Grundtvig, Svend Hersleb BREV TIL: Grundtvig, Elisabeth Kristine Margrete FRA: Grundtvig, Svend Hersleb (1849-09-16)

Fra Svend Grundtvig til moderen.
Hundslev d. 16de Septbr. 1849.

Kjære Moder!

For Dit kjærlige Brev af 7de Sept., der ganske rigtig kom mig for Øjne paa min 25de Aarsdag, og det allerede om Formiddagen, takker jeg Dig ret meget. Endnu et senere Brev fra Dig saae jeg idag; det var til Johan, men da han i disse Dage er paa Augustenborg som fungerende Commandant, saa brød jeg — efter fælles Vedtægt — Brevet og læste det, inden det gik videre til sin nærmeste Bestemmelse. — Jeg seer deraf, at Brevet fra mig til Fader er ankommet, og at Du har taget den deri førte Tale om en Kjøbenhavnsrejse til Indtægt, baade for Johans og mit Vedkommende. Vi have ogsaa allerede begge gjort, hvad vi kunne: jeg har idag været i Sønderborg og overleveret Oberst Krabbe, der i Generalens Fraværelse er Højstcommanderende her paa Øen, vore af Oberstlieutenanten anbefalede Ansøgninger om Permission. Dog maa Du hverken nære for store Forventninger om Længden eller Nærheden af vort Ophold og af vor Ankomst. Vi have begge søgt om 6 Ugers Hjemlov ; men dette Tidsrum, som er det længste den herværende Generalcommando kan bevilge Permission for — kan meget muligt blive indskrænket i Bevillingen; og skjøndt det jo vistnok har været vor Tanke og vort Haab at kunne være tilstede og ønske dig til Lykke paa Din Aarsdag, saa er det dog endnu ganske uafgjort og ubestemmeligt, om vi kunne naae det, da flere Officerers. 310ere fraværende, og vi maaskee maa oppebie deres Ankomst, før vi faae Lov at rejse.

Jeg benyttede de Par Timer jeg idag var i Sønderborg (hvor jeg snart i en Maaned ikke har været) til at besøge Oberst Blom. Det er mig altid en Glæde at see og tale med denne herlige gamle Mand (thi gammel er han, igrunden ældre end sine Aar), men især i den sidste Tid; saa venlig som altid, men tilfredsere og haabefuldere end nogensinde. Han spurgde da idag som altid saa meget til Alle derhjemme, til Dig, til Fader og til Tante Jane, hvem han alle bad mig hilse, naar jeg skrev. — Jeg besøgte ogsaa Pastor Karstensen, der gaaer og længes efter sin Kone. Han fortalte mig, at den slesvigske Bestyrelsescommission, paa hans Andragende om at gjenindsættes i sit Embede, havde befalet Sagen undersøgt ved Amtmanden (Johansen paa Nordborg) at denne havde været ovre i Dybbøl og at alle Sognemændene der havde afgivet den Erklæring, at K. var bleven afskediget af den oprørske Regering ene og alene fordi han som de var Kongen tro og hengiven. Det er altsaa at haabe, at han vil blive gjenindsat i denne sin ligesaa vigtige som kjære Virksomhed. — Hvis Du seer Fru Karstensen efter at have modtaget disse Linier, saa beder jeg Dig at hilse hende og takke saa meget for den tilsendte smukke Foræring. —

Endnu vil jeg bede Dig, som Forberedelse til mit Komme, at lade udføre en Commission, der er mig af Vigtighed, nemlig hos Skomager Most at bestille et Par Heelstøvler af Blanklæder, ikke altfor fine (thi de skulle kunne bruges i Felten) men dog ingen Trampestøvler (dem har jeg) da jeg skal kunne vise mig med dem i enhver anstændig Stue; altsaa Støvler til at gaae ad Middelvejen med. Disse haaber jeg at finde ved min Ankomst, da jeg ellers er — naar jeg ikke vil trække i Vandstøvlerne — saa godt som barfodet, og det er nok heller ikke Brug i Kjøbenhavn at være det. —

Nu lev vel, kjære Moder; hils alle de Kjære derhjemme venligst fra

Din hengivne Søn:
Svend.