt os af Hjertesaar — Skovgaard er bleven forlovet med Georgia Schouw! Susette bragte mig Efterretningen paa Gaden for nogle Timer siden. Jeg gjættede strax, at det maatte være Skovgaard, hun var forlovet s. 275 med, da hun fortalte mig, at G. var bleven forlovet. Han som faldt truffen af Kuglen ved Din Side Svend! 1) er den, der næst Gud har ført deres Hjerter sammen, og han glemmes aldrig af dem, saa der er en underlig Vemod blandet i deres Glæde. Skovgaard skal være ude af sig selv af Glæde — G. mere rolig, som altid. Han kom hjem igaar fra Læssøe, saa det har nok været afgjort mellem dem i et Par Maaneder, uden at være bogstavelig til at mærke. Maaskee Skov- gaard skriver selv idag til Dig derom, men jeg vil dog ikke opsætte det. Jeg har endnu ikke seet dem. Meta ikke heller, som jeg ikke har seet, efterat hun formodentlig nu af Susette har faaet det at vide — men jeg maatte passe min Dont og skriver dette paa Egedes Værelse (som sender Eder en venlig Hilsen) for at faae det med Posten iaften. Det er nemlig Høiens Aarsdag, hvor de ere samlede, men jeg vil dog forsøge at trænge mig derind, da jeg længes saa meget efter dem begge. Saa mere derom næste Gang.

En Svensker Brink var til Middag hos Dine Forældre igaar; han bragte Hilsen og Pakke til Dig fra Stephens Fortsættelse af Legendarier og Eventyr, hvilke Din Moder sender Dig tilligemed et engelsk Digt af ham om Eckernførde-Slaget. En mageløs Tour, ret af den gamle Slags, gjorde vi i Torsdags — var lovet Hansens og Dalgas’s, hvorom jeg havde Lyst til at fortælle Dig omstændeligt, men faar nu ikke Tid. Ikke det mindste var at mærke paa Georgia, hun var meget oprømt. Hils Johan!

Din Ven
P. Boisen.

Kbh. d. 4/6 49.