Danmarks Breve

BREV TIL: Elisabeth Kristine Margrete Grundtvig FRA: Johan Diderik Nicolai Blicher Grundtvig (1850-07-26)

Fra Johan Grundtvig til moderen. *
Tolk Præstegaard26 Juli 1850.
Kl. 8 Formiddag.

Kjære Moder!

Efter Træfningen 1) igaar vil Du sagtens være noget ængstelig, og jeg vil derfor strax (vi kom her igaar Aftes Kl. 10) lade Dig høre fra mig. Sidst jeg skrev, var fra Tostrup d. 19de. Jeg har siden været mange Steder, undtagen under Tag, for saavidt har jeg ikke været siden hin 1ne Nat i Qvart, men kan idag kun meddele Dig det Allernødvendigste. Efter stadig Fremrykning og Forposttjeneste, rykkede vi Kl. 2 Nat lige fra Feltvagt ud fra Havetoft og ad Vedelspang til; stødte paa Fjenden Kl. 4 ved Nordre Farenstedt og 4 Batl. ’s 2 Comp. kastede ham næsten uden Modstand til Skoven mod Øst, hvor 3die Jægercorps optog Fægtningen og i Forening med 10 Batl. og tildels 4de hele Dagen til Kl. 3 Eftermiddag beskæftigede ham, dog uden at maatte avancere længere. Mit Comp. fik det Hverv Kl. 5 Morgen at søge efter en Bro over Lang-Søe, og sendtes derfor til Sydre-Fahrenstedt, (umiddelbart N. f. Søen) fik midt i Byen Melding af vore Dragon-Ordonanser om, at Broen var i Fjendens Vold og vilde derfor til at trække os tilbage igjen til Batl., men opfordrede ved at see 3die Jægercorps trænges paa højre Fløj, kastede Lt. Mörch og jeg os først og siden Captainen og Lt. Holst, ud paa Jægernes højre Fløj medens Dalgas med 1/4 af Comp. stod midt i Byen som Reserve. Under Hurraraab, med Fanen foran, stormede vi frem ad Vejen, igjennem Tydskernes Kjæde, der nødtes til at vige, men modtoges med en saadan Ild fra en Reserve inde fra en af Siderne, at de styrtede til højre og venstre af os som Fluer, vor Commanderserg., vor bedste Sergeant og fl., saa Capt. commanderede: »Retireer. « Men da vi kom tilbage i Byen, fik vi Ild baade fra Øst og Vest, Syd og Nord, saa vi troede os afskaarne og omringede og saagodtsom fangne. Vejene vare meget vildsomme, Dalgas var gaaet tilbage, Capt. vilde een Vej, Andre en anden, jeg (efter mit Compas) en 3die, og jeg drev det, dog kun ved at anvende al min Overtalelse og Myndighed, til at Capt. og det halve Cp., vi havde med os, fulgte mit Raad; ud over en Tørvemose. Det var, viste det sig siden, den eneste Vej, vi kunde komme levende fra; nogle Dragoner var rigtignok nær ved at omkomme derude, men vi fik dem dog med. Med Fjendens Kugler om Ørene bagfra, inde fra Byen af hastede vi da tilbage til Vore; og her, ved Overgangen over en Grøft, udenfor s. 422 hvad vi antog for Skuddistance, kom et Bueskud bagfra og gik igjennem Laaret paa Dalgas, der strax troede, det var forbi med ham og vilde til at styrte, sagde Farvel til os etc.; men jeg var heldigviis kun 2 Skridt fra ham, og sagde strax: »Aa Sludder! « og lod 4 Mand bære ham paa to Geværer over næste Mark, hvor Ambulancesoldaterne fik fat i ham. Hans Saar skal forresten ikke være uden Fare. Han kom strax til Flensborg tilligemed vor anden saarede Off., Lt. Hammelev, med 2 Skud gjennem Armen. De øvrige af os ere lykkeligviis uskadte. Fra Svend har jeg intet seet eller hørt hele Tiden; lad mig vide Noget snarest muligt om ham. Mere næste Gang, jeg maa slutte. Vi skal videre idag. Slesvig er taget igaar, og Schleppegrell, Læssøe, Trepka, Oberstl. Bülow og Capt. Kranold o: alle Armeens Haab, tabte.

Lev vel! hils Fader og Tante og Alle Venner fra

din heng. ældste Søn
Joh. Grundtvig.