Grundtvig, Johan Diderik Nicolai Blicher BREV TIL: Grundtvig, Svend Hersleb FRA: Grundtvig, Johan Diderik Nicolai Blicher (1849-11-02)

Fra Johan Grundtvig til Broderen.
Bommerlund 2 Nov. 1849
Aften.

Kjære Svend!

Tak for dit Brev af 31te og 1ste, som jeg modtog nu, ligesom jeg kom hjem fra en længere Rejse og Fraværelse fra mit Qvarteer end 1) »Feltbilleder«. (Jvnf. S. 319.)s. 327jeg hidtil har oplevet i mit militaire Liv. Da jeg antager, at det interesserer dig at vide Noget om mit Liv og Levned herovre, fortæller jeg dig Alt hvad jeg tager mig for, kjeder det dig, saa siig til. Siden jeg sidst skrev dig til, har jeg levet ligesaa uroligt, som jeg hidtil havde levet roligt og adstadigt. Om Søndagen fik jeg, skjøndt Hans troede det umuligt, en Hest hos min Vært (Balling havde fordærvet det for mig, og Manden bandet paa, ikke at laane Hest ud oftere, men jeg fik ham til at bande om igjen) og reed da over til Vilhelm, det er omtr. 1 Mil, gjennem een stor Skov hele Vejen, en Deel af den dig fra Østerholm saa vel bekjendte; Vejen er daarlig i fugtigt Vejr, men dog farbar. Vi tilbragte da Middagen og Eftermiddagen til Kl. 5 sammen paa en usædvanlig behagelig Maade ved at samtale om allehaande Ting; det er en stor Trøst, ialfald 1 Gang om Ugen at kunne see en god Ven, og tale om, hvad man tænker paa. Han lovede, at komme snart over til mig, men har dog ikke været her endnu i denne Uge. Medens jeg var derovre, havde, ærgerligt nok, H. Bech tilligemed Lundby været hos mig og hentet sin Vadsæk; jeg fik i den Anledning Dagen efter et Par Ord fra ham. Om Mandag[en] foreslog Carlo mig at følge med til Kettinge (omtr. 3 Fjerdingvej) og vi traf da der baade Carstensens, Bohses, Gamle Blom og — Flor, der da han jo, som han selv sagde »har havt og har sin Næse i Alting og allevegne«, naturligviis ogsaa maatte have den i berømte Alsiske Folkeraad, og give det nogle gode Raad. Blom er meget forlegen over den Ven og Dusbroder: »han kom op at besøge ham forleden, og da Blom netop skulde ud til Schleppegrells Gilde paa Augustenborg, sagde han ham det. F: »Ja saa tager jeg med«. B. søgte at afparere det ved at forklare ham Gildets Natur. F. unverdrossen: »Schl, og han havde i Jylland sidste Sommer givet hinanden det Løfte, ikke at gaae hinandens Dør forbi og derfor vilde han tage med derud«. B. bemærkede, at med ham kunde han ikke kjøre, da Pladsen var optaget af en Anden (»som den ogsaa var«). F. »ja det var ogsaa det Samme, hans gode Ven Leisner skulde der ogsaa og med ham tog han saa«. Og han gjorde det virkelig, ankom der efter 1ste Ret, præsenterede sig for Generalen, der naturligviis var nødt til at bede ham sidde med, han stak paa Varerne, holdt Oppositionstaler mod hvad de Andre sagde (navnlig Etatr. Manthey) og citerede blandt andet en Gang sin »ærede Ven« Ob. Blom. Bl. skjulte sig det bedste muligt (efter hans eget Sigende) bag den lange Oberst Schou og befandt sig mindre vel. Naa! den Historie er da ikke »beskidt«, vil du ingen flere have som den i forrige Brev, saa siig bare til ! — I Onsdags kjørte jeg med Capt. til Sønderborg,s. 328og Carstensens og vi fulgtes ad i Theatret om Aftenen og saae Eventyret paa Fodrejsen (som jeg saae ifjor i Horsens). Müllers Vært og Værtinde maatte ogsaa følge hjem med til Carstensens efter Comedien, det er ret vakkre Folk »udenfor Bondestanden«, og da de kjørte hjem blev jeg saagodtsom nødt til at blive der om Natten, da de uden min Villie havde arrangeret det med Capt., at de næste Dag skulde komme ud og besøge ham, og saa skulde jeg følge ud med dem. Mens jeg nu var derinde, fik jeg Lyst til at komme paa Ballet paa Raadstuen om Aftenen, hvortil jeg alt havde ladet Indbydelsen gaae mig forbi, tegnede mig, kjørte ud med Karstensens Kl. 2, pyntede mig lidt hjemme, soldede saa hos Müller, hvor Carlo, Hornem. og Jørgensen ogsaa kom hen, med Spil, varm Aftensmad og Drik til Kl. 9, kom til Byen og paa Ballet Kl. 11. Jeg morede mig ikke videre, dandsede kun lidt, kom først paa Slutningen, da jeg fik fat i en af Biehls kjønne Døttre og heldigviis den kjønneste af dem, i Humør og gjorde mit Bedste. Fru Bohse kan du troe fejede paa Kraft der, en heel Deel med Kløcker, medens Manden converserede Madam Levini (gift en tyk Hanjøde) en af vor Skuepladses første Prydelser og som Alle sværmede om ; Støderen Knauer, der naar han har faaet lidt at drikke er meget komisk, sad og tog hende om Livet bl. Andet. Hun lod til at have et godt Humør, og seer ret godt ud. Hr. Hjernø, ogsaa en af Skuespillerne, spillede ogsaa sin Mand der, jeg skal have at vide af Marie Stephensen hvad det er for en Fyr, for hende sad han og sluddrede en Fandens Hob med. Fru Krüger gav naturligviis sin almindelige elskværdige Rolle, den Aften væsenlig dyrket af Steen Bille, der boer her for Tiden, Capt. Schädtler (nu ved 4de Bat.) og af »den gale« Lieut. Sommer, af Dragonerne, som du maaskee kjender; han drikker ellers adskilligt. Jeg hørte ham engang sige til Fruen, da hun nylig havde dandset med Capt. Sch., der sad ved Siden af hende: »Ja, naar Fruen nu ikke vil dandse med Andre end Captainen, saa siger jeg til Folk, at Fruen er en Slesvigholstener«, saadan er han, meget galere end Klöcker, og seer endnu vildere ud af Øjnene, men unægtelig meget smukkere og dandser udmærket. Steen Bille stod og grinede som han skulde sprække, af det Spektakel, han stadig gjorde med Fru Krüger. Efter Ballet, Kl. 4, gik jeg hen og sov i min gamle Seng hos Farver Hansens, som den venlige »Mama« om Formidd. af sig selv tilbød mig, da den netop var ledig den Dag. Efter at have spiist til Middag der sammen med Mathiesen, og gjort et lille Løb op til Carstensens, kjørte jeg hjem hertil med Carlo, der imorges var kjørt herind med Capitainen, der idag rejste (overland) til Kbhn., hvor jeg tænker, du seer ham (du kan jo ialfald hvor han har meldt sig, erfare hanss. 329Bopæl). Han har 6 Ugers Permission, men bliver kun den mindste Tid deraf i Kbhn. Ræder er kommet idag og Holck rejser imorgen til Kbhn. Han var da (med hele Compagniet) ogsaa paa Ballet, med Epauletter og Schærf (hvordan skal det skrives?), som du veed, endmeere fremhæver hans Skjønheder. Hornemann rejser saasnart Holten om 14 Dage ankommer. Bergmann er kommet for 8 Dage siden og er vel anseet blandt Kammeraterne, han har vist ogsaa forbedret sig en Deel. Hammeleff (fra 12te Bat.) en Fætter af Capit. H. saae jeg først paa Ballet; han er bestemt gal, ialfald skrue- eller flyvegal, han seer ogsaa ganske ud til det. Stonor er ogsaa kommet, Carlo roser ham, men jeg har ikke seet ham. En Holst, rimeligviis ligefra Academiet, er ogsaa kommet og ansat ved lste Comp. Du kan troe, det er lidt vanskeligt at have Carlo under sig, der er ingen Disciplin i den Karl, men jeg skal dog gjøre mit til i Commandoforhold at holde ham paa 3 Skridts Distance, thi det synes at være ham vanskeligt, at holde sig selv saaledes, og det er dog aldeles nødvendigt. Det er forresten comiskt nok, jeg kom forleden ved Bat.s Exercitsen (da Capitainerne i denne Tid der ikke møde) til at commandere ikke allene l men hele 2 Compagnier paa Eengang; det er Fanden til Avancement ! maa man nok sige.

Du vil af det foregaaende have lært mit Levnet tilbørlig at kjende og deriblandt ogsaa, at din Formodning, at jeg »den 31te Kl. 11 Aften« ikke havde det »videre godt«, ikke var rigtig, da jeg dengang sad i godt Lag hos Karstensens. Forresten har du ikke i den Grad Uret, thi behageligt her er Livet kun naar jeg seer Vilhelm, da jeg ikke kan snakke med Andre, jo det er dog sandt, ogsaa med hans Fader, som jeg tilbragte flere meget fornøjelige Timer hos forleden før Comedien; thi af at tale med ham lærer man altid Noget, af at tale med de Andre, jeg her har, kun — at kjede sig. Din Udvikling af din Stilling til Soldaterstanden kan jeg aldeles underskrive, min Mening var heller ikke at ændre gjort Gjerning, men kun gjennem dens Betragtning at klare Nutidens og Fremtidens Forhold og Spørgsmaal. Ogsaa mig var det unægtelig en »moralsk Nødvendighed« at blive Soldat; og i den Betydning kan jeg derfor gjerne indrømme dig, at det ikke var noget »Tilfælde«, men dog vil du sikkert til Gjengæld indrømme mig, at det dog er ligesaameget Tilfælde ; som hvad vi ofte have talt om, de fleste Ægteskaber, og Andet har jeg aldrig villet sige. Hele Haranguen fra min Side havde sin egenlige Grund i en misfornøjet Betragtning af min Stilling her, mit Arbejde med militære Øvelser, medens min Lyst ikke var der, men hjemme ved min Bog, og min Fortrydelse over, at være vendt her tilbage, skjøndt jeg kunde blevet hos dig,s. 330hvad jeg vistnok ikke nu kunde faae endsige, som du siger »har Lov til saagodtsom du« og som nu i alfald Udsigten til den grundede Bebrejdelse for Vægelsind ialfald vilde være nok til at afholde mig fra at gjøre noget Forsøg paa at opnaae. Du vil heraf indsee at jeg ikke forlanger andet Svar af dig paa de denne Sag betræffende Yttringer, thi Spørgsmaalet, om der dog ikke, hvad jeg er vis paa var en god Klat Ærgerrighed med i Spillet ved vor Opoffrelse for Fædrelandet, synes du ikke at ville (eller kunne) svare paa.

Dit Svar paa mine Formaninger er aldeles tilfredsstillende (den uretfærdige Hip m. H. t. Alleenberg kan gaae med i Kjøbet) og have glædet mig mere end du maaskee troer. Du maa i paakommende Tilfælde ikke glemme Løftet om Portrættet, jeg skal gjerne betale det.

Jeg har naturligviis glemt Metas Bryllupsdag, jeg har kun overværet den een Gang og har siden ikke engang vidst Datoen, du vil let være istand til at bevise min Uskyldighed til en vis Grad, ɔ: undskylde Brøden med gode Grunde, som: at jeg ikke kunde erindre denne Datum, da den ingen Historie havde for mig, saaledes som f.Ex. den 8de September, thi til Historie hører Continuitet etc: etc: som du selv bedst vil kunne udføre til min og Veedk.s Tilfredshed. Beed dem til Slutning begge meget at undskylde denne Forglemmelse, den gjør mig virkelig ondt, fordi jeg frygter, at den kan have gjort mine Frænder og Venner ondt. Det er visselig ikke fordi jeg jo ofte har dem og deres i mine Tanker, naar jeg har nogen, som ikke er altid. Hils og siig dem dette! og glem det ikke, saalidt som jeg har glemt din til Karstensens! Til de mange bebudede Breve glæder jeg mig inderlig. Lad mig vide, om de 20 Rbdr. ikke endnu ere komne Moder tilhænde, jeg afsendte dem den 25de f. M., men de kan jo have ligget flere Dage i Sønderborg.

Regnskabet med Jens er blevet noget kjedeligt Vrøvl, Sagen er den, at jeg (som jeg maaskee meldte dig sidst) gjorde Regningen som vi havde aftalt, at lade min og din Karl betale ligemeget, og det blev 6 dl. 1 & 8 β for hver, som Hans for sin Part har betalt mig. Da nu Jens paa min Forespørgsel sagde, at han selv havde betalt sin Overrejse hertil, men tillige, at han havde Ordre at betale mig 4 rdr., lod jeg ham kun betale 6 rdr. 1 & 8 β ÷ 3 rdr. 3 som Overrejsen med Skirner kostede, altsaa 2 rdr. 4 &. 8 β, Ɔ : 1 rdr. 1 8 & β for lidt. Disse sidste har jeg imidlertid i Behold, da Hans ved at betale Halvdelen af det hele, betalte mig 1 rdr. 1 &. 8 β mere end jeg havde lagt ud for ham. Du kan altsaa faae de 4 rdr., du vil have, naar det skal være, men Hans er skeet Uret af 7 8 β, dem jeg forresten jo med Rette kan kræve Jens for, som nu er Oppasser for Bergmann. Det var ogsaas. 331dumt af dig for egen Regning at betale hans Rejse hertil, thi det har voldet den hele Forvirring. Hvad skal jeg altsaa gjøre?

Det er jo en meget sørgelig Historie med Elise Stampe, man maa dog haabe, at det ikke vil gjentage sig, men hvad maa ikke allene Erindringen om dette ene Tilfælde være en pinlig Ting for den Stakkel, og den hele Bevogtning, som jo Omstændighederne paalægge hendes Omgivelser som Pligt, hvor maa den ikke være hende en gruelig Ting ! Det gjør mig inderlig ondt for hende.

Tak for den »Ufortrødenhed«, du ogsaa lægger for Dagen ved baade Aften og Morgen at skrive mig til, den er kort sagt, næsten min værdig, der iaften efter min Tilbagekomst sidder her langt ud paa Aftenen og giver dig en omstændelig Beretning om de sidste Dages Hændelser. Men jeg vil ogsaa have Lov at sove imorgen for det, og ikke, som sædvanlig, stavre ud Kl. 7 til Exercits, jeg var saa fornuftig at sende Mørch i Elstrup Ordre til at møde imorgen. Han tager sig saa alligevel ikke Andet for end ligge og haver begge sin Værts Døttre, som skulle være rene Vidundere af Bondeskjønheder og umaadelig gajle, saa de altid ere parate; det skal ordenligt være væmmeligt. Jeg kjender dem kun gjennem Carlo, der engang har været nede at besøge Mørch. Rovsing laae der forrige Vinter, og Knauer sagde, at det tog skrækkeligt paa ham; ja hver sin Lyst, men maa jeg helst faae en bedre! det vil jeg bede om.

Du mener, at Ræder vil contremandere Junghans, det bander Vestengaard paa, skeer ikke, det eneste, han har gjort, er forresten ogsaa Forsættelsen og den vil jo rigtignok Jørgensen anvende alle sine bona officia ¹⁾gode Forbindelser. paa at faae forandret, da han ikke vil have Balling over sig i Compagniet, han skriger over det ved alle Lejligheder, der var stor — eller lille Morskab.

Hammerichs Feltbilleder saae jeg igaar et Mæcenatexemplar af hos Karstensen, jo det er en dejlig Fugl den, jeg vilde ansee det for en Prostitution at lade Sligt trykke, og saa de mange græske Bogstaver, det er nok for at gjøre Damerne ret nysgjerrige og faae dem til at plage de Studenter og andre saadanne Folk for at sige dem hvad der staaer, eller til at studere græske Grammatiker ; det er da en saa dum og smagløs Idee som vel tænkeligt. De Exemplarer af de Smaabøger, jeg skrev efter, og som du har fundet hjemme, er kommen i min Fraværelse forrige Sommer, ikke fra Eibe, men vistnok fra Reitzel, det jeg troer, jeg har aldrig undersøgt Sagen. Reglementet har jeg forresten. Schacks 1848 ²⁾»1848«: Ugeblad for Politik og Litteratur, udg. af Hans Egede Schack. vil jeg naturligviis gjerne have ved Lejligheds. 332saavelsom hvad Andet, du skjønner, at jeg kunde ønske at see, det kan du jo nok bedømme. Jeg har siden du sidst hørte fra mig af let fattelige Grunde saagodtsom Intet læst, uden lidt i Hertuginde Barrys Memoirer, Petersens 2den Deel har jeg endnu ikke begyndt, men begynder imorgen, Niais Saga er ikke deri, saa den kan jeg indtil videre ikke læse, jeg har forresten læst den engang i min grønne Ungdom. Her er kun Gunlaug Ormstunge, Fortælling om Laxdølerne, og Fortælling om Kormak. Siig mig hvad er det for en Besynderlighed, at han saadan uden videre i denne Bog optrykker Sagaer, uden i mindste Maade i Fortalen giver nogen Forklaring over denne Fremgangsmaade?

Naar du er blevet »fuldkommen civiliseret«, skal du værsko lade være at kalde mig en »arm Djævel« for det er jeg slet ikke, det er den 3die i morgen og jeg har ingen Gage hævet endnu og har endda 14 rdr. paa Lommen og sender snart Fader de 20 rdr. jeg endnu skylder ham, paa Halsen. Din »Medlidenhed« er meget smuk, men jeg har det, som du har hørt af min Beskrivelse af min huslige Lyksalighed, slet ikke saa skidt endda, og jeg har da hidtil ikke kjedet mig uden enkelte Gange og det ikke engang altfor forbandet. Svendsen er dog en mærkelig Skrue, at han ikke endnu har skrevet; skriv dog kun til ham, saa kommer han nok.

»Godnat, og sov vel og drøm behageligt«, for nu gaar jeg ind i min Køje, der desværre ikke er fri for Muus, der gaaer og spadsere under Hovedgjærdet og hvoraf jeg sidst jeg laae her attraperede en paa Lysestagen, da jeg syntes, der blev for meget Mudder paa Bordet og derfor tændte en Svovlstik. Asenet smuttede dog desværre fra mig; den var ifærd [med] at stjæle Tælle og havde alt praktiseret et stort Stykke ud paa Bordet. Jeg vil nu iaften stille Lyset muligst langt fra min Seng og haaber da at have Ro.

Hils Fader og Moder og Tante mange Gange fra mig og glem ikke at hilse mit gamle Bord, incl. det daarlige Been, saa meget fra mig, hils Stolene, navnlig den med Hullet i Sædet, som jeg holder meest af, hils det sorte Bord ved Kakkelovnen hils mine civile Klæder og mine Bøger ret flittig. Pulten skal du ikke hilse, for den har jeg aldrig kunnet lide, dog jo, du kan sige, at du kunde hilse den fra mig, for den gjemmer dog en Deel, som jeg bryder mig om. Hils endelig alle Venner, navnlig de 3 oftnævnte mangfoldig fra din dem og dig

savnende Broder
Joh. Grundtvig.

s. 333P. S. Husk endelig hvad du, skamme dig!!! ikke endnu har husket, at bringe Hammerich (Pr.) »Fændrik Ståls Sägner«, han har i et Brev til Karstensen paa en temmelig uforskammet Maade bedet ham faae den og sende ham den, men »paa ingen Maade overlade det til os selv at gjøre det«. Hu! nogen Grund er der til det, men han er alligevel en Æsel. Du mældte da vel min Afrejse i Krigsministeriet???