Grundtvig, Johan Diderik Nicolai Blicher BREV TIL: Grundtvig, Svend Hersleb FRA: Grundtvig, Johan Diderik Nicolai Blicher (1849-11-10)

Fra Johan Grundtvig til Broderen.
Bommerlund 10 Nov. 1849.
Mortensaften.

Ja rigtignok er det Mortensaften, men en Gaas har jeg ikke at byde dig, saasom jeg ikke engang har nogen selv, men jeg fik dog fuld Skadeløsholdelse derfor i dit Brev af 7de, som jeg modtog iaften, (Skirner maa have ligget over) og som jeg sætter meget højere Pris paa end den bedste Gaasesteg. At antage det samme om Dig vilde være altfor urimeligt, men jeg trøster mig med, at du har faaet Gaasen hjemme, eller ialfald faaer den imorgen, saa du kan tage mit Brev blot som Dessert ovenpaa en god Middagsmad, og dertil kan det vel nok være dueligt. Jeg arme Asen havde dog ogsaa spidset min Næse paa en Gaas, som Mørch vilde give Dalgas og mig imorgen Aften, men nu fik jeg, ligesom sidste Søndag, gjennem Vestengaard en Indbydelse til Oberstl. imorgen Aften »til Thee«, saa Gaas vanker der næppe, det var kun i Pjedsted, fordi Falkenskjold sendte ham Gæssene. Han griber sig ellers svært an, 2 Søndage efter hinanden at invitere hele Bataillonen. Naar han blot opvartede med noget bedre Drikkevare, kanskee det kan hjelpe, at sidste Gang, da jeg smagte paa det Dræk, Falkenskjolds gamle: »det er noget Satans Tøj inden man bliver vant til det« slap ud af mig og bevirkede de bekjendte Ansigtssmerter og store Øjne hos Vestengaard, der sad ved Siden af mig, skjøndt jeg ikke sagde det saa højt, at Døve kunde høre det. Men nok herom. Mit Levnet har ogsaa denne Uge været temmeligt ustadigt. Om sidste Søndag veed du fra Moder, det var forresten godt for Noget, at Vilhelms. 337kom saa tidlig hjem, for hans Fader var kommet der kort efter at vi tog bort, var kjørt saa til Nordborg for at søge ham der og paa Tilbagevejen endnu engang taget ind til Himmark, som han just vilde forlade, da Vilhelm, som jeg satte af nogle 100 Skridt fra hans Hjem, arriverede. I Tirsdags, da vor Ammunition var efterseet, og heldigviis 3die Comp. var det eneste, hvor der ikke fandtes [en] eneste Mangel, fik Dalgas og jeg en Vogn hos Staben, kjørte til Sønderborg, besøgte Klubben (noget skidt, 2 smaa Huller i Advok. Johansens Huus, hvor Kolding har sit Wirtschaft), hørte Concert i Raadstuesalen og tilbragte en behagelig Aften hos Carstensens med gamle Blom, der den Aften ret var i sit Æs. Der var foruden os kun Fru Bohse og Henr. Stephensen, der i denne Tid boer der. Atter igaar kom jeg derind til Comedie med Hansen. Vi vare nemlig paa Augustenborg en Deel af Officererne for at følge Arnold Reinecke (Foureren ved 1ste Comp.) der pludselig efter en Uges Sygdom (Brystbetændelse og Tyfus) døde til stor Beklagelse. Compagniet holdt ham ved Permissionen tilbage som uundværlig og seer nu Følgerne og har det paa sin Samvittighed. Jeg kom først hjem hertil mellem 1 og 2 og neppe var jeg kommet op før jeg seer General Schleppegrell med Schumacher og 3 à 4 Ordonanser marschere op for mine Vinduer i et øsende Regnvejr. Jeg fik i en Fandens Fart Støvler paa og mødte dem netop i Døren. Schl. kom for at inspicere vore Øvelser, hvortil jeg bemærkede, at vi ingen holdt i Regnvejr, men forresten hver Formiddag og i Regnvejr Læsning om Eftermiddagen. Det var der nu heller ikke noget ivejen for; han spurgte saa, naar vi sidst skød til Skive, hvortil jeg naturligviis maatte svare, at det var saamange Maaneder siden, at jeg ikke kunde huske det. Det lod ikke til at hue ham videre, jeg viste ham saa Vejen til Hundsløv og saa var det Besøg forbi. Han har vist ikke naaet noget Resultat med den Inspectionsrejse, da det rimeligviis har været allevegne ligesom hos os, thi det har været et Guds Vejr hele Dagen, jeg var den første, han kom til, sagde Schum., nu skulde de videre fort. Dit Compagni er kommet i Ugunst hos Oberstlieut., lader det til; dens Ammunition var ikke rigtig god forleden ved Eftersynet af Kapt. Dinesen og de fik tilligemed 2det Cp., der dog kun havde 6 cassable Patroner, dygtig Høvl i Parolen Dagen efter (1 Cp. havde 3 og de slap). Næste Dag var Mandskabet blevet enige om, at lade Kogekjedlerne blive hjemme fra Bat.s Exercits (som under Kapt. Junghans) og for Fronten af hele Bat. i en Kreds af Off. og Underoff. skjældte han den syndige Bergmann, (der mens Cathala er i Slesvig commanderer Comp.) syndigts. 338ud, da han ikke vidste, hvoraf det kom, at Kjedlerne ikke var med, og hele Comp, maatte for at statuere et Ex., stille om Eftermiddagen ved Stabsqvarteret med. Kogekjedler. Du seer, »vor Gale« begynder at muntre sig igjen ganske net. Ja, det havde jeg glemt, Serg. Brodersen og en af Eders Underoff., Jørgensen troer jeg han hed, fik Arrest i Stabsqvarteret for daarlig Ammunition. De »nye Off.« har jeg ikke seet meget til, Stonor kun 1 Gang og da han lader meget stille og tilbageholden, kan jeg intet sige om ham; det er et net Menneske. Bergmann synes mig ret maneerlig, men Hansen klager over, at han er saa kjedelig, har ingen Interesser, studerer Philosophi og skriver mange Breve til Damer. Hammeleff er efter mit Skjøn og Vilhelms Vidnesbyrd, fra hvis Bat. han kom, gal; han kylede til almindelig Forargelse paa Ballet inde hvor Beværtningen var, en tom Flaske, (da han troede det ubemærket, hvorfra den kom) ind mellem Flasker og Tallerkener, hvor den gjorde en gruelig Ravage; forresten siger Vilhelm, at Læssøe gjorde ad ham. Hvad min Læsning angaaer, har den ikke gjort store Fremskridt siden sidst; jeg har skrevet Parol- Journal, som jeg Gudskelov idag blev færdig med, og læst noget Exercerreglement og i Brandts Taktik. Hammerichs Bog fik jeg idag morges med det Andet; jeg vil nu til at læse den og fælde en grundigere Dom, dog, jeg frygter, en uforandret. »Nord og Syd« faaer Vilhelm, saa du skal ikke sende mig flere; jeg havde alt læst begge Hefterne flere (8) Dage før jeg nu fik dem. De forb. Aviser jeg har bestilt paa Sønderb. Posthus, have ikke mældt sig endnu; jeg længes meget efter dem. Det er jo en græsselig Beskrivelse, at du allerede bliver nervesvag og bleg af Studering, saa maa du sandelig fare lidt mere i Mag; Fanden skulde sætte sin Helbred til, naar man er saa lykkelige i den Hens, som du og jeg Gudskelov hidtil (lad mig sige det i en god Tid) have været, thi staar det ikke i Visen saa burde det staae der: »Sundhed er bedre end meget Guld«. Den stakkels Ahrentzen maa det bekjende, han er nu idag kommet paa Augustenborg igjen af samme Syge, som sidst, det er et Tilbagefald siger han, og umuligt er det ikke (skjøndt han nok ikke har levet sædelig siden), da Lægerne sige, at Sygestoffet i Venerica aldrig atter kan komme ud af Legemet, naar det først er der, det kan kun formindskes, men Constitutionen vil altid lide derunder for bestandig, og det er meget rimeligt, da det jo er en Gift. For din Sundheds Skyld troer jeg du skulde, ogsaa uden Hensyn til Bekostningen, hellere spadsere end ride, det sidste kan dog Intet forslaae, naar man vil nøjes dermed.

Din Arbejdsplan er vist meget god, skjøndt jeg jo ikke egenligs. 339kan bedømme den, kun maa jeg anbefale den »store Protokol«, det er saa storartet. Noget skulde du dog læse! hvad bestiller du f. Ex. om Aftenen, da du jo meente ikke at kunne arbejde? Hvordan har du det med Bibliotheket? Og forresten — du maa dog for Pokker ogsaa have et »Liv og Levnet«, du kan dog ikke være blevet en Contradictio inadjecto ¹⁾en Modsigelse i Tilføjelsen. ɔ: en Levende i de Dødes Rige. Altsaa, hvorledes har du din Dag inddelt? gaaer du aldrig ud? paa Comedie? i Casino? Du sidder dog for Fanden ikke lænket paa din Ende hele Dagen! Vær saa artig at lade mig vide Noget herom, det interesserer mig naturligviis ligesaameget,om ikke mere end mine Ravnekrogshistorier (f. Ex i dette Brev) kunne interessere dig, du kan troe, jeg skeler til Ordonnansen (for jeg holder naturligvis Ord.) om Morgenen naar han kommer med Rapporten, og til Undercorp. om Aftenen, der kommer med Parolen, for at see, om de skulde bringe mig noget Brev, og naar jeg intet faaer, spørger jeg dem altid, »naa! har du saa ikke mere?« og naar de svare: nej, saa jager jeg dem paa Døren. Opgjørelsen af mit og dit Mellemværende i Pengesager er meget simpelt, du faaer for Oct. fra Bat. 20 rdr. ÷ 1 & 8 ß til Invaliderne og ÷ 2 rdr. til Musiken (der nemlig regnes fra Sept. af) altsaa 17 rdr. 4 & 8 ß + 4 rdr. fra Jens, ialt 21 rdr. 4 &. 8 ß. Jeg har ingen 5 rdr. 67 ß faaet, jeg skal dog imorgen rykke Regnskabsføreren, de er dog altid gode at tage med. Du kan berolige dig! jeg skal ikke »presse 1 ß mere ud af Jens« end du vil have, og Hans skal faae det jeg faaer, siden du ikke vil have hvad dig kommer til, som det aabenbart gjør. Fra Falkenskjold fik jeg en Hilsen gjennem hans Broder, vil du huske at bringe ham min ærbødige igjen. Jeg laante ganske rigtig hans Broder Doctoren min Lorgnet og fik den ikke igjen, men det var ikke i Sundeved, men paa Pladsen udenfor Riegelses Gaard, den Dag i April, vist en Søndag, da vore Batterier sendte nogle Kugler over efter Fjendens Afløsning, og vi stod sammen og gloede derpaa. Han havde altsaa dog Ret mod dig. Tak mine Stole etc. for deres Deltagelse, den rørte mig, saavelsom Pultens Modtagelse af min Hilsen, der næsten forsonede mig med den. Den ny Todalers-Springfyr, du omtaler, interesserer mig ikke videre (Vilhelm forærede mig forresten, da han hørte, at jeg havde mistet min Mundpibe, en Slangepibe af sine, som jeg godt kan lide, og netop sidder med i Munden). Men hvad jeg hellere vilde bede dig om, det var at tage dig lidt af de gamle Piber af mine, navnlig den med Veichselrøret ɔ: at ryge af dem og lade gode Venner gjøre det Samme, da de ellers gaae reent i Hundene; nogle af dem ere nus. 340ikke for gode til det, men et Par gode er der dog og de gamle er dog de bedste i den Art. Du skal slet ikke gjøre Nar ad mine hebraiske Bøger, de have det meget godt, de boe paa Bunden af Kassen ved Siden af min Ost og lide ingen Overlast; jeg spiser kun af Osten, men deres Tid kan dog kanske nok komme. Vilhelm tænker jeg, at jeg rider over til imorgen (Søndag) Formiddag og skal da bringe din Hilsen 2den Gang, om det kan hjelpe, men Bestet er doven til at skrive; han kommer vist forresten ind til Eder til Julen saavelsom Carlo. Hils Moder og tak hende for hendes gode Villie, kunde den engang imellem blive Handling, vilde det være mig endnu kjærere. Fra Høxbro fik jeg den 7de et Brev fra 2den ds. og skal haaber jeg i næste Uges Løb besvare det, siig ham det og hils ham mange Gange. I ligemaade Skovgaard og Knudsen. Bring Fader min sønlige Hilsen og glem det ikke. Hils ogsaa Tante Jane og den Smaae, thi jeg er nu træt af at skrive, da jeg har siddet og aset i Paroljournalen hele Dagen, og Kl. alt er 9, som er sent ud paa Aftenen for os Troglodyter, og jeg derfor vil til at læse noget i Hammerichs Feltliv. At Holsts Hornblæser skulde være en god Bog, kan jeg ikke faae i mit Hoved.

Jeg vil nu imorgen før Fanden faaer Skoe paa, jage Hans op til Elstrup med dette Brev for at faae det afsted fra Øen endnu imorgen ; kanskee du endda ikke faaer det før Onsdag, som jeg gjærne vilde, for at faae et fra dig til sædvanlig Tid. Tag nu tiltakke for denne Gang med hvad der i Øjeblikket lader sig præstere af

din inderlig hengivne Broder
Johan Grundtvig.

P. S. Det er jo en forb: Historie med Jfr. Jæger, det gjør mig virkelig inderlig ondt for det stakkels Pigebarn; det er dog ogsaa Synd at gjøre saadant Noget!