Grundtvig, Johan Diderik Nicolai Blicher BREV TIL: Grundtvig, Elisabeth Kristine Margrete FRA: Grundtvig, Johan Diderik Nicolai Blicher (1850-02-03)

Fra Johan Grundtvig til moderen. *
Lysemosekaserne 3 Febr. 1850.
Søndag Aften.

Kjære Moder!

Det er nu skammelig længe siden, du har faaet Brev fra mig; dit Brev af 4de Jan. har jeg ikke engang svaret dig paa. Jeg kan derfor ikke noksom paaskjønne, at du igjen d. 23de skrev mig til et Brev, som jeg dog først modtog igaar Aftes. Jeg sad just ved Lombrebordet hos En af mine Kasernefæller, da vi hørte, at Posten var kommet, og sendte da strax ind til Byen efter Breve, og jeg var saa heldig at faae 2, et fra dig og et fra Peter, for det Par Ord fra Svend var intet Brev. Du kan nok tænke, at jeg strax maatte have dem læste og lod rolig de andre knurre over, at jeg ikke passede mine Kort, saalænge til jeg var færdig. - - -

Jeg har det nu herude forresten saa godt, som jeg kan ønske det, 2 velmeublerede Værelser, kan faae Middag hos vor Marketender og har saaledes ikke nødig at gaae til Byen uden jeg selv har Lyst. — - - Fugtigheden herude er vel ikke ringe, men vi har dog ikke hidtil kunnet mærke nogen egenlig skadelig Indflydelse deraf; de Syge, vi har, er meest Fnat, og det er Noget, de har inde fra Byen af. At jeg har flyttet Sengen ud paa Gulvet, kan du stole paa, og nu begynder ogsaa i mit Sovekammer Væggene dog saavidt at tørres, at kun den ene Udvægs nederste Halvdeel er aldeles pølvaad, men jeg har ogsaa fyret alt hvad Kakkelovnen kunde trække, og sommetider endnu mere, saa jeg bliver fordrevet af Røg. Kun een Dag var jeg lidt fortvivlet over Røgen, men Hans trøstede mig øjeblikkelig med den aldeles rigtige og fornuftige Bemærkning: »Naar de inte ka brænde, saa ska de jo ta sej Noud te«, hvad jeg fandt indlysende.

- - - din hengivne ældste Søn
Johan Grundtvig.