Danmarks Breve

BREV TIL: Svend Hersleb Grundtvig FRA: Johan Diderik Nicolai Blicher Grundtvig (1849-12-12)

Fra Johan Grundtvig til Broderen.
A. S. Jeg haaber, Du af H. Bech har modtaget et Brev og 2 Bøger (af Reflunds), som du
skal strax levere Knudsen.
Sønderborg12te Dec. 1849.

Kjære Svend!

Du har oftere og sidst i dit næstsidste Brev rost mig saameget for min »flittige Brevskrivning« at jeg er kommet paa Tanker om, at nu syntes jeg, det kunde være nok, og til den Beslutning, for Fremtiden ikke at give Anledning til Ros, thi enten jeg skriver kjedeligt eller »morsomt«, saa tager det mig formegen, næsten hele min Fritid, og man bør dog først tænke paa sig selv, navnlig da Tilfældet er saaledes, s. 375 at jeg unddrager mig selv Læsning og Belærelse, for at give Eder Læsning og ingen Belærelse. Øve mig i at skrive, har jeg ikke nødig, det skulde da være i Skjønskrift, men det gider jeg alligevel ikke. For at give dig, eller Eder, en lille halv Times Læsning af ringe Interesse og aldeles intet Udbytte, anvender jeg flere, 3 å 4, Timer, som jeg kunde anvende til at lære Noget, som jeg maa give Høxbro Ret i, at jeg trænger haardelig til. — Altsaa, for Fremtiden haaber jeg, at I ikke blot ikke ville tage mig det ilde, men vel op, naar I faae Breve af følgende Indhold: »Intet Nyt inden Borde! jeg befinder mig vel og haaber, det Samme er Tilfældet med Eder, der Alle hilses venligst af Joh. Grundtvig.« For denne Gang vil jeg, siden jeg lovede det i mit sidste, »ledende Artikel« = Brev, gjøre en Undtagelse og smøre om muligt 3 Sider fulde med Løst og Fast, og som sædvanlig opvarte med »Alt hvad der falder i Huset«. Apropos Hs. Maj. er jo falden i Huset forleden Dag, det er dog vel ikke farligt, thi det vilde unægteligt være farligt — for Danmark under nærværende Forhold?

Hvad nu mit Huus angaaer, saa er det, som du maa have seet, nybygget, og mit Værelse kommer sig efterhaanden, i forrige Uge fik jeg Gardiner og idag Sofapølser og en Pude og jeg kan nu ogsaa nok holde det nogenledes varmt. Min Vært er en flink Spidsborger, men heller ikke mere, hans Kone døde, som Du veed, iaar engang, og han klager stadig over, at der ikke er rigtig Orden i Husvæsenet under Datterens Bestyrelse, og det er just heller ikke Løgn; for Reenlighed idetmindste synes hun ikke at have nogen rigtig Sands, Dugen er lidt en reen Karklud, og Snavs er der i Maden, det kan ikke fragaaes, men det maa man jo vænne sig til, ikke at tage saa nøje, men suspendere den Fordring til bedre Tider og »resignere« sig til at spise Snavset med, som en Art Kryderi, og det gjør jeg ogsaa trøstig, piller væk det, jeg kan see, og fortærer det Øvrige men en god Samvittighed og en god Appetit. Forresten har jeg hidtil nok ikke just været meget hjemme siden sidst. Den Aften, jeg forrige Gang skrev dig til (d. 5te) var jeg hos Carlo paa Vagten, d. 6te hos Carstensens med Mathiesen og nogle flere, I Lørdags var jeg med Vilhelm hos Gl. Blom og Søndag paa Concert og dernæst til en Whist i Klubben. Mandag var Dalgas og Bech hos mig om Aftenen og igaar Aftes blev jeg bedt hen til Wallys. Iaften skal jeg til Capit. Groves. Fanden fare i det! men hjemme har jeg jo saa kun været 1 Aften i de sidste 8 Dage; men jeg søger det dog ikke selv, det er Skjæbnen, der hjemsøger mig. Min Vært taler stærkt om, at han snart maa have sig en Kone igjen, han venter nok kun paa, at Sørgeaaret skal løbe ud, ja saadan ere Menneskene!

s. 376 Stockfleth er nu kommet til Byen, jeg traf ham først igaar, da han ikke søger i Klubben eller andre saadanne Steder, men sidder hjemme og læser, jeg bad ham komme op til mig, og venter ogsaa, at han kommer; han er det eeneste dannede Mske af alle de yngre Off., her ligger, som ikke har kastet Dannelsen over Bord, og det er derfor naturligt, at jeg antager, at vi dog kunde have nogen Tilfredsstillelse af hinanden.

Det er en brillant Historie med Höedt 1 , der har stillet sig i Hjørring Amt, og er faldet igjennem og med Pr. Lt. i Inf. K. R. v. Jagd (forhen Skolelærer), der er valgt i Svendborg; det var dog ogsaa dumt, at det ikke faldt mig ind i Tide at stille mig, for naar det skal være saadanne Hoveder, saa er jeg med! Naa! Barfod fik da sit Livsspørgsmaal (desværre, det er det nok) afgjort i Stege efter sit Ønske, thi at Andre kunne ønske ham paa Rigsdagen end han selv, fatter jeg kun vanskeligt, men Nogen maa der jo da sagtens være, siden han kom der, de kunne da ikke alle 606 have stemt paa ham af Medlidenhed? Ja! Gud lade aldrig Nogen af os komme i det Tilfælde, at være Gjenstand for vore Medborgeres Medlidenhed! Det er en sørgelig Lod! en reent bandsat Ansættelse i Livet!

Vil du hilse Moder og fortælle hende, at jeg, med megen Tak for den Chocolade, hun gav mig med, til at gjøre et Frokostgilde paa, nu har begyndt at æde den raa, paa Grund af, at jeg nu i disse 2 Maaneder ikke nogensinde har været i det Tilfælde, at være omgivet af nogen Mennesker, jeg vilde gjøre den Ære, at invitere hen til mig. Jeg havde derfor ingen anden Udvej for den, da jeg frygtede for, at den skulde mugne ellers. Ja er det ikke miserable Forhold, vi leve under, NB. naar vi ville være Mennesker!

Din »Rejsebeskrivelse« skal jeg ikke nægte, var forb. ufuldstændig og tør. Hvad er Schaper for en Fisk? og hvordan er egenlig Hagerup? Er N. Spandet den gamle? er Rørdams Gaard efter din Smag ɔ: god? Hvor traf du Henrik Stampe? (paa Nysøe?) Hvordan har Michalla det endelig? er hun endnu istand til at stikke dit Hjerte ibrand? eller er hun engageret andensteds? eller begge Dele?

Det morede mig med Falkenskjolds Overfald; det var accurat lige saadan, han kom og purrede os ud i Brohovedet Natten mellem 6te og 7de Juli, for at fortælle os Slaget. Det vil vist være Boesen og hans Kjæreste meget kjært, at du billiger Partiet.

At Slesvigerne ikke møde, vide vi desværre kun altfor godt, de s. 377 have ganske rigtig, som sees af Bladene, været paa Vejen, men have, da de henvendte dem paa Amtshusene om Marschpenge, faaet den Beskeed, at de skulde ikke møde, og dette navnlig af Johansen i Haderslev, den forrige Regeringscommissionær paa Als. Det Mdskab, Ræder indkalder til 15de, er det, der udfordres til at complettere til 1000 Mand, som først da skulde skee, men til 600 er der fra 1ste. Dec. indkaldt. Foruden Samuelsen (3 Cp.) har kun Terp (1 Cp.) hidtil mældt sig; den Sidste var jo Frivillig. Du seer heraf, hvor let, man paa Frastand, selv med, som det synes, gode Facta at støtte sig til, kan komme til at løbe med Limstangen. Nu gaaer jeg strax.

Kl. 11 Aft.

Nu kom jeg lige hjem fra Kapt. Groves og har, som du kan see, unægtelig lidt ondt ved at gaae lige ad Linierne, men saasom jeg skal exercere fra 9—11 imorgen, skal, bandte jeg, Brevet være færdigt iaften, om saa jeg selv skulde være færdig med det Samme. Det er ogsaa Satans, saa god Pons den gode Captain han laver, og naar man saa har grundet med 2 Sn. »gammel Rom« af prima Qvalitet, saa kan man da vel let forlange for meget af en Dødelig med Hens, til Brevskriveri og deslige Penneslikkeri el. Blækskideri; saa er man en ganske anderledes Karl end som saa; jeg havde, som du veed, og jeg desværre iaften nogle Gange maatte bekjende, ingen Rendestens- brætter i Sønderborg at maale mine Grader paa, og jeg gik derfor op i Klubben, (det er saadan mit Husraad, som alle slige aldeles probat) og prøvede, hvad jeg syntes om de Fiske, der sad oppe og spillede Vist, Rambus og Lomber, og til min store Forskrækkelse syntes jeg, det var ganske flinke Folk, som jeg gjerne kunde være gemytlig med. Naa! tænkte mit Hoveds bedre Deel, nu er det nok bedst, at du skrupper hjem, inden du bliver gemytlig, og see! de bedre Følelser sejrede, og jeg gik hjem gjennem diverse Rendestene og satte mig til at slutte [nær]værende Brev med nærværende Linier, som jo dog ikke ere saa aldeles pukkelryggede. Apropos, vi tale om Rendestene, saa vil jeg dog meddele dig følgende Træk til den gode Stad Sonderburgs Statistik, at de bruge ikke der at hugge deres Rendestene op i Frostvejr, som i Kbhn og andre civiliserede Landsbyer, men de lader alt deres Pissevand rende heelt ud over Gaden, hvisformedelst man nu fortræffelig kan løbe paa Skøjter op ad Sønderborg Gader, men vanskelig passere dem uden at være skærpet; Jeg har derfor iaften til Appellen givet Compagniet Ordre til at lade deres Skoe skærpe til imorgen tidlig, da det jo vilde være en Skandale s. 378 at miste det halve Mandskab paa Marschen ud til den elskværdige Ladegaardsmark (Æ Lajgaarsmai). Vor flinke »ældste Secondlieut.« Bergmann er idag i Parolen beordret til at commandere en Trop i Geværexercits ved 3die Comp.; han kan det nemlig ikke iforvejen og kommer derfor til at lære det, paa denne mærkelige Maade, vor Kiliarch 1 aldeles værdig.

Vi skal nok nu om en Uge ud paa den ny Caserne, det Meste af Batl., og endeel af Off., og om 2 Dage har jeg min Captain igjen, som jeg er meget fornøjet med, da jeg saa er fri for det meget Renderi og Compagnivrøvl, skjøndt det jo ogsaa har sine Bagdele, som at trække paa Vagt, gaae paa Skandsearbejde og have Inspection med Øvelserne, Noget, jeg jo hidtil aldeles var fri for. Godnat! Lev vel, hils Vilhelm og Fader og Moder m. fl. bl. A. Peter og Meta og Høxbro, Knud og Skovgaard. Vrøvlen med Ærøboerne har jeg nok fortalt dig. Nu er da de 3 Sider fulde og jeg selv tom, saa jeg har Ret og Grund til at slutte, og det med Æren, idet jeg som altid forbliver

Din venlige Broder
Joh. Grundtvig.