Danmarks Breve

BREV TIL: Johan Diderik Nicolai Blicher Grundtvig FRA: Elisabeth Kristine Margrete Grundtvig (1850-08-20)

Fra Lise Grundtvig til Sønnen Johan.*
d. 20de August 1850

Kjære Johan min ældste Søn!

Det er nu længe siden jeg skrev til mine Sønner, med Peter hørte I da sidst fra os, som nu da er en Tid siden, vi længtes ret efter at faae ham Hjem for dog at kunde høre fra Eder, men hans Reise gik om ad Lolland som gjorde den da nogle Dage seenere, i Torsdags kom han og bragte da Eders mundtlige Hilsen, der var jo meget Moder ville vide; jeg kan godt tænke det glædede dig at see dem, men kort var det jo. — Tak min Søn for dit Brev fra 14de med din kjærlige Lykønskning som slet ikke undrer mig om I kunde have glemt den Dag i sligt et omtumlende Liv I fører; inderlig har det s. 440 glædet mig at vide Eder mine kjære Sønner samlede igjen; ja Gud skee Lov og Tak som bevarede Eder.

Beskrivelsen jeg fik af Peter om din Garderobe den var jo ringe, vel har jeg ikke havt store Tanker om den, men jeg blev heel for- skrækket hvordan det stod til, saa sagde han jo rigtignok tilsidst at Bagagen var blevet Underveis og skulle komme.— — —Hvor- dan vi egentlig lever her er saavidt ikke videre at tale om,legemlig har vi Gudskeelov Helbreden som jo vistnok er et stort Gode, for- resten er mine Tanker stadig i Feldten; glædet mig har det at see hvad der i Engelske Blade siges om de beundringsværdige helte- modige Danske, men paa den anden side ærgrer det mig med den megen Snak naar den slet ikke fører til andet, jeg synes dog Man heller ikke skulle tro at det blot skulle være et tomt Mundsveir af alle de stormægtige Magter. — Hører du noget fra gamle Blom, han skal være meget nedtrykt sagde Peter, det var ogsaa ret en dyb Sorg; Otto er nu nok blevet ansat i Armeen, jeg har ikke hørt hvor, hans Fader skal have ytred han ønskede ham i din Bataillon og dit Comp: Otto ville det selv saagjærne.

d. 23de Fredag.

— — — at I gjærne hører fra os her og kan længes herefter kan jeg da nok tænke, men tænke Eder, især Moders usigelige Længsel efter at høre fra mine Børn det kan I ikke, derfor min Søn naar du kan vil du glæde mig med Brev, nu da I er blevet samlede skulle det jo dog ikke blive saa sjældent jeg hørte fra Eder, en Gang om Ugen skriver du, Svend ligesaa men derfor maae I ikke altiid vænte efter at see Noget fra mig. — Nu Farvel min kjære Johan, Gud være med dig! beder

din trofaste Moder
E: Grundtvig