Danmarks Breve

BREV TIL: Elisabeth Kristine Margrete Grundtvig FRA: Svend Hersleb Grundtvig (1850-07-12)

Fra Svend Grundtvig til moderen.
Odense, d. 12te Juli 1850.
Aften.

Kjære Moder!

Efter længe (ɔ: i hele 14 Dage) at have været uden directe Efterretninger hjemmefra, (thi indirecte, gjennem Frøken Westengaard har jeg dog i Mellemtiden hørt lidt fra Eder), fik jeg da igaar ikke mindre end to Breve fra Dig. Jeg var da ogsaa henne at hilse paa min gamle Veninde Fru Tang, hvem jeg kun kunde gjøre et kort Besøg, da jeg s. 417 først fik Brevet og Efterretningen om hendes Ankomst lige som jeg klædte mig paa for at gaae paa Bal; for vi havde et meget morsomt Bal paa Klubben iaftes, hvor jeg dandsede uafladeligt fra Kl. 8½ til Kl. 2½ imorges. Idag marcherede Dragonregimentet herfra ad Middelfart til; iovermorgen drage vi afsted ad Assens til, hvor vi formodenlig paa Mandag skulle udskibes; men hvorhen saa Rejsen videre gjælder, derom vides aldeles intet og maa intet vides. Eders Breve til mig bedes addresserede til »2det Forstærkn. Jægerc., 5te Brigade, Assens«. og de næste Breve, som I faae fra mig ville savne al Angivelse af, hvor jeg befinder mig; da det er strængt forbudt at mælde vort Opholdssted, efter at vi have betraadt Slesvigs Grund. Jeg gjætter paa Femern eller et Sted i Sydslesvig, siden det skal gaae saa hemmeligt. Vi ere 6000 Mand her paa Fyen, alt under Oberst Ræders Commando. Iaften var jeg i et lille Selskab hos Gads, egentlig hos Bispinden, da Hs. Højærværdighed er paa Visitats. Imorgenaften skal jeg slutte mit Ophold her i Byen i Selskab hos Muuses. I de 2 Maaneder jeg nu har været her har jeg haft det meget godt, og skylder da især Muuses behagelige Huus at det har været saa. Ogsaa har det været mig en stor Glæde at kunne i Samtale med Hanne Westengaard saa at sige besøge alle gode Venner og Bekjendte i Kjøbenhavn. Det er rigtignok en bradt Overgang jeg staaer i Begreb med at gjøre fra dette fredelige Slaraffenliv til et omflakkende Feltliv, fuldt af Savn og Møje; men saadanne Overgange ere sunde for et ungt Menneske; de ere sikkert lige saa styrkende for Aandens Nerver, som Styrtebade for Legemets, og jeg er meget fornøjet med Forandringen. Maatte vi nu kun i Sommerens Løb kunne faae en god Ende paa de sidste Aars Forviklinger, og saa til Efteraaret (helst til Flyttetiden, for at kunne være med ved den Begivenhed med alle Faders Bøger) komme tilbage til Kjøbenhavn og boe hos Eder, trykke Kæmpeviser eller tage os andre adstadige Arbejder for, saa vilde vi dog ret have Grund til at takke den gode Gud! Men er det dog ikke forunderligt: jeg er næsten bange for at tænke paa den rolige Tid, der dog engang maa afløse den nærværende bevægede. Jeg kan ikke forsone mig med Tanken om atter hele Aar igjennem at gaae ganske rolig i Kjøbenhavn. Der er dog endnu lidt Vikingeblod eller Væringeblod i Nordboens Aarer!

Ja, det er nu silde, jeg har meget at gjøre imorgen og maa derfor slutte med kjærlige Hilsener til Fader og alle de andre derhjemme fra

Din hengivne Søn
Svend.

26*