Danmarks Breve

BREV TIL: Elisabeth Kristine Margrete Grundtvig FRA: Svend Hersleb Grundtvig (1850-08-05)

Fra Svend Grundtvig til moderen.
Slesvig-By, d. 5te Aug. 50.

Kjære Moder!

Tak skal Du selv have, og Tak maa Du ogsaa bringe Fader, for det Brev af 29de fra Eder begge, som jeg modtog samme Dag, som jeg havde afsendt min udførlige Rapport til Fader. Ogsaa for Eders Skyld har jeg takket Gud, som holdt sin Haand over begge Eders Sønner, da saa mange Fædre og Mødre maatte begræde deres Kjæreste. Oberst Blom tager sig Vilhelms Tab gruelig til Hjærte, og det med Rette. Om Henrik Bech er død, veed jeg ikke med Vished; men i saa Fald vil dette Tab ogsaa være uerstatteligt for hans Familie, der var saa inderlig knyttet til ham. Det samme gjælder om Homann, der ligeledes var eneste Søn.

Den infame Flyvepost har, seer jeg, været letsindig og uforskammet nok til selv at ville levere en Tabsliste, hvorpaa mellem de døde anføres Folk, der ere ganske uskadte, saasom Ernesto Dalgas. Carlos Saar er aldeles ikke farligt, som jeg seer af et Brev fra ham til Enrico.

Idag eller imorgen venter jeg da nu at see Peter og Høxbro; igaar havde jeg Besøg af vor Ven Knudsen. Johan har jeg endnu ikke kunnet faae at see; men Holger Stampe har jeg flere Gange truffet. Vi have nu faaet 4 Lieutenanter fra 10de Batl. til vort Corps, der jo var næsten blottet for Officerer. Da de 2 af disse ere gamle Kamerader, s. 437 er jeg naturligviis meget glad ved det, saameget mere som jeg jo nu maa undvære min brave Capitain Falkenskjold, for hvis Skyld jeg jo søgte her til Corpset. Vor Brigade har i Slaget d. 25de mistet hver 5te Mand af hele Styrken (1022 Døde, Saarede og Savnede), og Armeens hele Tab er 3766. Blot vi nu strax maatte sørge for ny Tilgang til Hæren ; der er jo unge Folk nok hjemme ; thi vore Fjender skulle vel vide at benytte Hvilen til at forstærke sig.

Jeg boer her meget smukt i to nydelige Værelser og Behandlingen er særdeles god, ja endogsaa venlig; men slesvigholstenske ere de jo her værre end en Ulykke. Med min Værts Datter har jeg disputeret; hun er gruelig begejstret for Kampen for »Unser Vaterland und unsere Rechte«, men finder det meget naturligt, at jeg seer Sagen fra en anden Side : »Aber waren Sie hier geboren und erzogen« — saa, mener hun, jeg maatte være af hendes Mening.

Vi ville formodenlig nu en Stund komme til at ligge rolige her paa Vagt ved Danmarks gamle Grændse, medens Diplomaterne vrøvle frem og tilbage, indtil det viser sig, om vi maaskee atter skulle have hele Tyskland paa Halsen; men i saa Fald troer jeg rigtignok ikke vi længere ville komme til at staae ene.

Lev nu vel, kjære trofaste Moder, og bring alle kjære Venner derhjemme en venlig Hilsen fra

Din hengivne Søn
Svend.