Danmarks Breve

BREV TIL: Svend Hersleb Grundtvig FRA: Meta Cathrine Marie Bang Grundtvig (1850-06-11)

Fra Meta Boisen til BroderenSvend.
den 11te Juni 1850.

Kjære Svend!

Endskjøndt der kun er meget kort Tid til Brevet skal bort, saa kan jeg dog ikke lade denne Leilighed, jeg er nemlig kommet til Skrivebordet hjemme i Løngangstrædet for at skrive til Johan (som Moder sidder ved det andet Bord og skriver til, ) for første Gang efter Elisabeths Fødsel; du faar derfor kun faae Ord fra mig iaften, til Tak for dit mageløs kjærlige Brev til den 27de, det bestod ogsaa kun af faa Ord men de kom fra Hjertet, og gik til Hjertet, mon disse Linier gjøre dig halv saa megen Glæde som dine gjorde mig, saa er jeg godt fornøiet. Fra den lille Elisabeth kan jeg hilse dig hun sover nu og ved derfor ikke at jeg skriver [til] Oncle Svend ellers vilde hun sikkert sende dig en Hilsen til Tak for dengang du vuggede hende, hun trives nu godt mere aandelig end legemlig men med Guds Hjelp voxer hun vel nok, du vilde vist fornøie dig over hende nu, thi nu kan hun smile og det klæder hende saa nydeligt, saa du kan ikke tænke dig det, hendes Øine gjør allerede megen Lykke hvad vil det da ikke blive naar hun rigtig lærer at bruge dem; ja gid du snart kunde komme og see hende, men det er der nok ingen Udsigter til, desværre, jeg kommer nok til at opgive at faa dig til Fadder — min Datters Fadder, endskjøndt vi udsætter at lade hende komme i Kirke, endogsaa længere end egentlig tilladeligt er, men i disse fri Tider regnes det vel ikke saa nøie, men nu først i næste Maaned kommer vi da til at gjøre det og til den Tid kommer du jo neppe hjem. Det er sandt, du har beredt os Alle og navnlig Moder en stor Overraskelse ved din Efterretning om Dagmars Forlovelse, da vi slet intet havde hørt derom og Sysette, s. 402 som var her iaftes, var aldeles forbauset ved den Efterretning hun kunde da ligesaa lidt som vi begribe med Hvem, og var meget kjed af at du slet ikke sagde os noget derom om hun er forlovet vil hun naturligvis ikke svare for, men hun vidste intet derom. Da vi huskede at vi kunde sende Brevene paa Jernbanen fik du et længere Brev end jeg først havde tænkt, du ønsker maaske vi havde været lidt mere glemsomme da Du saa havde faaet lidt mindre Snak at læse som du nok i denne Tid du er saa optaget af de øvrige Damer vilde kunne ønske. Lad mig nu see du snart lader mig høre lidt fra dig du har dog nu langt lettere ved at skrive end jeg. Moder beder mig hilse dig kjærligt, ja du som jeg ved det kommer fra et kjærligt Moderhjerte, gid mit maa blive halvt saa kjærligt mod mit Barn.

25*

Lev nu vel og Gud være med dig det ønsker

din Søster Meta.