Danmarks Breve

BREV TIL: Svend Hersleb Grundtvig FRA: Peter Outzen Boisen (1849-06-29)

Fra Peter O. Boisen til Svogeren Svend.
Kbh. Fredag d. 29/6 49.

Kjære Svend.

Dine 2 Breve af 18de og 19de Juni havde tilvisse fortjent Svar strax, og det det bedste, jeg kan give. De indeholdt et ordentligt Svar paa mine, som har forvoldt mig megen Glæde, og Du skal ret have Tak! Tak fordi Du har villet forstaae mig saa godt, navnlig hvad den første Deel af mit Brev angik, om min — Underlighed, som Du har forstaaet, uden i mindste Maade at støde mig bort, men tværtimod draget mig end nærmere til Dig. (Det er underligt Svend! men jeg synes næsten jeg kan komme Dig nærmere skriftlig, end mundtlig, som jeg dog godt kan forklare mig, hvorimod det Modsatte synes mig at være Tilfældet med Johan) og Tak, fordi Du har taget dig over saa omstændeligt og grundigt at besvare mit andet Ankepunkt, som ligger mig paa Hjerte. Jeg maa indrømme at Du ikke blot har imødegaaet, men virkelig gjendrevet mine opstillede Punkter ; Du har viist mig, at det ligger Dig alvorligt paa Hjertet (som jeg dog i Grunden s. 285 aldrig har tvivlet om, da jeg kjender Dig, Du er ikke af de lette Folk om Du end hører til de »lette« Jægere), at det er Dig »en dybt krænkende sørgelig Følelse, at tænke Dig en Perle reven af Danmarks Riges Krone — det dejlige Land — med Dannevirkes gle Volde — overladt til Arvefjendens Raadighed. Ja Raadighed, det mener jeg er vor Ulykke, thi kommer han til at raade der, hvor Danmarks gamle Grændsevold — og Vagt laae, saa vil han ogsaa komme til at raade i den anden Deel af Slesvig, og nøjes neppe dermed — saa jeg har dog ikke fundet Beroligelse i Din Gjendrivelse — og seer ikke i det Hele, hvorledes det skal blive godt, thi at faae hele Slesvig ind i Danmark paa den Betingelse, at der skal tales Tydsk paa Rigsdagen — og dermed i Grunden i alle Almueskoler er naturligviis det Værste, der kunde times os, og dog er det nok desværre det, de stiler paa baade hist og her. — Og det er maaskee godt, at Danmark har et saadant ømt Sted, ellers faldt vi maaskee reent i Søvn, ja jeg troer det er meget godt, men det gjælder at være vaagne, hver paa sin Post, hvor ringe og umærket den end er. Vi gjør vort Bedste her paa vor Skole og jeg har dog mærket, at Krigen har gjort os godt. Jeg maa i den Henseende dog fortælle dig om nogle Torsdags-Møder, som nu holdes her i vor store Skolestue. Det er en egentlig el. rettere uegentlig Fortsættelse af den »Danske Forening« som nærmest har for Øje at arbeide efter Evne for dansk Folkeligheds Udbredelse nærmest m. H. til Folkeskolen — hvad der er at gjøre, for at skaffe Mund og Øre, de to nødvendige Betingelser for en Skole. Disse Samtaler have navnlig vi Skolelærere Gavn af. Vi begyndte med 12, og ere nu en 14—16, som komme. Gr:, Prof Petersen, som er flink, og Flor, Helveg, Brandt, Constantin Hansen, som kan gjøre meget for Skolen med sin Kunst, Algreen, 2 Skolelærere (fra Usterup og fra Vendsyssel) Høxbro, Kragballe, Dybdal, Jensen, Egede Glahn o. s. v. — Medens jeg skriver dette, er Knudsen og — Dagmar Dalgas komne saa jeg maa holde op. — Kl. 10 Aften nu gik de — Dagmar bad at hilse Eder Begge, Susette er noget forkjølet og havde lagt sig i Eftermiddag lidt. Det er sandt, dersom Du ikke bruger Stephens Eventyr, som blev sidst sendt Dig — saa kunde Du gjøre os en Tjeneste, ved at skikke os dem herover snarest mueligt; den Deel er ikke til at faae endnu her i Byen, jeg siger os og mener dermed ogsaa Süsette, som ønskede meget, at Du snart vilde sende den, og sagde, hun havde Lyst til selv at skrive til Dig derom. Jeg havde nær beholdt den da Svenskeren bragte mig Bogpakken fra Stephens, og læst den, før jeg gav den til Din Moder, men hun lagde naturligviis strax Beslag paa den til dig, s. 286 som hun gjorde Ret i, for hun seer paa Eders Ret i alle Maader som en trofast Moder bør sig at gjøre. Jeg kommer til at holde meer og meer af hende, og af den Gamle med, som er mig en stor Glæde. —

18*

Vi havde da et stort Gilde her paa Møllen min høje Fødselsdag med mange Gjæster omkring et langt Bord i Skolestuen, hvor Eders Skaal da blev drukken. Jeg fik en ordentlig Gave af din Fader 1) Molbechs Ordbog 2) Gr. Verdenshistorie 3) Petersens »Islændernes Færd« 4. B. 4) Luthers Huuspostil 2 D. Bøger for 20 r. af Meta en skjønne Slobrok o. s. a. gode Sager — en fornøielig Dag, dog ikke saa fornøielig som d. 27 Mai, hvor vi havde saa dejligt Veir, men det var som det skulde være. Spandet har da nu faaet, el. taget sin Afsked fra Tjenesten, da hans Saar ikke vilde tillade ham stærk og anstrængende Bevægelse. Vi vare til Middag hos Schouws i Onsdags, et pænt lille Gilde for det unge Par. Skovgaard skriver snart, men han har hidtil ikke kunnet faae Stunder. De læste begge Dit Brev til Meta, (da de vare her paa min Fødselsdag) som bevægede og glædede Dem meget. Det var ogsaa tilvisse en Hilsen som var værd at tage med. Stolt Tanke — : »ligemeget af Frihed, som af Nødvendighed !« Underligt nok: Sk. har havt Tanker til Georgia i flere Aar og har ikke havt nogen Ahnelse om L.s 1) Forhold til G. førend Du eller Johan jeg veed ikke hvem, engang aabnede Øjnene paa ham. — Han har bragt prægtige Tegninger med fra Læssøe; en gl. 70aarig Kone i sin Stadsdragt, som er brilliant : Fløiel og Atlask, Guld og Sølv alt ægte, hvorpaa de samle hele deres Liv, og naaer det sjældent fuldstændigt før mellem 70 og 80 Aar. Ved Sæby sad han og malede i en Skov, da han blev omringet af nogle Bønder, som vilde have ham arresteret som Spion der tog Tegninger af Landet for at forraade Dem. Hældigviis var han netop Gjæst hos Politimesteren, som beroligede dem. — Siig Johan, at A. Meinert staar ved 3die Reserve-Jægercorps, 3de Comp. — Knudsen takker for Dit Brev mange Gange, men han læser nu flittigt, han er meget rask. Gr. forelæste mig iaften 2 gode Sange, en om Eckernførde-Slaget, smuk, og en om Nørre-Snede, meget humoristisk. Men nu Godnat for iaften, da jeg har lidt andet at bestille inden jeg gaaer til Ro.

Lørdag d 30te. D. Brown har nu endelig besøgt Dine Forældre, han vil gjerne over til Dig paa Als, men maa først tale med sin Fader om Dipplomatikken kan tillade det (sic!) Han fortalte en Historie som ærgrede mig. »En engelsk Søofficeer har gjort Tjeneste ombord i et af vore Krigsskibe, men har nu taget sin Afsked »fordi der Intet s. 287 blev udrettet«. Han havde tilbudt sig at ville med nogle Mand roe ind til »Gefion« og bore den i Sænk. Planen fandt Bifald og der fandtes ogsaa Mandskab, der var villigt til at gaae med ham, men da han saa paa Chefens Spørgsmaal, hvem der skulde have Æren for det, svarede, at den maatte tilkomme ham, som udførte det, — forkastedes hele Planen. Han tog sin Afskeed — og ingen dansk Søofficeer har siden villet skaffe sig Æren derfor.« – – – Var jeg Søofficeer fordrede jeg ham strax. Jeg havde en Kamp med din Fader derom, han holdt med den engelske Søofficeer og meente, det lignede os.

En venlig Hilsen fra Meta, hun er gaaet hen til Fru Brandt, som er Patient. Vil Du saa hilse Johan fra mig, jeg veed nok, jeg skylder ham Brev, og det kommer ogsaa nok — men jeg maatte først nu svare paa Dit Brev. — De begynde nu at muntre sig i Jylland. Lykken følge dem !! F. Zütphen veed jeg er reist dertil i sin Brigade. Skal I blive paa Als. Skriv, naar I kan til

Din hengivne
P. B.