Danmarks Breve

BREV TIL: Elisabeth Kristine Margrete Grundtvig FRA: Svend Hersleb Grundtvig (1850-06-07)

Fra Svend Grundtvig til moderen.
Odense, d. 7de Juni 1850.

Kjære Moder!

Der er denne Gang gaaet hele 14 Dage, i hvilke ingen Breve ere vekslede mellem os. Dog har jeg paa anden Haand oftere hørt hjemmefra i denne Tid, deels gjennem Hanne Westengaard, deels gjennem Maria Købke, der kom hertil i Lørdags og boer hos Schönheyders. Jeg slutter af disse Efterretninger, at alt staaer vel til hjemme. Sidstnævnte Kilde skylder jeg ogsaa den igaar modtagne overraskende Efterretning om Dagmars Forlovelse. Fra Johan hører jeg ret jævnlig. Endnu i Dag modtog jeg Brev fra ham af 5te. Han lever ved det gamle ude paa Kasernen, og veed lige saa lidt nyt at fortælle som jeg. Jeg har al Grund til at være tilfreds her; rigtignok saae jeg helst, at Garnisonslivet i Odense snart ombyttedes for Feltlivet i Slesvig; men saa længe det ikke skeer, kan jeg dog forholdsvis prise mig lykkelig. Jeg har megen Tjeneste, det er godt: saa kjeder man sig ikke, kommer atter ind i de militære Forhold og Forretninger og lærer Folkene at kjende. Jeg har endvidere saa megen selskabelig Omgang, som jeg forlanger, navnlig færdes jeg meget tilfods, tilvogns og tilbaads i Omegnen med Muuses og Schönheyders Ungdom, samt dennes Venner og Veninder. Mine Korpskamerader seer jeg ikke stort til, med Undtagelse af Kapt. Falkenskjold og hans Broder, Lieut. Schleppegrell og Duus (forhen ved Espingolerne 1) , mig bekjendt fra Als) og vor nye Overlæge Bohse, en særdeles vakker Mand, som jeg kjender fra Als. Digteren Emil Aarestrup, der er Stiftsphysicus her, en livlig, begavet og kundskabsrig Mand, har jeg ogsaa gjort lidt Bekjendtskab med. Jeg seer ogsaa jævnlig den konstituerede Stiftamtmand Baron Bille-Brahe, der vel ikke er noget stort Lys, men er en Mand med Interesser og meget behagelig at omgaaes.

Hvorledes det egentlig staaer med vore Sager, med Fædrelandets vigtigste Anliggender, det maa Gud vide og maaskee vore Ministre, jeg har ingen Anelse derom. Alle mulige Foranstaltninger træffes for paa et Øjebliks Varsel at kunne sende hele Hæren ned i Slesvig; alt er parat, men naar Vinket vil komme — om det vil komme — det hviler i fuldkomment Mørke, i det mindste for os her. Af Bladene bliver man da ikke klog; jeg læser samvittighedsfuldt daglig Berlingske, Fædrelandet og Lejrposten m. fl., men erfarer slet intet.

Ja, dette skrev jeg i Formiddags. Nu er det blevet sildig Aften og jeg maa her staae tidlig op (Kl. 7 er det sædvanlige), saa jeg vil, s. 400 hellere end opholde Brevet endnu et Døgn for at faae det til at see lidt indholdsrigere ud, slutte det i det Haab, at I derhjemme og Du i Særdeleshed ret snart lader mig høre lidt derovrefra; derefter længes ret

25

Din hengivne Søn
Svend.

E. Skr. Det følger af sig selv, at jeg hermed sender mange venlige Hilsener til alle i Løngangsstrædet og paa Vestervold.