Danmarks Breve

BREV TIL: Nikolai Frederik Severin Grundtvig FRA: Johan Diderik Nicolai Blicher Grundtvig (1850-07-12)

*Fra Johan Grundtvig til faderen.
Lysemosekaserned. 12 Juli 1850 Kl. 8 Aften.

Kjære Fader!

Tak for dit Brev af 10de ds, som jeg til min store Glæde fandt paa mit Bord da jeg ieftermiddag kom herhjem efter at have siddet og forhørt en Kjæltring siden imorges tidlig, mig til saare liden Opbyggelse. Jeg vil nu da haabe, at der ikke bliver Tid til fra dette Sted at lade Eder [høre] oftere fra mig, og dette Haab er temmelig vel begrundet i Ordres, vi iaften have modtaget, men som jeg ikke skal driste mig til nøjere at angive, da vi have en Dagsbefaling Kolding 2den Juli 1850, saalydende: »Den commanderende General finder Anledning til at gjentage og paa det Strængeste at indskærpe de tidligere givne Befalinger om, at Ingen af Armeens Personale i Breve til Hjemmet eller Andre tør omtale Armeens Stilling, Bevægelser eller Tilstand. Den, om hvem det maatte blive oplyst, at han har handlet herimod, vil blive alvorligen anseet. Krogh. « Du vil heraf see, at Du ikke kan vente synderlig Efterretning fra dine Sønner under det forestaaende Felttog om nogensomhelst Ting af Interesse. Det kan maaske synes haardt, men det er dog kun mildt imod hvad Napoleon gjorde. Ved hans Armee kunde Enhver indlevere saamange og hvordanne Breve, han lystede, men de bleve alle strax samlede og opbrændte, saa at der aldrig til Frankrig kom andre Efterretninger fra Armeen end hans egne Bulletiner. Her maa vi dog skrive om Noget. Men hertil maa da ogsaa bemærkes, at vi hos os ikke heller have nogen Napoleon, ja, vel end ikke en Eneste, der kan stilles ved Siden af hans ringeste Generaler. Naar jeg skal være aldeles oprigtig, maa jeg rigtignok tilstaae, at jeg ikke troer, det kunde geraade Andre end Vedk. Personer til Skade, om deres Planer og Bevægelser bleve mere almindelig bekjendte. Før man hos os kommer til den Erkjendelse at til at com s. 416 mandere en Armee, eller blot en større Afdeling, kan man ikke bruge Folk, der enten halvt gaae i Barndom, eller dog ere ude over den Alder, da det er muligt at lære Noget, at blive klog af Erfaring. Det er ikke nogen Last mod disse Mænd, jeg her fremsætter, thi det er Naturens Gang; og de Militære ere nu efter min Erfaring tilmed endnu tidligere aandelig affældige end andre Folk af de højere Klasser, og det er dog for en commanderende General eller Brigadechef væsenlig Aanden og dens Nærværelse og Livlighed, det gjælder om. Men der spørges endnu fra Armeekommandoens Side kun om Ancienniteten; siden Hansen blev Krigsminister, ja siden Slaget ved Slesvig er, saavidt vi her have kunnet følge det, ikke en Eneste paa Grund af Dygtighed avanceret udenfor sin Orden. Og skal den Regel vedblive, som den nu har gjort i 2 Aar, kan Armeen aldrig blive godt ført; naar den Enes Dygtighed fremfor den Anden ikke engang bemærkes, hvad Opmuntring er der da til at anspænde alle sine Kræfter for at udføre noget Overordentligt, hver i sin Stilling? Man maa for Alting ikke gjøre altfor megen Regning paa en fuldkommen uegennyttig Kjærlighed til sin Pligt og til Fædrenelandet, saa fuldkomne ere Menneskene ikke endnu.

Grundtvig og hans Slægt.

26

Maaske vil man indvende, at man ikke har Raad til at pensjonere saamange Generaler, Oberster, som i saa Tilfælde (naar man vilde give alle de Imbecile i disse Grader Afskeed) maatte have fuld Pension, men Enhver maa dog erkjende, at denne Grund aldeles reduceres, naar man tænker paa, at man ved at undlade det, sætter 1000rs Liv og Fædrelandets Velfærd paa Spil.

Ja nu er Kl. desværre saa mange, saa jeg maa slutte for iaften og tør ikke opsætte det, da vi i de næste Dage faae meget at gjøre. Hils Moder og Alle meget fra din

hengivne ældste Søn
Joh. Grundtvig.