Danmarks Breve

BREV TIL: Elisabeth Kristine Margrete Grundtvig FRA: Svend Hersleb Grundtvig (1849-06-02)

Fra Svend Grundtvig til moderen.
Sønderborgd. 2den Juli 1849.

Kjære Moder!

I den sidste Tid har Du sparsommere end sædvanlig ladet os og navnlig mig høre fra Dig. Mit sidste Brev til Dig er af 16de f. M. og siden har jeg ikke haft noget Brev fra Dig. Den 22de modtog jeg rigtignok et taust Vidnesbyrd om Din Omhu, hvorfor jeg atter her maa takke Dig meget: Kikkerten er nu bedre end den nogensinde har været ; Fløjten er istand til at gjøre døve Folk hørende og hørende døve; Hanskerne ere fortræffelige og Sokkerne uovertræffelige.

I et Brev til Johan mælder Du, at Denis dog nok saa smaat tænkte paa at gjøre Alvor af mit Forslag: at see lidt over til os. Gid det blot maatte skee. Et Par Dage troer jeg nok han vilde kunne leve her, uden at smittes af den forfærdelige Sygdom — Kjedsomheden — der her ligger i Luften.

Jeg troer det interesserer Dig at kunne regne Dig til naar Du vil hvor Dine Sønner just ere. Det er nu lettere end før og jeg vil give Dig et Schema derover.

Vi blive her i Sønderborg indtil d. 18de Juli, da vi for 8 Dage flytte til Sundsmark-Klintinge Cantonnementet, men stadig hver 4de Dag ere paa Forpost. I Eftermiddag Kl. 5 rykke vi paa Forpost og komme tilbage 24 Timer efter. Altsaa: 10de Bat. har Forpost- og Brohoved s. 288 tjenesten: 2—3die, 6—7de, 10—11te, 14—15de o. s. v. Forposterne oppe paa Bakken under de tyske Skandser besørges dennegang af 4de Comp., dernæst af 3die, 2det og saa (ɔ: d. 14—15 dennes) af lste Comp. og saaledes videre i det Uendelige, thi nogen Ende paa dette Liv kan det ikke nytte at tænke sig, ialfald ikke som andet end som en fjærn Mulighed. Vi bygge allerede store Caserner udenfor Sønderborg til at boe i næste Vinter. — Igaar Aftes vare vi samlede med Vilhelm (hvilket er en stor Sjældenhed) hos Karstensens. Han venter nu snart at komme bort, for at begynde sin Tjeneste ved Infanteriet, da hans Artilleritid er forløben. Han kommer da først til Kbhn. til Exerceerskole og siden ud i Armeen i en eller anden Bataillon.

Ja nu maa jeg i Hast smøre en Ende paa dette Brev. Der kom for lidt siden Brev til mig fra Peter, saa jeg er pludselig bleven ganske levende og troer nu at kunne skrive bedre end jeg har gjort i det forrige, men inden jeg endnu har faaet Peters Brev læst færdigt kommer »Mama« som Værtinden hedder her i Huset og kalder os til Bordet og siden bliver det for sildigt. Johan og jeg boe nemlig siden i Forgaars sammen hos et Par gl. prægtige Folk, hvor ogsaa Skovgaards Ven og Læge Matthiessen har stadigt Ophold. Det er første Gang siden vi forlode Kbhn. at vi have boet sammen.

Hils Alle derhjemme venligst fra
Din hengivne Søn
Svend.