Danmarks Breve

BREV TIL: Johan Diderik Nicolai Blicher Grundtvig FRA: Svend Hersleb Grundtvig (1849-12-08)

Fra Svend Grundtvig til Broderen.
Vimmelskaftetd. 8de Des. 1849.
Eftermiddag Kl. 6.

Kære broder!

Først i morges fik jeg brev fra dig; det var altså så sent som det vel kunde være, om jeg endnu i dag skulde kunne sende dig svar. Du skal denne gang blive aldeles fritaget for alle ledende artikler, eftersom den, jeg sendte dig i forrige brev synes at have haft den virkning på dig, at du med flid trækker dig tilbage fra al udtalelse af og samtale om dine indre anliggender. Jeg vil imidlertid ikke gå dig videre på klingen i så henseende, da du jo må have lov at råde dig selv i sligt, men særdeles ondt skulde det gøre mig, ikke blot for min egen skyld, men jeg tror at have grund til at sige: også for din, om du skulde ville trække dig ud af en levende åbenhjærtig underholdning også med mig om de indre livsspørgsmål, der virke afgørende på det ydre liv og dets virksomhed. Du er allerede indesluttet nok; vil du nu også aflukke dig mod mig, så tror jeg ikke du vinder derved. At tabet af din fortrolighed er mig et væsenligt tab, som det er mig en stor sorg, behøver jeg ikke at tilføje. Jeg beder Dig inden du atter skriver mig til at gennemlæse de første sider af mit forrige brev og dog engang sige mig, hvorfor du »ikke kan indlade [dig] på« dem. — Jeg skønner af dit brev, at du havde god grund til at være misfornøjet med flytningen. Jeg kender af erfaring det på en gang anstrængende og uvirksomme garnisonsliv i Sønderborg; og i synes s. 369 endogså at have fået det i en forøget udgave. Du siger ikke, hvilke tropper der for resten ligge. Siden vor batl. giver vagt hveranden dag, må den vel være selv anden i byen, altså enten Blom el. Schou borte; det må vel så være den sidste, siden jeg jo ser, at B. er der endnu. Det glæder mig at høre, at Vilhelm er ventende, jeg behøver så ikke at skrive ham til, som jeg just havde i sinde. Kranolds efterretninger om de svenske off.’s stemning ere meget ubehagelige; det er da igen de fordømte kvinders skyld.

Du synes at nære store forventninger om min rejsebeskrivelse; de ville blive sørgelig skuffede; ti det er kun såre lidet som er derom at mælde. Jeg sendte dig jo programmet iforvejen og det blev nøjagtig fulgt, kun at der ikke var nogen slags svir i Præstø valgdagens aften; ti byens matadorer (Grønvold) alle herremændene med deres forvaltere samt de fleste præster vare meget mod valget, da han jo var stillet af bondevennerne. Valghandlingen selv frembød ingen interessante sider, det gik meget ordenligt af, ingen af talerne udmærkede sig ved positive sætninger eller glimrende indfald. Rørdams var den bedste. Ham skyldes sikkert valgets udfald, da han véd at gøre indtryk på bønderne, der ret gotte sig ved at høre på ham: »ja, det ka’ vi da forstoe«. Det var især vel anvendte ordsprog, der frembragte denne virkning. R. modtog os ved ankomsten i Præstø mandag-aften kl. 7; vi drak te hos præsten Schaper, sov på gæstgivergården og stode så næste formiddag på torvet i en klingrende kulde. Du har set, at 457 stemmer vare for, 374 imod Gr., altså over 800 vælgere vare mødte; det er mere end de 8 af Kbhns 9 distrikter have præsteret. Vi kom til Rørdams prægtige, komfortable præstegård tirsdag-efterm. kl. 8 og vare i Præstø igen næste (onsdag)-aften kl. 12. Ved valget i P. så jeg Niels Spandet, fra hvem jeg skal hilse dig så meget, og både Henrik (som på jagtens og landvæsenets vegne opholder sig en 14 dage på Nysø — han skal have bryllup d. 2den Febr. og bo i Kbhn. til han får en gård) og Holger Stampe. Holger var så om onsdagen til middag og aften hos Rørdam, tilligemed Iselingerne (Assessor, frue og Michalla), samt Schaper med frue og svigerinde og Hagerup fra Præstø. — Næste morgen kl. 7 fore vi af dynerne i vognen og kom hertil kl. 5 torsdageftermiddag; uden at jeg på denne rejse var kommen til nogen som helst ulykke, hverken ved ildsvåde eller andre lignende tilfælde. — Igår var jeg indbuden til aftenselskab af Falkenskjold, der igår morges kl. 9 vakte mig af min søde slummer, ved at hæve sin velkendte vækker- og stentor-røst i mit sovekammer. Boesen og hans kæreste vare der (du ved: fru F.’s søster frøk. Holtermann) der er en køn og s. 370 særdeles behagelig dame. B. er vist også et flinkt menneske, så der er intet at sige på det parti. Falkenskjolds korps (2 forst. jægerk.) og 5te forskrækkelsesbatallion have fået ordre til at indkalde deres mandskab, og skulle sandsynligvis til Fyn, hvorfra jo 5te linie (og 1 til, tror jeg) idag gå til Als. I kunne da endnu ikke så rigtig vide, om Slesvigerne møde, da jeg af bladene ser, dels at Ræder indkalder mandskabet først til 15de og dels at hjempermitterte Slesvigere agte sig til vor armé på Als (»Dnorke« fra Aabenrå).

23*

Bülow er slet ikke »invalid«, men kommer sig godt, og man véd her intet om kommandoskiftet, hvormed i gode Alsinger, både du og Vilhelm, have så travlt. Læssø har været kaldt her over for at rede for sig og Krogh ang. Eckernførdehistorien, hvad fuldkommen er lykkets ham, så nu må dhrr. søoff. se til at f[or]dele skylden mellem sig selv, istedenfor at kaste d[en] på landhærens førere. — Alt er her ved det gamle, jeg véd intet at mælde enten om stemninger eller tilstande. Landkortene vare rent glemte, de vare omtalte i et brev til moder og derfor mig ude af syne. De skulle blive besørgede, ligesom de seneste hæfter af »Nord og Syd«. Er der ellers noget? — så sig bare til!

Mange kærlige hilsener sendes dig fra fader, moder og tante Jane (på møllen har jeg ikke været i de to sidste dage) ved din hengivne broder

Svend.