Danmarks Breve

BREV TIL: Svend Hersleb Grundtvig FRA: Johan Diderik Nicolai Blicher Grundtvig (1849-10-27)

Fra Johan Grundtvig til Broderen.
Bommerlund27 Oct. 1849
Aften.

Kjære Svend!

Mange Tak for dit Brev og dets Følgeskab, som jeg modtog i Middags med din Jens, der først kom til Øen Fredag Eftermiddag paa Grund af Taage og daarligt Vejr. Lad mig vide hvad det vil sige, at du har »givet ham fri Hjemrejse«, før kan jeg ikke opgjøre vort Mellemværende, vi bleve jo enige om, at dele Udgifterne for Karlene ligelig mellem dem og jeg har derfor af Hans modtaget Mere end jeg havde lagt ud til hans Rejse, og lod Jens betale Halvdelen af hvad begges Rejse tilsammen havde kostet med Fradrag af 3 rdr. 3 & for Tilbagerejsen, som han angav selv at have betalt, derfor kun 2 rdr. 4 & 8 β istedenfor de 4 rdr., du siger jeg skulde have af ham. Giv mig derfor den ovenanførte Oplysning, saa skal du faae Opgjørelse og din Gage m. m. Over din Permission sagde man Intet, undrede sig slet ikke derover, som du ventede. Holck vil med det første have Permission og ligeledes min Captain. Imorgen giver Schleppegrell en Souper paa Augustenborg Kro, hvortil Capt. Junghans, Müller og Vestengaard have faaet Indbydelseskort; den sidste var et Øjeblik indenfor hos mig ieftermiddag, ham vil jeg ellers nu saalidt som Andre uden Dalgas see uden yderst sjelden, da der ikke er langt fra en Mil herfra til Rumohrsgaard, han er jo forresten heller ikke videre morsom; som da Ingen af dem, vi have her nu. Af hvem »hører« du, at de fremtidig i Linien oversættende Off. ville blive yngre end dit Hold, thi det vilde naturligvis være af Interesse for mig at vide. At du skulde blive Kastekjæp, som du kalder det, hvis du ogsaa kom atter til Batl., er ikke Tilfældet, thi Oberstl. vilde upaatvivlelig afgive f. Ex. Br. Hansen og fl. før dig, uden Hensyn til Ancienniteten; de fleste Andre ville jo tilmed gjerne fra Bataillonen. Det glæder mig at høre at du med Iver har taget fat paa dine Arbejder og at de gaae godt; det havde jeg forresten ventet, vilde skee, naar man har et saa bestemt Hverv som du for Øjeblikket og en knap tilmaalt Tid, er dette jo en mægtig Spore allene. Jeg begynder selv saa smaat at fortryde, at jeg ikke ogsaa blev i Kbhn., ikke fordi jeg just troer, jeg vilde anvendt min Tid saameget bedre end her, men den Eensomhed, hvori jeg nok seer, at jeg kommer til at leve, navnlig i mit nærværende Udflytterqvarteer, smager mig ilde; naar jeg hele Dagen har været flittig, som jeg her er, vilde jeg gjerne kunne tilbringe nogle Timer om Aftenen mellem gode Venner, og det er mig reent formeent her, thi det Selskab, jeg kan faae i Bataillonen, s. 324 gider jeg ikke engang søge, saa har jeg ligesaa godt Selskab af min Karl eller af Bonden, jeg boer hos, men det er nu engang for lidt og mindre end Noget. Dette generer mig en hel Deel, naar jeg er træt af at læse, uden at have Nogen at udvexle en eneste af mine Tanker med, og dog ikke kan gaae i Seng, er jeg i en mindre behagelig Forfatning, i Kbhn. var man i den Hens, aldrig i Forlegenhed, men hvad skal man gribe til her? Imidlertid trøster jeg mig til, at Vanen er den anden Natur og til denne al Morals Skrækkebillede maa jeg altsaa sætte mit Haab om bedre Dage. Jeg har nu iaften fuldendt Petersens l.ste Bind (Egil Skallegrimsen), jeg kan ikke sige, den morede mig synderlig, i det Hele taget, thi enkelte Partier ere jo meget interessante, dog mest enkelte Træk og Charakteerskildringen, men hvad der generer mig, (da jeg ikke kan lade være at see at ordne det i Hovedet, men desværre forgjæves,) er den Masse Personer med Fædre og Oldefædre, der altid skal ind paa Scenen og giver en vis Betydning ved vidtløftig Omtale af deres Slægtskab m. m. og saa den, som mig synes, Mangel paa historisk Kunst i een Retning, nemlig i ret at concentrere Interessen om den Person, man har til Hovedgjenstand, og ikke tabe sig i Snak om Peer og Povl til Øster og til Vester, i samme Smag som naar vore Bønder skulle fortælle en Historie. Saa ganske ubekjendt som du omtaler mig i de islandske Sagaer, er jeg da heller just ikke, har jeg ikke fra min tidligste Barndom med Glæde pløjet Snorre, og den er dog vel noget af det første i den Retning, dog jeg kunde have Lyst at læse ham engang igjen nu. Jeg troer saaledes, at jeg alt har optaget nok saa meget af denne Surdejg som »den alm. Dannelse her i Landet«, for med den er vist nok endnu meget maadeligere bevendt i denne Retning end med mig. — Samtidig har jeg læst og ogsaa idag endt Bloms 1807, den interesserede mig i langt anderledes Grad og berørte mig naturlig ikke saa ubehageligt, som den utvivlsomt maa have berørt dem, der læste den før den slesvigske Krig en saadan Usselhed og Hovedløshed, som den blotter, og som jeg med Skam at tale om, aldrig har havt noget rigtigt Begreb om; Bogen selv er udkommet medens jeg læste til Examen. Dog var det, vel at mærke, ogsaa kun Parykkerne og Hueblokkene, der ledede hele dette, da den egenlige Armee jo var i Holsten, omtrent ligesom hvis Kbhn. skulde været forsvaret i Sommer af det, der var, ja det var dengang vistnok endnu værre Ting. Det glæder mig at høre, at man herovre ikke bliver dummere, men hvad du mener med den »Følelse af at være istand til med Klarhed at fatte Spørgsmaalene og med Sikkerhed indslaae Vejen til Udførelsen af hvad man (jeg) har foresat sig (mig)«, s. 325 som du ønsker, at jeg maatte dele med dig, fatter jeg ikke saa ganske. Hvad er det for Spørgsmaal jeg skal klare? og hvad har jeg foresat mig? maa jeg vel spørge? jeg er mig Intet bevidst? Det er mig meget kjært at Høxbro har fulgt vor Opfordring og taget fat paa sin Disputats, ham kan og maa og bør der blive noget Dygtigt af. Imorgen er det min Agt med det Gode, med List eller Vold at opdrive et Førværk med 4 eller 8 Been for at komme over til Vilhelm, som jeg nu ikke kan være mere end 1 Mil fra, naar jeg tager langs igjennem Skoven. — Sidst jeg saae ham er netop imorgen (Søndag) 8 Dage siden (undskyld denne Stil!) Mange Tak for Sendingen, Alt var velkomment i højeste. Maade: Støvler, Kam, Kort, Penne (du gjættede rigtigt!) osv. At jeg ikke savnede mine Briller, er let at forstaae, da jeg jo har et Par foruden dem og som jeg mest bruger, forresten havde jeg opdaget Manglen efter at Brevet var skrevet. At der manglede et Glas troer jeg ikke, det maa ligge etsteds derhjemme, sagtens i det Papir, de laae i. Tak Moder saamange Gange, for hendes kjærlige Omsorg, der atter har vist sig, Futteralet er smukt og meget kjærkomment, Svampen i høj Grad det Sidste; jeg havde vist seent drevet det til selv at skaffe mig een, skjøndt jeg savnede den hver Morgen ; jeg vil nu hver Morgen erindre Moder, saasnart jeg kommer ud af min Seng. Hilsenen til Karstensens skal blive besørget prompte paa Tirsdag, da jeg med Capt. skal ind til Byen. Hilsenerne til mig selv kan du dog ingen Betænkelighed have ved at betroe mig, de glemmes aldrig. Dine Ridebuxer kan jeg naturligvis ikke bruge, har du nu i 25 Aar seet paa mine Been og sparkedes med dem under Bordet og kan endnu tilbyde mig dine Buxer? »Kammeraderne« skal jeg hilse, naar jeg engang seer dem. H. Bech har jeg ondt ved at muntre, da han ligger 2 Mil fra mig og jeg aldrig kommer den Vej ; hans Vadsæk er hos mig endnu. Hvad er han ellers »kiv« over? Din Madkurv skal jeg tage [mig] af, men kommer nok til at sætte den i Kost et Sted, for at Hans i Tilf. af Flytning ikke skal være altformeget »stakkels« med 2 Madkurve til alt det Øvrige. For Lysene mangfoldig Tak, de kom særdeles tilpas, da jeg hidtil har maattet bruge Tælledo, der strax smeltede og løb igjennem langs ned af mine Buxer, hvor Mærkerne endnu ere til Eftersyn for Lysthavende. Til Slutning »en god Historie« som du kan tænke dig. Falken ligger i Søndags, forsat til 4de Comp. (nu til lste igjen) og indqvarteret i Kroen i Hundsløv, i Sengen, (Br. Hansens, som han tog i Besiddelse) da henad Natten Broch kommer ind med en kbhnsk Luder, han i Vienervogn havde hentet fra Sønderborg, kommer hen og roder i Sengen og vil i den, opdager Forholdene, og s. 326 da F. naturligvis ikke vil op af sin gode Ro, maa Br. fortrække og kjører saa til Nordborg, hvor der var Bal den Nat (ogsaa Vilh. skulde der), dandser der med sin Dulcinea om Natten og hjemfører hende atter til Hundsløv. Om Morgenen ved Bat.s Exercits, hvor begge Parter indtraf, fortæller naturligviis Falken Historien paa sin tørre Maneer til almindelig Fornøjelse. Om Middagen afgik Vognen atter med Cathala, Holk, Falken og Broch og den Paagjældende til Sønderborg; der har været et slemt Klima inden i den Vogn, troer jeg. Der er for Tiden, siges der, 1 hamborgsk og 3 à 4 kbhnsk. Luder i Sønderborg, saa de, der ynder den Art Forlystelser, kunne jo nu ikke klage.

Kl. er nu 11 og her begynder at blive koldt, saa jeg maa slutte og haaber imorgen at kunne bringe Vilhelm din Hilsen, ligesom jeg haaber, du ikke glemmer at hilse Fader, Moder, Peter, Meta, Tanterne Jane og Marie og Høxbro, Skovgaard og Knudsen mange Gange fra

din Broder og Ven
Joh. Grundtvig.