Danmarks Breve

BREV TIL: Johan Diderik Nicolai Blicher Grundtvig FRA: Elisabeth Kristine Margrete Grundtvig (1849-07-22)

Fra Lise Grundtvig til Sønnen Johan*
Søndag d. 22de Julii 1849.

Kjære Johan!

– – – For Øjeblikket synes vi det jo seer sørgeligt ud, men Gud kan vende Alt til det bedre; mig bedrøver det at Slesvig ikke skal besættes med Danske, i det mindste Nordslesvig, dog lad mig tie med al slig Tale der jo fra os stakkels uindviede i Politiken falder saa Borneret |: men Tanker, som der siges, er jo Toldfri :| i det heele veed du nok, jeg er meest af dem der tier, men just ikke derfor altiid Samtykker, jeg er jo Diplomat siges der. — jeg ville egentlig sige dig idag, at dit Brev til Fader hvori du omtaler Bondestanden og din heele Betragtning af den kunde han slet ikke finde sig i, Fader sagde »det bedrøver mig meget, at see hvordan min Søn egentlig lader haant om det heele Folk undtagen de Enkelte der graver sig ind i Studeerkammeret« ; var det nu ikke ganske saaledes, saa fandt jeg Meeningen omtrent at være den han udtalte, mig bedrøvede det naturlig meget at Fader saa det saaledes, men kunde jo ikke gjændrive det, det bekymrede ham saa dybt; jeg siger dig nu dette her min Søn reent ud, men beder dig ikke paa mindste Maade lade dig merke med jeg har talt herom; Fader er i det heele blevet meget irritabel, som jo denne sørgelige Tidensgang dobbelt bidrager til. – – – Et kjærligt Levvel til begge mine Sønner! fra

Eders trofaste Moder
E: Gr: