Danmarks Breve

BREV TIL: Elisabeth Kristine Margrete Grundtvig FRA: Svend Hersleb Grundtvig (1850-08-21)

Fra Svend Grundtvig til moderen.
Flækkeby-Krod. 21de August 1850.

Kjære Moder!

Naar Du søger paa Landkortet, som jeg veed Du jo gjærne gjør, saa vil Du søndenfor Slien, sydost for Slesvig og vestfor Eckernførde finde det aldeles danske Bynavn Flækkeby, i Selskab med andre lignende som Østerby og Vindeby, men desuagtet er det en sørgelig Sandhed, at man her alt befinder sig halvvejs i Tydskland, thi vel ere ikke alle Spor af en tidligere Danskhed udslettede, men Tydsk s. 441 er dog det eneste Sprog, som man kan blive forstaaet i. Peter var saavidt jeg veed ogsaa her, saa han vil kunne bekræfte mit Udsagn om, at man her har det forholdsviis særdeles godt. Vi gjøre med fire Dages Mellemfrist to Dages Forpost ad Gangen, af hvilke den ene Dag (for mig dennegang Dagen igaar) tilbringes paa aaben Mark paa Feltvagt Vest og Syd for Byen, den anden paa Piquet her i og ved Kroen; og da denne Dag er den eneste i de 6, hvor man har Tag over Hovedet, saa er det naturligviis en Slags Festdag. Jeg har da ogsaa her den Nydelse at kunne sidde paa en Stol ved et Bord, og vil derfor benytte Lejligheden til at skrive Dig et Par Ord til. Urimelig længe (saa synes det i det mindste baade Johan og mig) have vi nu savnet Breve fra Eder; men en stor Skam var det desuagtet, at jeg ikke passede at skrive Dig og Fader til den 12te, en Dag, som altid har været og bestandig vil blive en Festdag for Eders Børn. — Jeg underrettede Dig samme Dag som Boisen rejste fra Slesvig med et Par Ord om min Forflyttelse til min gamle Bataillon. Det var med meget blandede Følelser jeg forlod det Corps, med hvilket jeg havde deeltaget i vor dyre Sejerskamp d. 25de; mine Folk vilde nødig af med mig og jeg erfarede senere, at de vilde have bedet mig blive, om de ej havde troet min Forsættelse tvungen og uundgaaelig. Havde de gjort det, saa havde jeg ikke kunnet forlade dem. Imidlertid er jeg da her kommen til gamle Bekjendte, til 4de Compagni, som jeg har staaet ved i 14 Maaneder, og hvad Officerskorpset angaaer, saa vilde jeg jo, selv om ikke min eneste Broder havde været deriblandt, langt have foretrukket det for 2det Forst. Jægercorpses, efter at min kjære Capitain var borte. Johan har jo skrevet for nylig; omendskjøndt han jo ikke er af dem der lade sig stort mærke med sligt, saa er jeg dog overbeviist om, at han ikke mindre end jeg glæder sig ved, at vi atter ere blevne samlede efter mere end 9 Maaneders Adskillelse. Det har været mig en ubeskrivelig Glæde daglig at kunne see ham og tale med ham, og jeg kan kun ikke begribe, at vi saa længe have været adskilte, saa ganske den Samme finder jeg ham. Vort Liv har i denne Tid ingen anden Afvexling frembudt end de to Dages Forpost, der afløses af de 4 Dages Samliv, naar jeg undtager Fredag d. 10de, da Hammerich holdt Prædiken for os til Alles Tilfredshed. Vor Lejrplads er endnu hvor Peter fandt den : ved Kirchendorf, men vi ere nu i Begreb med at faae det noget hyggeligere i ordenlig byggede Barakker. Alt tyder paa et længere Ophold her, og maa kun Tiden blive ordenlig benyttet, navnlig til Gjenoprettelsen af en ordenlig Bestyrelse af Slesvig, saa s. 442 vil jeg ikke klage over det vistnok i sig selv kun lidet glædelige Liv, Armeen imidlertid lever her som Danmarks Grændseværn.

Nogle smaa materielle Savn haaber jeg ved Din Bistand snart at faae afhjulpne: det er for det første det Par tykke, læderbeslagne Buxer som jeg efterlod hjemme, som jeg nu føler Trang til og dernæst et Par gode Vandstøvler, Mage til dem Johan fik, og som han er meget vel fornøjet med. Vil Du lade et saadant Par sye hos Most, der maa sørge og svare for at de passe, og saa skikke mig begge disse Ting med Posten, thi med Lejlighed trækker det gjærne saa længe ud, som det gik Johan med Støvlerne. Send kun Buxerne strax og lad dem ikke vente paa Støvlerne. Vil Vejret blive ved som det nu har begyndt, saa sender jeg snart Bud efter en Faarepels med tilhørende Buxer til det forestaaende Vinterfelttog. — Nej men for Alvor vil jeg endvidere bede Dig at skikke mig en god ulden Trøje, da jeg har forloret den Du forrige Aar gav mig med, men som jeg da ingen Brug fik for. —

Flækkeby-Kro d. 22de Morgen Kl. 6.

Min Morgenrapport kan jeg nu tilføje. Den lyder paa, at alt er roligt, kun at vore og Fjendens Patrouiller snart krydse hinanden og snart mødes og vexle et Par Skud. Saaledes har det nu staaet de sidste 3 Uger og kommer maaskee til at staae de næste 3 Maaneder. Vi have nu adskillige »Danskere« tilgode. Lev nu vel, og hils Alle derhjemme saa meget fra

Din hengivne Søn
Svend.