Danmarks Breve

BREV TIL: Elisabeth Kristine Margrete Grundtvig FRA: Svend Hersleb Grundtvig (1849-08-10)

Fra Svend Grundtvig til moderen.
Fredag d. 10de August 1849. Sundsmark.

Kjære Moder!

Vel er det kun to Dage siden jeg lod høre lidt fra mig, og vel har jeg endnu intet at mælde om, hvad der for Øjeblikket personlig ligger mig nærmest: om hvor jeg er dømt til at henleve Efteraaret og den følgende Vinter, lige saa lidt som jeg har noget andet Nyt at meddele; men dog syntes mig ikke at jeg kunde lade den 12te August gaae forbi, uden paa denne Dag at sende Dig og dermed ogsaa sende Din Ægtefælle, min Fader, en kjærlig, en sønlig Hilsen, med Tak for alt hvad I have været og ere for mig, og med Ønsket om, at denne Bryllupsdag, som saa ofte tilforn, endnu tidt og mange Gange maa finde Eder samlede, ikke blot med hinanden, men ogsaa med Eders Børn, hvad jo nu desværre i to Aar ej har kunnet være Tilfældet.

I Dag er maaskee Budskabet kommet til Als, om hvor vi skulle hen og saasnart jeg faaer vor beskikkede Plads at vide skal jeg underrette Dig derom. Her ventes idag alle Fangerne fra Fredericia, som s. 300 skulle indquarteres paa Slottet til Udvexlingen gaaer for sig. Blot vi nu ikke give Oprørerne deres Mandskab igjen, før Alt er bragt i den foreløbige Orden, som Stilstanden foreskriver; thi endnu seer det jo ud som om de vilde prøve at føre Krigen paa egen Haand. Ja, gid de blot vilde det ! Saa kunde vi dog vel faae slaaet os til noget bedre, end hvad vi have skrevet os til, eller rettere maaskee slaae os noget til af hvad vi, halvt om halvt, have skrevet os fra.

Grundtvig og hans Slægt.

19

Jeg sender indlagt som Curiosum en Vise, som er digtet af en Soldat, formodenlig en Alsing, og som synges meget baade af vore Soldater og paa Landet.

Tag nu til Takke med disse Linier; tag dem blot som et synligt Tegn paa, at Dagen den 12te August med alle de Minder der naturligt knytte sig til den og med den Kreds, den saa ofte har samlet lever i kjærlig Erindring hos

Din hengivne Søn:
Svend.