Danmarks Breve

BREV TIL: Svend Hersleb Grundtvig FRA: Johan Diderik Nicolai Blicher Grundtvig (1849-12-04)

Fra Johan Grundtvig til Broderen.
Sønderborg4 Dec. 1849 Aften.

Kjære Broder! Omsider fik jeg da i Eftermiddag dit længe forventede Brev, jeg syntes, at det var en gruelig Tid siden, men det kommer maaskee af, at vi i den Tid ere flyttede og revne ud af vore gamle Folder, som jeg netop var saa vel fornøjet med og antog, vilde blive liggende hele Vinteren. Du kan ikke fatte, at jeg ikke er glad ved at komme til Sønderborg; det er mærkeligt. Derude havde jeg min gode Ro, saagodtsom ingen Tjeneste, en god Ven i Nærheden, Hest og Vogn til min Disposition, godt Qvarteer og god Kost, hvad kunde jeg ønske mere? Her har jeg aldrig Ro, Tjeneste fra Kl. 9—4, (hveranden Dag have vi desuden 1 Off. paa Vagt og hveranden 2 paa Arbejde) ikke et fornuftigt Menneske til Erstatning for en Ven, ingen Hest og Vogn, et maadeligt Qvarteer og kun god Kost, siig mig nu, er det underligt, at jeg foretrak mit Bommerlund? Oberstl. har faaet et meget farligt Anstød af Tjenstiver, Underofficererne øver 2 Timer daglig i Geværgreb, Bajonetfægtning etc., Mandskabet 2 à 4 Timer i Gymnastik og theoretiske Øvelser og Officererne 2 Timer daglig enten af Cathala i det Gamle eller af Holten i Geværgreb og Commandering (vi staae og skraale ligesom ifjor Vinter), det Sidste paa Grund af, at Hammelev forleden, da han skulde trække op med Vagten, viiste at han ikke kunde det. Naar en Deel af Comp. stiller til Vagt eller anden Tjeneste, skal Compagnichefen, samtlige Officerer og Underoff. være tilstæde. Du vil heraf kunne indsee, at vi ligge ikke paa den lade Side herinde. Synes du nu, at vi have vundet? Tak du Gud, at du er fri for hele den Kommers! Jeg er nær ved at skamme mig ved at staae mig godt med det gale Spektakel, og det gjør jeg unægtelig; i Søndags samlede han Comp. Cheferne hos sig og holdt en lang Tale, hvori Hammelev og Hornemann, »den mindst militære og udueligste Officeer i hele Bataillonen« (som han sagde; og skjældte atter Ahrentz dygtig ud, fordi han havde fordærvet ham), maatte holde for, idet han dog fra dem drog Slutning til de øvrige »unge Off.«, men fremhævede ved den Lejlighed (vist til Junghans’ store Ærgrelse) ogsaa mig, som en hæderlig Undtagelse, der alt i en Maaned endog havde viist, at han særdeles godt kunde commandere et Compagni, »men det er »Gud hjelpe mig« ogsaa den Eeneste«. Jeg venter paa Grund af denne altfor store Gunst meget snart at blive nedsat i 2den Classe. Det er næsten det Værste, man kan sige om et Menneske, at han er yndet af Ræder; man faaer virkelig endog let ringe Tanker om sig selv deraf, siig det derfor endelig ikke til Nogen, thi det vilde s. 364 i høj Grad saare min Forfængelighed og nedsætte mig hos alle dem, der kjende ham det mindste. Den eneste af Battl.’s Off., der bivaanede Svenskernes Bal i Flensborg var Bergmann; de danske Off. morede sig ikke der, de blev stukne ud af Preusserne, med Epauletter, Skjærf etc. Det Bevidste modtog jeg igaar med Holck og maa ogsaa erklære min Frygt m. H. t. Goldsmith for ugrundet, efter at have læst »Danskeren«. De 2 Nord og Syd skal du faae ved Lejlighed. Carlos Permission er meget tvivlsom, men Vilhelm kommer i næste Uge. Jeg bad forleden om nogle Landkort, vil du være saa god at undersøge den Sag, det var maaskee i et Brev til Moder. Tillige maa jeg bede dig nu atter at sende mig Nord og Syd saa hyppigt som muligt (ufrankert) fra No. 9 inclusive. — Artiklen i Fædrelandet er meget god, kun burde han ikke nøjes med den Paastand, at Tjenstordenen skulde forandres, men fordre dit Hold sat foran Carlos. Jeg er i Aften meget lidet oplagt til at skrive, endogsaa kjedeligt, saa jeg vil nu blot give dig en Udsigt over de sidste Dage og saa gaae hen til Carstensens, hvor jeg ikke har været i nogle Dage, og naar jeg kommer hjem, see til, hvad jeg kan gjøre. Dagen efter mit sidste Brev, d. 28de gik jeg, da det var den sidste Dag derude, om Efterm. over til Vilhelm, der just var blevet fri og vilde over til mig, vi fulgtes da ad og han blev hos mig om Aftenen. Næste Morgen marscherede vi af og trak med Spræl ind i Sønderborg med fuld Musik, (der ogsaa stadig lyder hveranden Aften, naar vor Batl. har Tappenstregen, og ved den Lejlighed spiller 2 Stykker uden[for] Generalen og 2 udenfor Brigadecommandeuren; ledsaget gjennem Byen af hele Stadens Ungdom p. p.) og om Aftenen var jeg paa Comedie, for sidste Gang, da Troppen Dagen efter rejste til Helsingør, til Gavn for vore Punge. I Lørdags blev jeg inviteret til Groves og spillede Whist med dem og Carstensens. I Søndags kjørte jeg ud til Vilhelm med hans Fader og tilbragte Dagen der. Det er sandt, i Fredags blev jeg reqvireret til at kjede mig hos Carstensens med Ritm. og Frue Schumacher, da Carstensen ikke var hjemme, og Fruen absolut vilde have et Whistparti. Igaar passerede Intet, jeg sad hjemme og frøs, for her er ikke godt at faa varmt. Jeg boer forresten hos Stadshauptmand, Brygger og Classelottericollecteur Hansen ligeoverfor din Behn, hvor Bergmann, ved din Jenses velvillige Assistance, er kommet til at boe. Af vore Indkaldte er ikke en eneste Slesviger mødt, og af Alsinger og Ærøboer mangler der endog temmelig mange, idetmindste her ved Compagniet. Slesvigerne have forespurgt dem ved Regeringscommissionen, og faaet

s. 365 Tegning af P. C. Skovgaard.
Johan Grundtvig.

s. 366 s. 367 til Svar, at de skulde ikke give Møde. Leerbek, der opholder sig i Colding, har erholdt vore Lister og besørget hele Tilsigelsen i Slesvig.

Aften Kl. 11½.

Nu raabte den, du veed nok, halv 12 og jeg vil derfor hellere læse end skrive og imorgen slutte Brevet, efter at have tilbragt en behagelig Aften hos Carstensens, i Selskab med Gamle Blom, der der næsten altid er i sit Æs og meget morsom, Capit. Kranold og Schumachers. Carstensen har været i Flensborg og indsættes ventelig i sit Embede i denne Uge. Godnat og sov vel!

Onsdag Formiddag.

Naa! dette Brev er da ikke for »morsomt« og vil derfor allerbedst sige min Mening om det Thema. Jeg har nu kun 1 Time tilbage, da Brevet skal være inde til Kl. 11, og det bliver sagtens altsaa ikke morsommere den Gang. Din »ledende Art.« kan jeg ikke indlade mig paa ; de poetiske Syner, du har mellem Linierne i mine Breve, gjøre ikke din Phantasi nogen Skam, men forekommer mig rigtignok lidt vel fantastiske, men Herregud! Ungdommen raser! Hvad din Bestemmelse angaaer har jeg naturligviis i Peters Brev kun betragtet Sagen fra et højere, objektivt, pragmatisk Synspunkt, uden at tage Hensyn til enkelte Personligheders specielle Lyster og Følelser. Vi kunne derfor have Ret begge 2, hver paa sin Maade. Du er nu, da jeg skriver dette, allerede midt ude i Sjælland og »I« ere allerede enten »valgte eller faldne igjennem«, I skulde jo idag fores af i godt Selskab hos Rørdam, du endog i Selskab med din »gamle Flamme«, som du selv har sagt, den skulde vel ikke tilfældig være blusset op igjen? Har du seet den i de sidste 2 Aar? Jeg troer ikke, at jeg har det. Jeg haaber, at Du paa Fredag, Dagen efter Hjemkomsten vil have dette Brev, og i Tanken og Følelsen af din egen Rigdom i Forhold til mig undskylde dettes Magerhed og lade mig nyde godt af, hvad du paa den Rejse har oplevet og erfaret. Af Kapit. Kranold iaftes hørte jeg Adskilligt fra de neutrale Tropper i Flensborg. Alle de Ældre Off. ere dansksindede og forbittrede paa de stivsindede Oprørere, men paa den anden Side ved enhver offenlig Lejlighed uhyre ængstelige for at vise noget dansk Sindelag, og ville være strængt upartiske. De forekommer derfor ofte de Danske som Uvenlige, og næsten som Fjender, men efter K.s Mening med Urette. Af de yngre (f. Ex en Post, som Kr. kjendte herfra, men nu næsten var uartig mod ham) ere ikke faa derimod vundne s. 368 af Slesvigholstenerne og see skjævt til alt Dansk. Eulenburg er — mærkeligt nok — ikke nogen gammel adstadig Mand, men en tysk Vindbeutel, har aldeles Charakteren af en tydsk Renommist 1 fra 20e[rne] er yderst simpel i sin Mund, men vil aldeles ikke tale et Ord om Politik; hans Secretair, en styg efter Udseende imbecil, men klog og snild Baron Lindorf (eller et lign. Navn) er den, der egenlig styrer Codillen fra preussisk Side. Kr. har opholdt sig der en 8 Dages Tid og saaledes havt Lejlighed til nøjere at lære dem at kjende. Man antager, at ogsaa de øvrige danske Præster for største Delen med det første ville blive gjenindsatte.

Grundtvig og hans Slægt.

23

Nu er det den yderste Tid, jeg maa derfor slutte med mange Hilsener til Moder, Fader og hele Huset og Møllen fra

din hengivne Broder
Joh. Grundtvig.